Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En køber af et sommerhus klagede over en tilstandsrapport, som var udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig. Klagen omhandlede, at udhængets brædder var vendt forkert, hvilket ifølge klager havde medført råd i tagkonstruktionen.
Køberen havde indgået en formidlingsaftale om udlejning af sommerhuset gældende fra overtagelsesdatoen den 1. juli 2019. Af aftalen fremgik det, at der ikke var reserveret specifikke uger til ejerens egen anvendelse, og at ejendommen dermed stod til rådighed for udlejning året rundt. Klager oplyste, at sommerhuset blev benyttet af dem, når det ikke var udlejet.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige afviste at behandle klagen.
Nævnet lagde afgørende vægt på indholdet af formidlingsaftalen. Da der ikke var aftalt perioder med ejerspærring, fandt nævnet, at ejendommen hovedsageligt var erhvervet med henblik på udlejning. Købet blev derfor anset for at være sket som led i klagers erhverv.
I henhold til Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 7, stk. 2 kan en klage ikke indgives af erhvervsdrivende. På denne baggrund blev sagen afvist, og klagegebyret blev returneret til klager.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.


Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende aldersafskrivning på et sommerhustag under en ejerskifteforsikring med basisdækning.
Sommerhuset, der er genstand for tvisten, er et brugt sommerhus, som blev flyttet til grunden i 2010 og efterfølgende efterisoleret og moderniseret. Klageren overtog ejendommen den 1. oktober 2018 baseret på en tilstandsrapport fra 23. juli 2018, som angav "Opført år 2010" for sommerhuset. Den 21. september 2022 anmeldte klageren en skade på taget, hvor rygningsplader revnede, og tagplader var afskallet og mørnet.
Deleøkonomi og internationale udlejningsplatforme har ændret mulighederne for, hvordan vi bor og overnatter, når vi rejser. Men den nye udvikling stiller også krav til, at tilsynet med området følger med, så det sker balanceret og efter reglerne. Derfor har Plan- og Landdistriktsstyrelsen nu færdiggjort en evaluering, som vedrører tilsynet med privatpersoners udlejning af egen fulde helårsbolig.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen evaluerer nu reglerne for udlejning af helårsboliger til ferieformål, som har været gældende i knap seks år.
Forsikringsselskabets taksator anerkendte skaden som dækningsberettiget, og taget skulle udskiftes. Ved nærmere undersøgelse kontaktede klageren producenten, som på baggrund af tagpladernes serienummer oplyste, at tagpladerne var produceret i 1998. Dette betød, at tagpladerne var 24 år gamle på skadetidspunktet.
Klagerens påstand: Klageren var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse og afskrivning på taget. Klageren anførte, at tilstandsrapporten angav, at husets tag var oplagt som nyt i 2010, og at selskabet derfor skulle lægge denne alder til grund for erstatningsberegningen. Klageren mente, at det i sig selv udgjorde en skade, at taget var væsentligt ældre end anført i tilstandsrapporten. Klageren argumenterede for, at sælgeren havde tilbageholdt oplysninger, og at den byggesagkyndige havde begået fejl ved ikke at notere forhold om det markant ældre tag og skaderne herpå. Klageren ønskede fuld dækning og mente, at selskabet herefter skulle rette et krav mod den byggesagkyndige eller sælgeren. Klageren henviste til, at "lovregler bag ejerskifteproduktet" og Ankenævnets praksis burde medføre dækning af sådanne forhold.
Forsikringsselskabets påstand: Selskabet fastholdt, at aldersafskrivningen var sket med udgangspunkt i tagpladernes faktiske alder, som var ubestridt fra 1998. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 22 og 24, afskrivningstabel I for eternitskiftertagplader uden asbest, som medførte en erstatning svarende til 37 % af udbedringsudgiften for 24 år gamle plader. Selskabet anførte, at de alene var forpligtet i overensstemmelse med den indgåede forsikringsaftale og ikke hæftede generelt for fejl begået af sælger eller bygningssagkyndige. Selskabet betragtede klagerens forventninger som "skuffede forventninger" og ikke en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Sagen inkluderede følgende dokumentation:
Det fremgik af byggesagen og energimærkningen, at sommerhuset var en ældre bygning, der var flyttet til grunden og derefter moderniseret. Dette understøttede selskabets argument om tagpladernes faktiske alder. Forsikringsbetingelserne specificerede, at erstatning som udgangspunkt beregnes som nyværdi, medmindre bygningsdelen er omfattet af afskrivningstabellerne, hvor der foretages fradrag baseret på alder. For eternitbølgeplader uden asbest angav tabel I en erstatning på 37 % for plader, der var 24 år gamle.

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager over Dansk Boligforsikring A/S' afvisning af at dække udgifter til ...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning af skader på en kælderv...
Læs mere