Beskatning af bankindsætninger og hævninger fra selskab som maskeret udbytte

Sagen omhandlede skatteansættelsen for en klager for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst på baggrund af tre hovedpunkter:

1. Indsætninger på bankkonti (2013-2014): SKAT anså en række uforklarlige indsætninger på klagerens private konti for at være skattepligtigt overskud af virksomhed.
2. Løn (2013): SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens lønindkomst fra selskabet [virksomhed1] ApS, baseret på en enkelt lønseddel for februar måned.
3. Hævninger på mellemregning (2015): SKAT beskattede klageren af hævninger på 1.717.302 kr. fra selskabet [virksomhed2] ApS som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16A.

Klageren gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede eller ikke-skattepligtige midler, at hun ikke havde modtaget den skønnede løn, og at hævningerne fra selskabet ikke var tilgået hende. Under retsmødet bestred klageren desuden for første gang, at hun var ejer af selskabet i 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf en differentieret afgørelse i sagen, der vedrørte tre indkomstår og flere forskellige skattepunkter.

Indsætninger på bankkonti (2013 og 2014)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af indsætninger på klagerens bankkonti. Retten fastslog, at når der over en længere periode indsættes betydelige beløb på en persons konti, påhviler det personen at bevise, at midlerne stammer fra allerede beskattede kilder eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation, såsom bogføring, bilag eller kontoudtog, der kunne underbygge hendes påstand om, at indsætningerne var tilbagebetaling af udlæg eller andre ikke-skattepligtige midler. Indsætningerne blev derfor anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1.

Løn fra [virksomhed1] ApS (2013)

Landsskatteretten nedsatte den skønsmæssige forhøjelse af klagerens lønindkomst fra 368.400 kr. til 30.700 kr. SKAT havde baseret sit skøn for hele året på en enkelt, udateret lønseddel for februar måned. Retten fandt, at denne ene lønseddel ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at skønne en lønindtægt for de resterende 11 måneder, især da der ikke var fremlagt bevis for, at beløbene rent faktisk var overført til klageren. Selvom en arbejdsgiver har pligt til at indeholde A-skat, og en lønmodtager hæfter for manglende betaling jf. Kildeskatteloven § 68, var der ikke tilstrækkeligt bevis for, at lønnen ud over de 30.700 kr. var blevet udbetalt. Forhøjelsen blev derfor nedsat med 337.700 kr.

Hævninger på mellemregning (2015)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at beskatte klageren af hævninger på 1.717.302 kr. fra selskabet [virksomhed2] ApS som maskeret udbytte. Klagerens repræsentant fremførte først under retsmødet, at klageren ikke var ejer af selskabet i 2015. Retten afviste dette anbringende med henvisning til, at:

• Klageren ifølge anpartshaverfortegnelsen havde ejet selskabet siden 2011 og der ikke var registreret et salg.
• Ejerforholdet ikke tidligere var blevet bestridt under sagens behandling hos SKAT eller Skatteankestyrelsen.
• Påstanden om ejerskifte ikke var underbygget af en overdragelsesaftale, dokumentation for betaling eller andre objektive beviser.

Da klageren blev anset for at være ejer med bestemmende indflydelse, påhvilede bevisbyrden for, at hævningerne ikke var tilgået hende, hende selv. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, blev beløbet anset for skattepligtig aktieindkomst i henhold til Ligningsloven § 16A.