Manglende fradrag for valutakøb grundet mangelfuld dokumentation og bogføring

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der drev vekselkontor, og dens ret til fradrag for udgifter til valutakøb i indkomståret 2015. SKAT havde nægtet fradrag for 5.400.088 kr. af de bogførte valutakøb, da disse vedrørte kontante transaktioner under 7.500 kr., hvor der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation i form af kundernes/leverandørernes identifikationsoplysninger. SKAT påpegede desuden, at virksomhedens bogføring var mangelfuld, herunder at kassebeholdningen var negativ i lange perioder og afveg fra den optalte beholdning, samt at bankafstemninger ikke var foretaget løbende.

Klageren gjorde gældende, at virksomheden havde ført daglige kasseafstemninger og løbende bogføring i overensstemmelse med Bogføringslovens § 7, stk. 1, som tillader bogføring på grundlag af daglige kasseopgørelser for virksomheder af denne art og omfang. Det blev fremhævet, at skattelovgivningen ikke specifikt kræver identifikation af kunder for transaktioner under 7.500 kr., og at de fremlagte bilag, herunder vekselkvitteringer og daglige kasserapporter, dokumenterede transaktionerne og sikrede et kontrolspor. Klageren argumenterede for, at SKATs afgørelse var baseret på et urigtigt grundlag og ville føre til et åbenbart urimeligt resultat, da virksomhedens avancemodel var baseret på små differencer mellem købs- og salgspriser, og det selvangivne overskud på 228.729 kr. var reelt.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne var afholdt og fradragsberettigede. Retten lagde vægt på, at de fremlagte vekselkvitteringer for transaktioner under 7.500 kr. manglede nødvendige identifikationsoplysninger, hvilket forhindrede et tilstrækkeligt kontrolspor. Desuden blev virksomhedens bogføring anset for at være mangelfuld, idet kasse- og bankbeholdninger ikke var afstemt nøjagtigt og løbende, og kassebeholdningen var negativ i længere perioder. På dette grundlag blev det ikke anset for bevist, at transaktionerne rent faktisk havde fundet sted, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til valutakøb på 5.400.088 kr. i indkomståret 2015. Afgørelsen blev truffet på baggrund af manglende dokumentation og utilstrækkelig bogføring i klagerens enkeltmandsvirksomhed, der drev vekselkontor.

Retten henviste til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede, forudsat der er en direkte og umiddelbar forbindelse til virksomheden, og udgiften ikke er af privat karakter. Bevisbyrden for afholdelse og fradragsberettigelse af en udgift påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Manglende grundbilag: For kontante valutakøb under 7.500 kr. (i alt 5.400.088 kr.) var der ikke registreret navn, adresse eller andre identifikationsoplysninger for kunder/leverandører. Dette betød, at transaktionerne ikke kunne følges til underliggende bilag, der kunne bekræfte, hvem virksomheden havde købt valuta af, beløb og transaktionstidspunkt.
• Utilstrækkelig dokumentation: Retten fandt, at dokumentationen for disse køb udelukkende beroede på bogføringsmæssige posteringer uden grundbilag, der indeholdt de nødvendige oplysninger for at konstatere, at transaktionerne rent faktisk havde fundet sted. Dette opfyldte ikke kravene til grundbilag, jf. Bogføringslovens § 5 og bogføringsvejledningen af juni 1999, afsnit 6.1. Retten henviste også til SKM2003.441.LSR, som fastslår, at der gælder basale mindstekrav til grundbilag, herunder oplysninger om sælgers/købers navn og adresse, som det fremgik af den tidligere bogføringslov.
• Manglende kontrolspor: Regnskabsmaterialet for de kontante valutakøb under 7.500 kr. indeholdt ikke et kontrolspor, jf. Bogføringslovens § 4, stk. 2 og Bogføringslovens § 9, stk. 1, der kunne dokumentere registreringernes rigtighed. Vekselkvitteringerne alene blev ikke anset for tilstrækkelige, da de ikke hang sammen med underliggende bilag, der kunne bekræfte registreringerne.
• Mangelfuld bogføring og afstemning: SKAT havde konstateret, at virksomheden ikke løbende havde afstemt den bogførte kasse- og bankbeholdning. Kassebeholdningen var i perioder negativ og afveg betydeligt fra den faktiske optalte beholdning. Dette betød, at bogføringen ikke var foretaget nøjagtigt og med de nødvendige afstemninger, jf. Bogføringslovens § 7, stk. 1 og Bogføringslovens § 7, stk. 3.

Retten konkluderede, at på det foreliggende grundlag var det ikke bevist, at transaktionerne havde fundet sted. Der blev henvist til Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.545.LSR, som omhandlede en lignende problemstilling for et vekselbureau. Klageren havde ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag var opfyldt.