Landsskatteretten: Afslag på godtgørelse af mineralolieafgift for tørrerum, men hjemvisning vedrørende skønsmæssig ansættelse

Sagen drejede sig om et selskabs godtgørelse af mineralolieafgift for perioden 2014-2016, som SKAT havde nedsat med 139.144 kr. SKAT mente, at olie anvendt til opvarmning af et maleområde og et tørrerum ikke var godtgørelsesberettiget efter Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, og at selskabet ikke havde fordelt sit olieforbrug korrekt mellem godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug, jf. Mineralolieafgiftsloven § 12, stk. 3.

Selskabet, der overfladebehandler træemner, anvender olie til procesformål og rumopvarmning. Olien fra en hovedtank fordeles til tre oliefyr. Oliefyr 1 leverer varme til et åbent maleområde, et tørrerum (tørrerum 1) og et pakkeri. Oliefyr 2 leverer varme til en malekabine, som SKAT anerkendte som godtgørelsesberettiget, hvis forbruget blev målt. Oliefyr 3 leverer varme til en pudseafdeling og et tørrerum (tørrerum 2), som selskabet anerkendte som ikke-godtgørelsesberettiget.

Selskabets repræsentant argumenterede oprindeligt for, at både det åbne maleområde og tørrerum 1 var omfattet af godtgørelsesreglerne for procesvarme, jf. Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 2. De henviste til, at maleområdet fungerede som et "lukket" anlæg med udsugning, og at tørrerummet var et lukket rum, hvor opvarmningen var nødvendig for tørringsprocessen. De henviste til SKM2011.378.ØLR for en bredere fortolkning af malekabiner. Under retsmødet frafaldt selskabet dog klagen vedrørende maleområdet.

SKAT fastholdt, at tørrerummet ikke opfyldte betingelserne for godtgørelse, da det ikke var et "helt lukket rum" og temperaturen (25-35 grader Celsius) ikke opfyldte kravet om mindst 45 grader Celsius for visse processer. SKAT henviste til lovbemærkninger og praksis, herunder SKM2007.262.HR, der fastslår en snæver fortolkning af undtagelsesbestemmelserne. SKAT påpegede også, at tørrerummet blev brugt til opbevaring, og at der opholdt sig personer i rummet, hvilket talte imod godtgørelse.

Da selskabet ikke havde foretaget en fordeling af olieforbruget mellem godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål, og det skyldige beløb ikke kunne opgøres ud fra regnskaberne, anmodede selskabet om en skønsmæssig ansættelse af tilbagebetalingen, jf. Mineralolieafgiftsloven § 29, stk. 1, med henvisning til SKM2023.566.SKTST.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde nægtet godtgørelse af mineralolieafgift for olie anvendt til opvarmning af selskabets tørrerum (tørrerum 1), tilknyttet oliefyr 1, samt om SKAT skulle have foretaget en skønsmæssig ansættelse af tilbagebetalingen.

Tørrerum

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende tørrerummet.

• Det blev fastslået, at Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 2 udgør en undtagelse til undtagelsen i Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 4 og derfor ikke skal fortolkes udvidende, jf. SKM2007.262.HR.
• Selskabets tørrerum 1 havde en driftstemperatur på mellem 25-35 grader Celsius, hvilket ikke opfyldte den objektive betingelse om mindst 45 grader Celsius i Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 2, 1. pkt..
• Da rummet havde karakter af en tørrekabine, kunne det ikke anses for et "lignende særligt indrettet rum" i henhold til lovens sidste led.
• Olieforbruget til opvarmning af tørrerummet blev derfor anset for ikke-godtgørelsesberettiget rumvarme, jf. Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 4.

Skønsmæssig opgørelse

Landsskatteretten hjemviste opgørelsen af selskabets tilbagebetaling af godtgjort mineralolieafgift for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2016 til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

• Det blev anerkendt, at selskabet ikke havde foretaget en fordeling af olieforbruget mellem godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål.
• Forbruget af olie på oliefyr 2 var ubestridt medgået til procesformål (godtgørelsesberettiget), mens forbruget på oliefyr 1 (inkl. tørrerum) og 3 var medgået til rumopvarmning (ikke-godtgørelsesberettiget).
• Da det skyldige beløb ikke kunne opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, skulle tilbagebetalingen som udgangspunkt opgøres skønsmæssigt, jf. Mineralolieafgiftsloven § 29, stk. 1, 2. pkt..
• SKAT havde ikke foretaget en sådan skønsmæssig opgørelse.
• Skattestyrelsen skulle derfor foretage en skønsmæssig ansættelse af tilbagebetalingen, hvor der skulle tages højde for selskabets godtgørelsesberettigede olieforbrug på oliefyr 2, jf. SKM2023.502.LSR.