Salg af eneejet vindmølle og køb af vindmølleandele medfører ikke skattemæssigt ophør

Sagen vedrører en anmodning om bindende svar om, hvorvidt en skatteyder skulle anses for ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed med produktion og salg af strøm, efter at have solgt sin eneejede vindmølle til nedrivning og som led heri købt vindmølleandele i et kommanditselskab. Spørgsmålet var også, om en negativ driftsmiddelsaldo fra salget af den gamle mølle kunne modregnes i anskaffelsessummen for de nye vindmølleandele. SKAT havde besvaret begge spørgsmål benægtende, idet de anså virksomheden for ophørt.

Baggrund

Klageren havde i en årrække været eneejer af en vindmølle. Som led i etableringen af et nyt vindmølleprojekt indgik klageren en optionsaftale med [virksomhed1] K/S, hvorefter klagerens vindmølle blev nedrevet, og klageren købte andele i det nye vindmølleprojekt svarende til den gamle mølles produktion. Både nedrivning og erhvervelse af andele skete i 2016. Klageren erhvervede ca. 23,7 % ejerandel i [virksomhed2] I/S, som ejer en af de nye møller, og deltager i bestyrelsen i [virksomhed2] I/S.

SKATs argumentation

SKAT mente, at der var sket ophør af virksomhed i henhold til Afskrivningsloven § 9, da klageren gik fra at være eneejer af en vindmølle til at være kommanditist i et kommanditselskab, og dermed ikke længere havde bestemmende indflydelse på driften. SKAT henviste til SKM2015.793.LSR og argumenterede, at der ikke var tale om usikkerhedsmomenter, som i U1987.98.H, der kunne begrunde en længere periode mellem salg og geninvestering. Som følge af ophøret kunne en negativ driftsmiddelsaldo ikke modregnes.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant argumenterede for, at der ikke var sket ophør af virksomhed, da klageren fortsat producerede og solgte strøm. Det afgørende var klagerens subjektive hensigt og kontinuiteten mellem salget af den gamle mølle og geninvesteringen i de nye andele. Repræsentanten henviste til U1987.98.H og et forlig fra Østre Landsret, der understøttede, at en konkret helhedsvurdering skulle foretages, hvor hensigten om at fortsætte virksomheden var afgørende. Det blev fremhævet, at kommanditselskaber er skattemæssigt transparente, og at klageren fortsat kunne foretage afskrivninger på sin andel af vindmøllerne i henhold til Afskrivningsloven § 5 og Afskrivningsloven § 5 C, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og besvarede spørgsmål 1 med ”Ja”, mens spørgsmål 2 blev hjemvist til fornyet behandling i SKAT.

Spørgsmål 1: Ophør af virksomhed

Landsskatteretten fandt, at klagerens virksomhed ikke skulle anses for ophørt i henhold til Afskrivningsloven § 9, stk. 1. Afgørelsen blev truffet efter en konkret helhedsvurdering, hvor følgende elementer blev tillagt vægt:

• Hensigt: Det var utvivlsomt klagerens hensigt at fortsætte sin virksomhed.
• Tidsmæssig sammenhæng: Nedtagning af den gamle mølle og erhvervelse af andele i den nye mølle skete inden for samme indkomstår og som del af samme aftale. Der blev henvist til Højesterets dom TfS 1987, 2H.
• Geninvestering: Klageren geninvesterede hele salgssummen fra den gamle mølle i den nye mølle.
• Produktionskapacitet: Klageren erhvervede andele i den nye mølle svarende til den gamle mølles gennemsnitsproduktion (2.766.000 kWh).
• Indflydelse på driften: Selvom ejerskabet ændrede sig fra personligt ejerskab til ejerskab gennem et interessentskab, havde klageren fortsat indflydelse på driften, idet han deltog i bestyrelsen.

På baggrund af disse forhold bekræftede Landsskatteretten, at der ikke var sket ophør af virksomheden.

Spørgsmål 2: Modregning af negativ driftsmiddelsaldo

Da SKATs oprindelige afgørelse vedrørende spørgsmål 2 var baseret på en anden retlig bedømmelse (at virksomheden var ophørt), hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling af dette spørgsmål i SKAT. Dette sikrer, at spørgsmålet kan prøves i rette instansfølge under hensyntagen til Landsskatterettens afgørelse om, at virksomheden ikke var ophørt.