Landsskatterettens afgørelse om fradrag for varekøb, husleje, el, gas og benzin - Indkomståret 2015

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2015 for en personligt drevet pizzeriavirksomhed. Klagen vedrørte primært ikke-godkendte fradrag for varekøb, husleje, el og gas samt benzinudgifter, samt en anmodning om omvalg af virksomhedsordningen for indkomståret 2014.

SKAT havde oprindeligt forhøjet indkomsten med 38.665 kr. for varekøb med teksten "DK-nota" grundet manglende dokumentation. Yderligere varekøb på 38.173 kr. var også afvist af samme årsag. Fradrag for husleje på 7.680 kr. var afvist, da det fremgik som "afdrag på restance", og udgifter til el og gas på 12.867 kr. var afvist som afdrag på gæld. Benzinudgifter på 8.126 kr. var ligeledes afvist på grund af manglende dokumentation, fravær af ansatte i visse måneder og formodet privat anvendelse (knallert).

Klageren anerkendte den manglende dokumentation for "DK-nota" beløbet, men påberåbte sig fradragsret for de øvrige varekøb, da leverandører kunne identificeres via bankkontoudtog, og dokumentation var eftersendt. Klageren argumenterede for, at huslejeudgiften dækkede en forbedring, og at el- og gasudgifterne var reelt forbrug, ikke gæld. For benzinudgifter anmodede klageren om et skønsmæssigt fradrag på minimum 10.000 kr. grundet erhvervsmæssig udbringning af mad. Endelig anmodede klageren om omgørelse/omvalg af virksomhedsordningen for indkomståret 2014, da opsparet overskud fra dette år blev beskattet i 2015, og klageren anerkendte, at formalia for virksomhedsordningen ikke var opfyldt.

Sagen blev afgjort med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a vedrørende fradragsret, Bogføringsloven § 9 og Momsbekendtgørelsen § 82 vedrørende dokumentationskrav, samt Momsloven § 42, stk. 1, nr. 7 for moms på personbiler. Spørgsmålet om omvalg af virksomhedsordningen blev behandlet under Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 35, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten, og udgiften må ikke være af privat karakter. Bevisbyrden for afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Endvidere skal enhver registrering dokumenteres ved bilag i henhold til Bogføringsloven § 9, med det formål at myndighederne kan kontrollere rigtigheden og vurdere fradragsretten.

Varekøb (DK-nota)

SKAT havde oprindeligt forhøjet indkomsten med 38.665 kr. ekskl. moms for varekøb med teksten "DK-nota", som alene var underbygget af bankkontoudtog. SKAT erkendte dog en sammentællingsfejl og oplyste, at det korrekte beløb var 10.542 kr. ekskl. moms. Landsskatteretten var enig i, at udgifterne på 10.542 kr. ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og godkendte derfor ikke fradrag herfor. SKATs forhøjelse blev nedsat med 28.123 kr.

Varekøb (øvrige)

SKAT havde ikke godkendt fradrag for yderligere varekøb på 38.173 kr. ekskl. moms på grund af manglende grundbilag. Landsskatteretten godkendte fradrag for 7.070 kr. ekskl. moms, baseret på fremlagt dokumentation i form af fakturaer fra [virksomhed7] ApS og [virksomhed3], som kunne afstemmes med bankkontoudtog. Udgifterne blev anset for afholdt til erhvervelse af indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Selvom en faktura fra [virksomhed3] var dateret 31. december 2014, men betalt 2. januar 2015, godkendtes fradraget i 2015, da beløbet var trukket og fratrukket i dette indkomstår.

Fradrag blev ikke godkendt for de resterende udgifter, herunder:

• Kvitteringer fra [virksomhed6] på 17.864 kr. ekskl. moms, som var ulæselige, hvilket gjorde det umuligt at konstatere, hvad der var købt, og dermed om udgiften var erhvervsmæssig.
• Fakturaer fra [virksomhed2] på 4.971 kr., som ikke kunne afstemmes beløbsmæssigt med bankkontoen. En af fakturaerne var dateret 31. december 2014, og da der var udbetalt byttepenge i 2014, måtte varerne anses for afhentet i 2014, og udgiften kunne derfor ikke fratrækkes i 2015.
• Øvrige udgifter, der ikke var dokumenteret med grundbilag. Det forhold, at leverandøren fremgik af kontospecifikation og bankkontoudtog, var ikke tilstrækkelig dokumentation.

SKATs forhøjelse blev herefter nedsat med 7.070 kr.

Husleje, el og gas

Klageren havde fratrukket 7.680 kr. ekskl. moms under husleje, som på opkrævningen var angivet som "afdrag på restance". Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse, da afdrag på gæld eller restance ikke er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, og klageren ikke havde dokumenteret, at der var tale om en fradragsberettiget udgift.

Vedrørende udgifter til el og gas på 12.867 kr. ekskl. moms, havde klageren i forbindelse med klagen fremlagt fakturaer, der dokumenterede forbruget. Udgiften blev anset for afholdt til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af virksomhedens indkomst. SKATs forhøjelse blev derfor nedsat med 12.867 kr.

Benzin

Da der ikke forelå en kørselsbog, skulle benzinudgifterne opgøres ud fra et skøn. Landsskatteretten var enig i, at mindre udgifter til tankning af knallert eller småkøb på tankstationer ikke kunne fratrækkes som erhvervsmæssige benzinudgifter. Forhøjelsen vedrørende manglende kvitteringer skulle dog indgå i det samlede skøn, da tankstationens navn og beløbets størrelse på bankkontoudtoget indikerede, at størstedelen af disse udgifter var benzinudgifter.

Landsskatteretten fandt, at i månederne januar, februar og september, hvor klageren ikke havde ansatte, måtte erhvervsmæssig kørsel have været markant mindre. For de øvrige måneder var det naturligt med udgifter til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med udbringning af pizzaer.

På baggrund heraf godkendte Landsskatteretten skønsmæssigt et samlet fradrag for benzinudgifter på 10.000 kr. i indkomståret 2015. Dette skøn tog højde for virksomhedens oprindelige fordeling mellem erhverv og privat, reguleret for benzin til knallert/småkøb, manglende kvitteringer og måneder uden ansatte. Da klageren havde fratrukket 13.442 kr., blev indkomsten forhøjet med 3.442 kr., og SKATs forhøjelse nedsat med 4.684 kr.

Virksomhedsordning – omvalg for indkomståret 2014

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til klagerens anmodning om genoptagelse/omvalg af virksomhedsordningen for indkomståret 2014. Dette skyldtes, at der alene var klaget over afgørelsen for indkomståret 2015, og der ikke forelå en påklaget afgørelse fra SKAT vedrørende 2014. Dette er i overensstemmelse med Skatteforvaltningsloven § 35, stk. 3, som fastslår, at Landsskatteretten træffer afgørelse vedrørende klager over SKATs afgørelser, og at den påklagede afgørelse skal vedlægges klagen. Ændringerne vedrørende ophør af virksomhedsordningen blev derfor stadfæstet for indkomståret 2015.

Samlet afgørelse