Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen angår en dansk statsborger (T), bosat i Danmark, der blev dømt for spirituskørsel i Hannover, Tyskland, den 8. september 2014. T kørte med en promille på mindst 1,92, hvilket førte til en tysk dom, hvor han blev idømt en bøde på 690 EUR og frakendt førerretten i Tyskland i 9 måneder.
Efter den tyske dom rejste Anklagemyndigheden i Danmark tiltale mod T med påstand om frakendelse af førerretten her i landet i medfør af Straffeloven § 11, der giver mulighed for at rejse sag om rettighedsfortabelse i Danmark baseret på en udenlandsk straffedom. Både Retten i Aarhus og Vestre Landsret frakendte T førerretten i 3 år.
T ankede dommen til Højesteret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Han argumenterede for, at den danske sag om frakendelse udgjorde dobbelt straf (ne bis in idem), hvilket er i strid med artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og artikel 4 i Protokol nr. 7 til EMRK, da frakendelse af førerret anses som en strafferetlig sanktion. Da frakendelsen i Tyskland vedrørte samme forhold, burde en ny forfølgelse i Danmark være udelukket.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Det blev anført, at den tyske frakendelse kun var territorialt begrænset til Tyskland. Den danske frakendelse havde et komplementært formål – at sikre færdselssikkerheden i Danmark – og var derfor ikke i strid med forbuddet mod dobbelt straf. Endvidere fandtes det at være i overensstemmelse med de nationale regler i Færdselsloven § 134, stk. 1, som udvider lovens anvendelse til handlinger begået i udlandet.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fastsatte frakendelsen af førerretten i Danmark til 3 år.
Højesteret fastslog, at betingelserne for at rejse sag i Danmark om førerretsfrakendelse i henhold til Straffeloven § 11 var opfyldt. Højesteret fandt, at hverken EU-retten (herunder direktiv 2006/126/EF om kørekort) eller Charterets artikel 50 forhindrede Danmark i at rejse sagen.
Sagen i Danmark forfølger således et komplementært eller supplerende formål i forhold til den forudgående tyske dom.
Den tyske frakendelse var territorialt begrænset og reelt uden virkning i Danmark. Højesteret lagde vægt på, at den danske sag alene angik frakendelse her i landet med henblik på at varetage hensynet til færdselssikkerheden i Danmark. Derfor udgjorde den lovmæssige opfølgning i Danmark ikke en ny strafforfølgning i strid med .
Højesteret fandt, at frakendelsestiden på 3 år, fastsat efter Færdselsloven § 128, stk. 2, var korrekt og passende. Hverken frakendelsen i Tyskland eller den lange sagsbehandlingstid på over 3 år og 7 måneder i Danmark kunne føre til en kortere frakendelsestid.
Centralt i dommen blev følgende bestemt:

Formålet med evalueringen har været at afdække brugeres og professionelles erfaringer med alkolåsordningerne med henblik på at finde eventuelle barrierer for deltagelse. Evalueringen er finansieret af Færdselsstyrelsen og foretaget af DTU.


Tiltalte, en dansk statsborger født i 1991, blev dømt for flere alvorlige forbrydelser relateret til hans ophold og aktiviteter i Syrien. Sagen omhandlede overtrædelser af straffeloven vedrørende terrorisme, hvervning til terrororganisation, ulovligt ophold i konfliktområde og landsforræderi. Retten behandlede også spørgsmålet om ne bis in idem i relation til en tidligere tyrkisk dom.
Statsadvokaten i København har anket en byretsdom, hvor en 25-årig mand blev frifundet for uagtsomt manddrab efter vanvidskørsel på Hillerødmotorvejen.
Fra i dag bliver kørsel med lattergas i blodet sidestillet med almindelig narkokørsel.
Tiltalte, der oprindeligt var statsløs palæstinenser, men blev dansk statsborger i 1999, voksede op i Aarhus. Han blev praktiserende muslim omkring 2011 og rejste i 2011/2012 til Egypten for at studere arabisk og Koranen. I februar 2013 rejste han til Syrien med det erklærede formål at hjælpe civilbefolkningen mod det syriske regime. Han opholdt sig i Idlib, hvor han tilsluttede sig en islamistisk salafistisk gruppering, der fejlagtigt blev omtalt som en FSA-gruppe, og modtog basal kamptræning.
Omkring januar 2014 tilsluttede tiltalte sig terrororganisationen Islamisk Stat (IS) og flyttede til Aleppo og Raqqa. Han blev registreret hos IS, modtog våben og fik udbetalt månedlig løn. Han blev udstationeret ved fronten og deltog aktivt i intense kamphandlinger i områder som Deir Ez Zor, Al Bab, Kuweires Lufthavn og Kobane. Han blev såret flere gange under sit ophold i Syrien. Tiltalte var tilknyttet forskellige IS-enheder og fungerede blandt andet som 'lader' for en kanon.
I august 2013 deltog tiltalte i en video, der blev lagt på internettet. Videoen, der var rettet mod danske seere, indeholdt trusler og tilskyndelse til forbrydelse, herunder skydning mod billeder af Muhammed-tegnere og NATO-generalsekretæren. I juli 2014 forsøgte han at hverve sin familie til IS via en video. Han delte også IS-relateret indhold på Facebook.
Tiltalte opholdt sig i al-Raqqa-distriktet i Syrien fra september 2016 til november 2017 uden den nødvendige tilladelse, hvilket var i strid med gældende lovgivning.
Efter at være blevet såret i marts 2017 og have oplevet kaotiske forhold på hospitalet, begyndte tiltalte at tvivle på IS' ideologi. Han besluttede at forlade IS og blev smuglet ud af Syrien i september/oktober 2017. Han blev anholdt i Tyrkiet i december 2017 og idømt 4 år og 2 måneders fængsel for medlemskab af en terrororganisation. Han blev udleveret til Danmark i november 2019.

Denne sag omhandler en anke af en dom fra Retten i Hjørring vedrørende overtrædelser af færdselsloven, specifikt spiritu...
Læs mere
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 54 i Schengenkonventionen og dens forenelighed med artikel 50 i EU's charter om...
Læs mere
Manglende domstolsprøvelse af færdselsbøder og klip i kørekort – Forenelighed med EU-retten?