Statsstøttebegrebet: Ugyldighed af Kommissionens beslutning om nedsættelse af lønmodtagerbidrag til fiskerivirksomheder (C-212/19)

Sagen omhandler fortolkningen og gyldigheden af Kommissionens beslutning 2005/239/EF, som erklærede franske støtteforanstaltninger til fiskeri- og akvakultursektoren – iværksat efter olietankeren Erikas' forlis i 1999 – uforenelige med fællesmarkedet og krævede støtten tilbagebetalt. Støtteforanstaltningerne inkluderede en 50% nedsættelse af sociale bidrag, omfattende både arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag.

Compagnie des pêches de Saint-Malo, en fiskerivirksomhed, anfægtede en national opkrævning, der krævede tilbagebetaling af den del af støtten, der svarede til nedsættelsen af lønmodtagerbidragene. Virksomheden argumenterede for, at nedsættelsen af lønmodtagerbidragene ikke udgjorde statsstøtte til virksomheden, da den økonomiske fordel tilfaldt de ansatte (via øget nettoløn), og virksomheden blot fungerede som mellemled for indbetalingen til socialsikringsorganerne.

Antagelighed af præjudicielle spørgsmål

Kommissionen gjorde indsigelse mod realitetsbehandlingen med henvisning til Domstolens praksis (TWD Deggendorf-doktrinen), idet selskabet ikke havde anlagt et annullationssøgsmål mod beslutningen inden for fristen. Domstolen fandt dog, at spørgsmålet om gyldigheden var antageligt, da det ikke var åbenbart, at selskabet havde haft en klar og aktuel søgsmålsinteresse i at anfægte beslutningen vedrørende lønmodtagerbidragene, før den faktiske inddrivelsesordre blev udstedt, da fordelen umiddelbart syntes at tilfalde lønmodtagerne. Domstolen måtte derfor undersøge beslutningens gyldighed for at give den forelæggende ret en fyldestgørende besvarelse.

Domstolen konkluderede, at Kommissionens beslutning 2005/239/EF er ugyldig, for så vidt som det heri fastslås, at Den Franske Republiks nedsættelse af lønmodtagerbidrag for fiskere udgør statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

Domstolens ræsonnement vedrørende fordelens karakter

Domstolen fastslog, at betingelsen om en 'fordel' i artikel 107, stk. 1, TEUF ikke er opfyldt i relation til fiskerivirksomhederne, når det gælder nedsættelsen af lønmodtagerbidragene:

• Lønmodtagerbidragene afholdes af de ansatte og ikke af fiskerivirksomhederne i deres egenskab af arbejdsgivere.
• Virksomhederne fungerer alene som neutrale mellemled ved at indeholde bidragene i de ansattes løn og overføre dem til socialsikringsorganerne (Præmis 43).
• En foranstaltning skal lette en byrde, der normalt belaster virksomhedens budget, for at udgøre støtte. Da nedsættelsen var budgetmæssigt neutral for virksomheden, opnåede den ikke en direkte økonomisk fordel.
• Kommissionen begik en retlig fejl ved at fastslå, at den samlede nedsættelse af de sociale bidrag var foranstaltninger, som gav fiskerivirksomhederne en direkte fordel, idet de blev fritaget for omkostninger, de normalt skulle have afholdt (Præmis 49).