Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om et selskab, der leverede it-support og it-software, og som fik forhøjet sit momstilsvar af SKAT for perioden 2013-2014. Forhøjelserne vedrørte yderligere salgsmoms på grund af ikke-indtægtsførte fakturaer, en skønsmæssigt ansat yderligere omsætning, og manglende fradrag for købsmoms af private udgifter. Selskabets økonomi var sammenblandet med direktørens private bankkonti, og der var ingen ansatte eller lønudbetaling til direktøren.
SKATs forhøjelser var baseret på:
Selskabet bestred alle forhøjelser. Vedrørende de ikke-indtægtsførte fakturaer anførte selskabet, at der var tale om periodeforskydninger. Den skønsmæssige omsætning blev afvist med henvisning til, at indsætningerne af fremmed valuta var tilbagebetaling af acontorejsegodtgørelse fra et andet selskab, og at rejseafregninger var indsendt til SKAT. De private udgifter blev forklaret som erhvervsmæssige køb, herunder til en videoproduktion for en kunde. Selskabet fremhævede, at SKAT var i besiddelse af det bilagsmateriale, der kunne dokumentere selskabets påstande.
Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelser af momstilsvaret til 0 kr. for alle tre punkter. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at Skattestyrelsen ikke kunne fremlægge det bilagsmateriale, som selskabet havde indsendt til kontrol. Dette blev tillagt bevismæssig skadevirkning for Skattestyrelsen, jf. Østre Landsrets dom af 21. marts 2014, offentliggjort som SKM2014.232.ØLR.
SKAT havde konstateret en difference på 18.963 kr. i omsætning (4.740 kr. moms) mellem udstedte fakturaer og den indtægtsførte omsætning. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke tilstrækkeligt havde godtgjort grundlaget for denne ændring, da det indsendte bilagsmateriale ikke længere kunne fremlægges. Dette blev tillagt bevismæssig skadevirkning for Skattestyrelsen.
SKAT havde skønsmæssigt forhøjet omsætningen med 100.000 kr. (25.000 kr. moms) baseret på indsætninger af fremmed valuta på direktørens private bankkonto, som SKAT anså for at være selskabets omsætning fra udlandet. Selskabet havde anført, at disse indsætninger var tilbagebetaling af for meget udbetalt acontorejsegodtgørelse, og at rejseafregninger var indsendt til SKAT. Da Skattestyrelsen ikke kunne fremlægge dokumentation eller nærmere redegørelse for den skønsmæssige forhøjelse, og bilagsmaterialet var bortkommet, fandt Landsskatteretten, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation til at fastholde forhøjelsen. Dette blev også tillagt bevismæssig skadevirkning.
SKAT havde reduceret fradraget for købsmoms med 1.500 kr. (svarende til 6.000 kr. i udgifter) for indkøb, som SKAT anså for at være private udgifter afholdt af selskabet for direktøren. Selskabet hævdede, at udgifterne var erhvervsmæssige, herunder til en videoproduktion. Ligesom med de øvrige punkter, kunne Skattestyrelsen ikke fremlægge det relevante bilagsmateriale eller yderligere dokumentation for at understøtte forhøjelsen. Landsskatteretten nedsatte derfor også denne forhøjelse til 0 kr.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af virksomheden [virksomhed1]s momstilsvar for perioden 1. april 2015 til 31. december 2015 med 17.525 kr. Virksomheden, der er ejet af [person1] og registreret under branchekoden 562100 (event catering), blev etableret og momsregistreret den 1. januar 2015.
SKAT anmodede den 2. juni 2016 om virksomhedens regnskabsmateriale, underleverandøroplysninger og bankkontoudtog. Da virksomheden ikke reagerede på anmodningen, indhentede SKAT kontoudtog fra indehaverens tre bankkonti i [finans1] for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. SKAT modtog desuden oplysninger om samhandel med [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, herunder 17 fakturaer med moms.
SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 21. november 2016, som virksomheden heller ikke reagerede på. På baggrund af de indhentede kontoudtog og fakturaer foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens moms. Overførsler fra indehaverens personlige konto til virksomhedens konto samt overførsler fra familiemedlemmer blev ikke medregnet i den momspligtige omsætning.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
SKAT opgjorde den samlede omsætning for 2015 til 274.953 kr. inkl. moms, heraf salgsmoms 54.991 kr. SKAT godkendte 10% af den momsbelagte omsætning som købsmoms, svarende til 5.499 kr., med henvisning til virksomhedens art og branche for at dække momsbelagte omkostninger til kørsel, administration m.v.
| Periode | Omsætning (kr.) | Moms (kr.) |
|---|---|---|
| 2. kvartal 2015 | 75.341 | 15.068 |
| 3. kvartal 2015 | 108.550 | 21.710 |
| 4. kvartal 2015 | 91.062 | 18.212 |
| I alt | 274.953 | 54.990 |
| Fradrag 10 % | -27.495 | -5.499 |
| Resultat af virk. | 197.964 |
SKATs samlede opgørelse af momstilsvar for 2015 var som følger:
| Post | SKATs opgørelse (kr.) | Angivet (kr.) | Difference (kr.) |
|---|---|---|---|
| Salgsmoms | 54.991 | 56.507 | -1.516 |
| Købsmoms | 5.499 | 24.541 | -19.042 |
| Momstilsvar | 49.492 | 31.966 | 17.526 |
Virksomheden nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes med 17.525 kr., idet de anførte, at regnskabsmateriale for 2015 var klar og viste, at momsen og indkomsten var meget mindre end SKATs forhøjelse.

Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 2013. Virksomheden, der ...
Læs mere
Sagen omhandlede en virksomheds momstilsvar, som SKAT havde forhøjet på baggrund af indhentede kontroloplysninger fra sa...
Læs mereLovforslag om modernisering af momsregler for e-handel, digitale salgsregistreringssystemer og andre skatteændringer