Nægtelse af fradrag for virksomhedsudgifter i etableringsfase uden omsætning

Klageren gjorde gældende, at udgifterne var nødvendige for at sikre og vedligeholde virksomhedens indkomstgrundlag, og at den lange etableringsfase var begrundet i arbejdets omfang. Landsskatteretten lagde imidlertid vægt på, at klageren ikke kunne dokumentere at have drevet reel erhvervsmæssig virksomhed i de relevante år, især set i lyset af den samtidige fuldtidsansættelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke kunne anses for at være selvstændig erhvervsdrivende i skatteretlig forstand i 2014 og 2015.

I begrundelsen lagde retten vægt på følgende:

• Manglende bevis: Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udøvelsen af erhvervsmæssig aktivitet i de pågældende år.
• Beskæftigelsesforhold: Klagerens status som fuldtidsansat lønmodtager talte imod, at der blev drevet erhvervsmæssig virksomhed af et vist omfang.
• Betingelse for fradrag: For at opnå fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, skal der være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og erhvervelsen af indkomst.

"Retten finder, at klageren ikke i skatteretlig henseende kan anses som selvstændig erhvervsdrivende i indkomstårene 2014 og 2015. Det er herved tillagt vægt, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i disse indkomstår."

Som følge heraf blev de selvangivne underskud nulstillet, og klagerens personlige indkomst blev forhøjet tilsvarende for begge år.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og berettiget til fradrag for underskuddet. Klageren anførte, at virksomheden var under opstart, og at det ikke var unormalt, at en nystartet virksomhed var et par år om at blive rentabel. Klageren henviste til, at der var investeret betydelige egne midler i virksomheden og uddannelse forud for opstarten. Klageren fremlagde desuden regnskaber for de efterfølgende år, der viste en stigende omsætning og overskud i 2017:

Klageren argumenterede, at kurserne var for iværksættere og coaching, og dermed med til at sikre og vedligeholde indkomst. Klageren oplyste desuden, at en privat andel af telefon og pc på 2.600 kr. burde have været registreret af den tidligere revisor, og at en reception var afholdt på grundlag af annonce i avis for kunder og forretningsforbindelser.