Stadfæstelse af afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar grundet overskredne frister og manglende særlige omstændigheder

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013. SKAT havde den 10. december 2015 forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar for hele 2013 med 136.000 kr. Indehaveren anmodede den 8. april 2017 om ekstraordinær genoptagelse for første halvår af 2013.

SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at den var fremsat mere end tre år efter angivelsesfristens udløb, og at der ikke var oplyst særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af fristen. SKAT fremhævede desuden, at anmodningen ikke var indgivet inden for seks måneder efter, at indehaveren blev bekendt med forhøjelsen, og at indehaveren identificeres med sin rådgiver og hæfter for dennes fejl.

Indehaveren påstod, at anmodningen skulle imødekommes. Vedkommende forklarede, at den tidligere revisor havde begået fejl i regnskabet ved at trække moms fra, hvilket ikke skulle have været gjort. Indehaveren oplyste, at vedkommende ikke modtog SKATs oprindelige brev i 2015, da vedkommende boede i Sverige på daværende tidspunkt, og først blev bekendt med gælden i januar 2016 efter flytning til Danmark. Indehaveren mente, det var urimeligt at skulle betale for en andens fejl og havde forsøgt at klage flere gange uden svar.

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde afvist anmodningen om genoptagelse. Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, som fastsætter en ordinær genoptagelsesfrist på tre år efter angivelsesfristens udløb. Denne frist var overskredet, da anmodningen blev modtaget den 8. april 2017, mens fristen udløb den 17. august 2016.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 bemærkede Landsskatteretten, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde. Fejl begået af en rådgiver, som indehaveren identificeres med, udgør ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse. Endvidere var 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 for at fremsætte anmodningen efter kundskab om forholdet ikke overholdt, da indehaveren blev bekendt med forhøjelsen i januar 2016, men først anmodede om genoptagelse i april 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

Retten lagde vægt på følgende:

• Ordinær genoptagelsesfrist: Den seneste frist for angivelse af momstilsvaret for perioden 1. april 2013 til 30. juni 2013 var den 17. august 2013. Fristen for ordinær genoptagelse udløb dermed den 17. august 2016, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2. Anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret blev først modtaget den 8. april 2017, hvorfor fristen for ordinær genoptagelse var overskredet.
• Særlige omstændigheder: Ifølge Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 kan ekstraordinær genoptagelse tillades, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Forarbejderne til bestemmelsen, som er en videreførelse af den dagældende Skattestyrelseslov § 35 C, stk. 1, nr. 4, angiver, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde. Den giver ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller dennes rådgiver har misforstået reglerne eller glemt et fradrag.
• Identifikation med rådgiver: Indehaveren må identificeres med sin rådgiver (tidligere revisor) og hæfter dermed for fejl, som denne måtte have begået på virksomhedens vegne. Fejl begået af revisor udgør derfor ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.
• 6-måneders fristen: Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse blev fremsat den 8. april 2017, hvilket er mere end 6 måneder efter, at virksomheden blev bekendt med SKATs forhøjelse af momsen for 2013 (afgørelse af 10. december 2015). Dermed var 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 ikke overholdt.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af de ordinære frister, og at 6-måneders fristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke var overholdt.