Manglende fradrag for afskrivning af software og beskatning af overskudsandel i interessentskab

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for afskrivninger på software og beskatning af en selvangivet overskudsandel fra interessentskabet [virksomhed1] I/S for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Klageren ejede en andel af partnerskabet, som angiveligt udviklede software til fuldautomatisk computerstyret handel med råvarer og ædelmetaller.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med de selvangivne afskrivninger på software (henholdsvis 123.597 kr., 124.800 kr. og 126.000 kr.) og nedsat den skattepligtige indkomst med den selvangivne overskudsandel (henholdsvis 3.597 kr., 4.800 kr. og 6.000 kr.). SKATs begrundelse var, at [virksomhed1] I/S ikke kunne anses for en igangværende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, men snarere var under etablering. Alle udgifter blev anset for etablerings- og udviklingsudgifter, som ikke var fradragsberettigede. SKAT anførte desuden, at den selvangivne omsætning på 80.000 kr. årligt, som bestod af en opskrivning af softwarens værdi (værdiforøgelse af kursdatabase og kvalitetsforbedringer), ikke var en skatteretligt anerkendt indtægt, da værdiforøgelser ikke påvirker indkomsten før realisering, jf. Statsskatteloven § 5. Derfor kunne der heller ikke godkendes afskrivninger, da softwaren ikke var erhvervsmæssigt anvendt i henhold til Afskrivningsloven § 1.

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig, og at softwaren havde været færdigudviklet og anvendt kommercielt allerede i 2010 og 2011 i samarbejde med [virksomhed4] A/S. Klageren argumenterede for, at den løbende udvikling og forbedring af softwaren var en del af den erhvervsmæssige drift, og at værdien af dette arbejde skulle medtages i indkomstopgørelsen som produktionsværdi, der senere ville blive afregnet kontant. Klageren mente, at princippet i Statsskatteloven § 5 ikke fandt anvendelse på disse produktionsforbedringsindtægter. Klageren anførte desuden, at anskaffelsen af andele i partnerskabet var sket delvist via gældsbreve, og at afskrivningsgrundlaget var korrekt opgjort, idet gældsbrevene skulle kursfastsættes tæt på pari, og at sælger havde foretaget en kursnedskrivning, som klageren mente skulle anerkendes.

Klageren fremhævede, at virksomheden opfyldte kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed, herunder udsigt til overskud, intensitet og seriøsitet, samt at deltagerne havde de faglige forudsætninger. Klageren oplyste, at softwaren nu var i brug, og at der forventedes overskud i 2021.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for afskrivninger på software

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for afskrivninger på software. Retten lagde vægt på følgende:

• Bevisbyrden for fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.
• Fradrag for driftsomkostninger, herunder afskrivninger, kræver, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Afskrivning på aktiver, herunder software, forudsætter erhvervsmæssig anvendelse, jf. Afskrivningsloven § 1.
• En virksomheds erhvervsmæssighed vurderes ud fra en samlet konkret vurdering, herunder om den er etableret og drevet med udsigt til rimelig fortjeneste og systematisk indkomsterhvervelse, jf. TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR.
• Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, med mulighed for forrentning af kapital og rimelig driftsherreløn.
• Der lægges vægt på tilstrækkelig intensitet i driften, jf. TfS 2000, 16, SKM2006.428.ØLR og SKM 2019, 186 ØLR.

Retten fandt, at virksomheden i indkomstårene 2013-2015 havde en omsætning på 80.000 kr. årligt, som udelukkende bestod af en opskrivning af softwarens værdi (værdiforøgelse af kursdatabase og kvalitetsforbedring baseret på testkørsler). Der var ingen reelle udgifter eller dokumentation for reel omsætning. Virksomheden foretog ikke handler med ædelmetaller eller futures i de påklagede år. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet og dermed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand. Betingelserne for at fratrække afskrivninger var derfor ikke opfyldt.

Beskatning af overskudsandel af virksomheden

Landsskatteretten stadfæstede ligeledes SKATs afgørelse om ikke at beskatte klagerens selvangivne overskudsandel. Retten begrundede dette med:

• Al indkomst er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.
• Indtægter og tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten, hvorfor værdiforøgelse og værditab ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 5.
• Den selvangivne omsætning på 80.000 kr. var udelukkende skønnede værdireguleringer og ikke en reel, dokumenteret omsætning. Der var ingen indgåede aftaler om udførelse af indtægtsgivende arbejde.
• Værdireguleringen kunne ikke sidestilles med igangværende arbejder eller et varelager, da der ikke var tale om indregning af indtægter for aftalt og udført arbejde eller faktiske kostpriser på varebeholdninger.

Derfor skulle der ikke ske beskatning af klagerens selvangivne overskudsandel, da der ikke var tale om realiseret indkomst.