Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En boligkøber klagede over en tilstandsrapport udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig. Klagen omfattede 11 punkter vedrørende alvorlige, men ifølge klager, oversete skader i en ejendom, der var et dødsbo præget af manglende vedligeholdelse.
Klagen omhandlede en række alvorlige forhold, som klager mente burde have været karakteriseret som K3-skader:
Den indklagede bygningssagkyndige anførte, at de fleste af de påtalte skader var skjulte af beklædninger, lofter og isolering på besigtigelsestidspunktet. Andre forhold, såsom havemuren og vægbeklædningen i kælderen, var nævnt i tilstandsrapporten. Desuden var besigtigelsen begrænset af snedække, hvilket var anført i rapporten.
En syn- og skønsmand blev udpeget til at vurdere sagen. Ved besigtigelsen var ejendommen under totalrenovering, og mange af de oprindelige overflader var fjernet. Dette gjorde det vanskeligt at vurdere, hvad der havde været synligt for den bygningssagkyndige på det oprindelige besigtigelsestidspunkt.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, på baggrund af syn- og skønserklæringen, at den bygningssagkyndige kun havde begået fejl i ét af de 11 påklagede punkter.
Syn- og skønsmanden konkluderede, at skaderne relateret til skimmelsvamp, billeangreb, råd og manglende fugtspærre (punkt 1, 2, 5, 6, 10 og 11) med overvejende sandsynlighed havde været skjult bag bygningsdele under den oprindelige besigtigelse. Da ejendommen var under renovering, kunne det ikke fastslås, om der havde været synlige tegn på skaderne. Den bygningssagkyndige blev derfor frifundet for disse punkter.
Vedrørende de bærende jerndragere i kælderen fandt skønsmanden, at gennemtæringen i den ene drager var synlig og burde have været opdaget ved en simpel undersøgelse, f.eks. ved at banke på den. At undlade dette blev anset for en fejl fra den bygningssagkyndiges side (punkt 4). Manglende brandsikring (punkt 3) blev derimod anset for at være i overensstemmelse med tidligere tiders byggeskik.
Samlet set blev den bygningssagkyndige kun anset for at have handlet ansvarspådragende i forbindelse med den manglende registrering af den gennemtærede jerndrager.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Klageren tegnede en ejerskifteforsikring i Concordia Forsikring as i forbindelse med køb af en ejendom. Efter overtagelsen af ejendommen konstaterede klageren vandindtrængning og anmeldte dette til forsikringsselskabet. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var beskrevet i tilstandsrapporten, og at et eventuelt krav var forældet. Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet for Forsikring.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Lægehus får kritik for ikke at henvise til videre udredning af tidligere kræftramt patient, som flere gange henvendte sig med atypiske symptomer.
Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod **Dansk Boligforsikring A/S** vedrørende dækning under en **ejerski...
Læs mere