Manglende fradrag for husleje grundet manglende dokumentation for betalingsperiode

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for en huslejeudgift på 200.000 kr. i indkomståret 2014, betalt til et koncernforbundet selskab. Selskabet, et holdingselskab, havde fratrukket beløbet som husleje for et 20 m2 lokale, der angiveligt blev brugt til fortrolige møder og arkivopbevaring. Beløbet dækkede ifølge selskabet 5 års leje, svarende til 40.000 kr. årligt.

SKAT havde ikke godkendt fradraget, idet de mente, at selskabet ikke havde dokumenteret grundlaget for opkrævningen, at betalingen var sket på markedsvilkår, eller at selskabet var den rette omkostningsbærer. SKAT henviste til, at der manglede en huslejekontrakt, og at fakturaen ikke specificerede lejemålet eller perioden. SKAT betragtede betalingen som et ikke-fradragsberettiget tilskud til et søsterselskab og henviste til principperne i SKM2005.402.VLR vedrørende samhandel mellem interesseforbundne parter.

Selskabet påstod fradrag godkendt og anførte, at lokalet var nødvendigt for at sikre koncernens indtægtsgrundlag. De fremlagde en lejekontrakt fra 2006, der viste en årlig leje på 40.000 kr. for 25 m2, og sammenlignede dette med en anden lejekontrakt i samme ejendom for at sandsynliggøre, at prisen var på markedsvilkår. Selskabet forklarede den opsamlede betaling med en historisk forglemmelse af at opkræve husleje.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradragsberettigede driftsudgifter og princippet om, at bevisbyrden påhviler den skattepligtige. Retten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, hvilken periode lejebetalingen på 200.000 kr. angik, og at en opsamling af 5 års husleje til samlet betaling i ét indkomstår ikke kunne godkendes. Den subsidiære påstand om, at beløbet ikke skulle beskattes hos modtageren, blev afvist, da det lå uden for Landsskatterettens kompetence i henhold til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for husleje på 200.000 kr. i indkomståret 2014. Retten fandt, at selskabet ikke havde bevist, at udgiften udgjorde en driftsomkostning med direkte og umiddelbar forbindelse til indkomsterhvervelsen i indkomståret 2014, som krævet efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Den fremlagte faktura på 200.000 kr. fra det koncernforbundne selskab angav ikke tydeligt, hvilken periode den dækkede, udover en henvisning til "ristorno", som ikke var dokumenteret.
• Selvom en lejekontrakt fra 2006 blev fremlagt, der angav en årlig husleje på 40.000 kr. for 25 m2, var der ingen dokumentation for, at den betalte sum på 200.000 kr. dækkede husleje for indkomståret 2014.
• Retten var enig med SKAT i, at årlige huslejer som udgangspunkt er fradragsberettigede i det indkomstår, hvor de forfalder til betaling. En opsamling af 5 års husleje til samlet betaling i ét indkomstår med fradragsret for det samlede beløb kunne ikke godkendes.

Landsskatterettens kompetence vedrørende subsidiær påstand

Selskabets subsidiære påstand om, at betalingen på 200.000 kr. ikke skulle beskattes hos modtageren, hvis fradrag ikke blev godkendt, blev afvist. Landsskatteretten fastslog, at beskatningen af lejeindtægten hos udlejeren ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. I henhold til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1 ligger det uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling til dette spørgsmål i den foreliggende sag.