Fradrag for tab på fordring ved konkurs: Betinget af indtægtsførelse af lønindkomst

Sagen omhandlede spørgsmålet om fradrag for tab på en fordring, der opstod som følge af manglende lønudbetaling til en direktør i et selskab, der efterfølgende gik konkurs. Klageren havde et samlet løntilgodehavende på 600.000 kr., hvoraf Lønmodtagernes Garantifond udbetalte netto 160.000 kr. (svarende til brutto 297.235 kr.). Det resterende beløb var anmeldt i konkursboet, hvorfra der ikke forventedes dividende.

SKAT havde oprindeligt afvist fradrag for tabet med henvisning til, at beskatningstidspunktet for arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i konkursboer er udlodningsåret, jf. TfS 1998, 526 HRD. SKAT argumenterede for, at et fradrag efter Kursgevinstloven § 14 ville medføre dobbeltfradrag, da forskellen mellem det samlede krav og den opgjorte dividende allerede var fradraget ved beskatning af dividenden.

Skatteankenævnet ændrede SKATs afgørelse og fandt, at der var fradrag for tab på fordringen på 303.235 kr., dog under forudsætning af, at et tilsvarende beløb blev indtægtsført som personlig indkomst. Nævnet henviste til Statsskatteloven § 4 og anførte, at beløbet først blev skattepligtigt, når der eventuelt skete udlodning fra boet, eller når klageren fratrak et eventuelt ikke-udbetalt beløb som tab på fordring.

Klageren fastholdt sin påstand om fradrag for kurstab på fordringen med 303.235 kr. og henviste til Kursgevinstloven § 14, stk. 1, som tillader fradrag for tab på fordringer stiftet efter den 27. januar 2010. Klageren argumenterede for, at hans lønkrav udgjorde en pengefordring mod konkursboet, og at der ikke var indeholdt A-skat af beløbet, hvilket ifølge Skatteministeriets udtalelse ville give fradragsret for det fulde beløb. Klageren henviste også til praksis, herunder TfS 2012, 95 SR, der definerer en pengefordring og tillader fradrag for tab på forudbetalinger til en konkursramt privatskole.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse, hvilket indebar, at klageren var berettiget til fradrag for tab på fordring under visse betingelser.

Begrundelse for afgørelsen

• Klageren havde lidt et tab på sit løntilgodehavende, da Lønmodtagernes Garantifond kun dækkede en del af kravet.
• Dette tab blev anset for fradragsberettiget i medfør af Kursgevinstloven § 14.
• Fradraget var dog betinget af, at klageren samtidig selvangav den tilsvarende lønindkomst for den periode, som tabet vedrørte.
• Landsskatteretten henviste til Højesterets dom i TfS 1998, 526 HRD, som fastslår, at beskatningstidspunktet for dividende fra et konkursbo udskydes til udlodningsåret, hvilket reelt svarer til et korresponderende tabsfradrag i den personlige indkomst.
• Det blev fremhævet, at hvis lønindkomsten og tabsfradraget selvangives samtidigt, ville dispositionerne være skatteneutrale. Hvis klageren derimod fastholdt tabsfradraget uden samtidig selvangivelse af lønindkomsten, ville det medføre et provenumæssigt tab for klageren.