Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Erstatningsnævnet er forpligtet til at dække udgifter til en ekstern advokat, når disse udgifter er afholdt af en ansøgers fagforening og ikke af ansøgeren selv.
Ansøgeren blev i forbindelse med sit arbejde udsat for trusler og indgav i den anledning en ansøgning til Erstatningsnævnet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte. Ansøgerens fagforening varetog sagen, men besluttede at lade en ekstern advokat føre sagen for ansøgeren. Efter sagens afslutning anmodede advokaten Erstatningsnævnet om at få dækket sine salæromkostninger.
Under sagsbehandlingen blev det klarlagt, at det var fagforeningen, og ikke ansøgeren, der havde afholdt udgifterne til den eksterne advokat. Dette ledte til en drøftelse af, om lovgrundlaget tillader dækning af omkostninger, som ikke er direkte afholdt af skadelidte.
Advokaten gjorde gældende, at der eksisterer en retssædvane for dækning af advokatudgifter, som ikke begrænses af de specifikke bestemmelser i Offererstatningsloven § 15, stk. 2. Det blev endvidere fremført, at det i medfør af Offererstatningsloven § 6a er et grundprincip, at skadelidte skal stilles over for staten på samme måde, som hvis kravet var rettet mod skadevolderen.
| Klagers hovedargumenter | Indhold |
|---|---|
| Retssædvane | Dækning af advokatomkostninger bør ske uanset hvem der betaler |
| Lighedsprincip | Ansøger skal stilles som over for en privat skadevolder |
| Praksisændring |
| Nævnet har ændret praksis uretmæssigt jf. årsberetning 2013 |
Erstatningsnævnet traf afgørelse om at afslå anmodningen om dækning af fagforeningens udgifter til advokat.
Nævnet fastslog, at Offererstatningsloven § 15, stk. 2 alene giver hjemmel til at dække udgifter, som ansøgeren selv har afholdt i anledning af sagen. Da det i den konkrete sag var dokumenteret, at fagforeningen havde afholdt udgifterne, var lovens betingelser for dækning ikke opfyldt.
Nævnet bemærkede, at en eventuel retssædvane må vige for lovens ordlyd i overensstemmelse med den retlige trinfølge. Da loven udtrykkeligt nævner udgifter afholdt af "ham" (ansøgeren), er der ikke hjemmel til at udstrække dækningen til tredjemands udgifter.
Nævnet vurderede endvidere forholdet mellem de generelle og specielle regler i loven:
Afslutningsvist afviste nævnet, at der var tale om en praksisændring, da det aldrig har været nævnets praksis at dække andre personers eller organisationers udgifter til advokatbistand end ansøgerens egne.

Østre Landsret har underkendt Erstatningsnævnets krav om, at ofre skal tage forbehold under straffesager, hvilket fører til genoptagelse af adskillige sager.


Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende en udbetaling under en retshjælpsforsikring. Klageren mener, at selskabet har begået en fejl ved udbetalingen af advokatsalær til klagerens daværende advokat, som efterfølgende afgik ved døden.
Klageren havde tegnet en retshjælpsforsikring hos Tryg Forsikring. I forbindelse med en dækningsberettiget retshjælpsskade opkrævede klagerens daværende advokat et a'conto salær direkte fra klageren. Tryg bekræftede skriftligt over for klageren, at det endelige honorar til advokaten ikke ville blive udbetalt, før det uberettigede a'conto honorar var tilbagebetalt til klageren. På trods af denne aftale udbetalte Tryg ved en fejl advokatens fulde honorar uden modregning af klagerens a'conto betalinger. Kort tid efter afgik advokaten ved døden, og klageren har forgæves forsøgt at få pengene tilbage fra dødsboet via en anden advokat.
Østre Landsret har underkendt Erstatningsnævnets krav om, at ofre skal tage forbehold under straffesager, hvilket fører til genoptagelse af adskillige sager.
En ny lovændring betyder, at ofre i erstatningssager nu får deres beløb værdisikret frem til afgørelsestidspunktet, mens reglerne for renter strammes.
Klageren påstår, at Tryg Forsikring har begået en fejl i forbindelse med udbetalingen og kræver refusion af de penge, klageren har tabt i dødsboet (22.500 kr.), samt dækning af omkostninger til den anden advokat, der forgæves forsøgte at inddrive beløbet (9.375 kr.). Det samlede krav er 31.875 kr. Klageren fastholder, at der var indgået en aftale med Tryg om tilbageholdelse af betalingen, og at Tryg var fuldt vidende om dette forud for udbetalingstidspunktet.
Tryg Forsikring afviser klagerens krav og fastholder, at udbetalingen til advokaten skete i overensstemmelse med forsikringsaftalen og på baggrund af en kendelse fra Advokatnævnet af 30. januar 2015. Selskabet anfører, at advokaten havde et direkte krav mod Tryg på forsikringsydelsen i henhold til forsikringsbetingelsernes § 11, stk. 4. Tryg bestrider, at klageren har lidt et tab, der kan gøres gældende over for selskabet, og at selskabet har handlet ansvarspådragende. Selskabet bemærker, at Advokatnævnet ikke nedsatte advokatens salær for den retssag, som selskabet havde dækket. Selskabet har desuden henvist til Advokatnævnets praksis om, at advokatmyndighederne træffer afgørelse i tvister om salærets størrelse.
Lovforslaget har til formål at styrke sikkerheden i landets fængsler og arresthuse, intensivere indsatsen over for ekstr...
Læs mere
Klagerne, der havde fritidshusforsikring og ejerskifteforsikring i TrygVesta Forsikring A/S, klagede over selskabets afv...
Læs mere