Landsskatteretten: Beskatning af aktionærlån og efterfølgende udbytteudlodning – [Ligningslovens § 16 E](/ref/ligningsloven_§_16_e)

Sagen omhandlede beskatning af lån fra et selskab til dets eneanpartshaver, som SKAT havde anset for skattepligtigt udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 e. Klageren var direktør og eneanpartshaver i et ApS, som senere gik konkurs. Selskabets årsrapport for 2013 viste et tilgodehavende hos kapitalejeren på 1.073.707 kr., hvilket var i strid med Selskabsloven § 210, stk. 1.

Faktiske forhold

Klagerens mellemregningskonto i selskabet viste en række hævninger i 2013, der samlet udgjorde 1.004.784,72 kr. ved årets udgang, før renter. Den 31. maj 2014 blev der krediteret 1.100.000 kr. på kontoen som "Ekstraordinært udbytte", hvilket reducerede saldoen til 957.813,71 kr. i selskabets favør. Klageren var i 2013 beskattet af et udbytte på 96.600 kr. ifølge sin R75.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst for 2013 med 1.004.784 kr. SKAT anførte, at lån omfattet af Ligningsloven § 16 e behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt og beskattes som udbytte efter Ligningsloven § 16 a og Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1. SKAT fastholdt, at beskatningen indtræder på tidspunktet for låneoptagelsen, og at en efterfølgende udbytteudlodning til delvis indfrielse af lånet ikke ophæver den oprindelige beskatning. SKAT henviste til, at der er tale om to separate transaktioner, og at dobbeltbeskatning var en forudset konsekvens, som kunne undgås ved ikke at optage lån i selskabet. SKAT afviste, at udbytteudlodningen i 2014 skulle modregnes i de skattepligtige hævninger fra 2013.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig. Det blev anført, at den samtidige beskatning af de faktiske udbetalinger i 2013 og den selskabsretlige "reparation" (udbytteudlodningen) i 2014 medførte en utilsigtet dobbeltbeskatning. Repræsentanten argumenterede for, at lovgivers hensigt med Ligningsloven § 16 e alene var en fremskudt beskatning af lån, ikke en straf eller sanktion. Det blev fremhævet, at der på tidspunktet for "reparationen" i foråret 2014 ikke forelå klar vejledning fra SKAT eller Skatterådet om håndteringen af dobbeltbeskatningsproblematikken. Klageren mente, at udlodningsbeskatningen i 2014 skulle nedsættes med det beløb, der var bogført som udbytte til afvikling af fordringen, da fordringen skattemæssigt ikke eksisterede efter beskatningen i 2013. Klageren oplyste, at de store hævninger i marts 2013 skyldtes en anmodning fra klagerens bank om at indfri private lån med midler fra selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens aktieindkomst med 1.004.784 kr. for indkomståret 2013.

Retten henviste til Ligningsloven § 16 e, stk. 1, som fastslår, at lån ydet af et selskab til en fysisk person med bestemmende indflydelse behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Dette indebærer, at beløbet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet. Klageren og selskabet var omfattet af personkredsen i bestemmelsen.

Landsskatteretten lagde vægt på, at enhver postering på mellemregningskontoen, der øger et lån til klageren, anses for et lån omfattet af Ligningsloven § 16 e. Dette understøttes af retspraksis, herunder SKM2021.357.ØLR, SKM2021.422.VLR, og SKM2019.127.BR.

Det blev fremhævet, at det af bilagene til lovforslaget, herunder Skatteministeriets høringsskema, fremgår, at det var en forudset og accepteret konsekvens af Ligningsloven § 16 e, stk. 1, at en aktionær ved optagelse af et aktionærlån kunne risikere dobbeltbeskatning.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at den alene kunne tage stilling til klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, og kunne derfor ikke behandle spørgsmål vedrørende indkomståret 2014.