Fradrag for tilgodehavende feriepenge - Kursgevinstlovens § 14

Sagen omhandlede en klagers anmodning om fradrag for tilgodehavende feriepenge og manglende løn fra en tidligere arbejdsgiver, der var under tvangsopløsning. Klageren havde været ansat i selskabet, som han selv havde stiftet og senere var ejer af en væsentlig del af.

Klageren havde anmeldt sit krav til Lønmodtagernes Garantifond (LG), men LG afviste udbetaling, da klageren blev anset for at være direktør/daglig leder og ejer af en væsentlig del af virksomheden, og dermed ikke omfattet af LG-garantien som lønmodtager. Det fremgik af en lønseddel for december 2015, at klageren havde tilgodehavende ferietillæg, og klageren mente også at have manglende løn for januar og februar 2016.

SKAT havde nægtet fradrag for de tilgodehavende feriepenge med den begrundelse, at det ikke var dokumenteret, at feriepengene var blevet beskattet. SKAT henviste til SKM2014.242.SR, som bekræfter, at tab på løn m.v. som følge af arbejdsgiverens konkurs kan fradrages i henhold til Kursgevinstloven § 14, men at lønindtægten først skal indtægtsføres som personlig indkomst. Alternativt kan der gives fradrag i den personlige indkomst for den del af lønnen, som ikke blev dækket i konkursboet.

Klageren gjorde gældende, at han aldrig havde modtaget løn for januar og februar 2016 og derfor heller ikke var blevet beskattet af den. Han ønskede at fratrække det udækkede løntilgodehavende og feriepenge som negativ kapitalindkomst. Klageren bestred også beløbets størrelse for feriepengene og anførte, at han aldrig havde været ejer eller aktionær i selskabet, hvorfor Kursgevinstloven § 14, stk. 2 ikke kunne anvendes. SKAT oplyste, at der var en igangværende sag for 2016 vedrørende lønnen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten kunne alene tage stilling til det klagepunkt, der var omhandlet i SKATs afgørelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 42, stk. 2. Dette betød, at retten kun kunne behandle spørgsmålet om fradrag for tilgodehavende feriepenge for indkomståret 2015 og ikke klagerens anmodning om fradrag for manglende løn for januar og februar 2016, da der ikke forelå en afgørelse fra SKAT herom.

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til fradrag for tilgodehavende feriepenge i indkomståret 2015, idet klageren havde lidt et tab, der var fradragsberettiget i medfør af Kursgevinstloven § 14, stk. 1. Fradraget var dog betinget af, at klageren selvangav feriepengene for samme periode, som den periode for hvilken han ønskede tabsfradrag. Hvis klageren ønskede tabsfradrag for feriepenge efter Kursgevinstloven § 14, skulle klageren selvangive feriepengene som personlig indkomst og fradrage tabet som kapitalindkomst. Dette ville medføre et provenumæssigt tab for klageren.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet, da SKATs afgørelse var korrekt i sin konklusion om, at fradraget var betinget af beskatning af indkomsten, hvilket ikke var sket.