Manglende fradrag for underskud af [virksomhed2] virksomhed grundet manglende erhvervsmæssig karakter i indkomstårene 2013-2015

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i en personligt drevet network marketing virksomhed for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. SKAT (nu Skattestyrelsen) havde ikke godkendt fradragene, da virksomheden ikke blev anset for at være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Klageren driver virksomheden med salg af produkter og bonusindtægter fra network marketing. Ved siden af virksomheden har klageren haft fuldtidsarbejde som lønmodtager siden juni 2013. Klagerens repræsentant oplyste, at klageren frem til 2015 brugte 20-35 timer ugentligt på virksomheden, og fra 2016 10-15 timer ugentligt.

Virksomhedens resultater

Klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater (før renter):

De regnskabsmæssige resultater for 2011-2019 (efter renter) var som følger:

SKAT havde i en tidligere afgørelse fra 2012 accepteret fradrag for underskud i 2009-2011 under forudsætning af, at virksomheden ville opnå overskud, hvilket ikke skete i den forventede størrelse.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede sin afgørelse med, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for 2013-2015. Hovedargumenterne var:

• Virksomheden havde givet konstant underskud siden 2004, og der var ikke udsigt til, at den kunne blive overskudsgivende med den valgte driftsform og intensitet.
• De samlede fratrukne underskud (før renter) udgjorde -739.502 kr. for 2004-2015.
• Der var ikke fremlagt budgetter, der sandsynliggjorde fremtidigt overskud.

SKAT henviste til retspraksis, der understreger kravet om rentabilitet og udsigt til en rimelig fortjeneste, der kan dække honorering af arbejdsindsats og forrentning af kapital.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at virksomheden var erhvervsmæssig og derfor berettiget til fradrag for underskud. Argumenterne var:

• Virksomheden var drevet professionelt og med fortjeneste for øje, hvilket er sædvanligt for network marketing.
• Regnskaberne for 2016-2019 viste overskud, hvilket dokumenterede, at underskuddene var forbigående, og at der var udsigt til rentabel drift. Konceptet havde vist sig rentabelt for andre, herunder klagerens to søstre.
• Klageren havde lagt en betydelig arbejdsindsats i virksomheden (20-35 timer/uge), hvilket indikerer fornøden intensitet og seriøsitet.
• Faldet i indtjening og de efterfølgende underskud i de påklagede år skyldtes uforudsete personlige udfordringer i netværket (f.eks. sygdom hos en drivkraft) og hos klageren selv, hvilket påvirkede evnen til at levere den forventede indsats.
• Den væsentligste omkostning var kørselsgodtgørelse, beregnet efter statens takster, som ikke nødvendigvis afspejlede den reelle omkostning, og dermed påvirkede det regnskabsmæssige resultat.
• Virksomheden levede op til erhvervsmæssig standard og kunne potentielt sælges til tredjemand.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst kan fradrages i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan dog ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder er fradragsretten begrænset til indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, beror på en samlet konkret vurdering, hvor det med betydelig vægt indgår, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste (systematisk indkomsterhvervelse). Dette princip er fastslået i Højesterets domme af 4. november 1999 (TfS 1999,863) og 2. februar 2007 (SKM2007.107.HR). Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, med mulighed for forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten bemærkede følgende:

• I de påklagede indkomstår 2013-2015 havde klagerens virksomhed regnskabsmæssige underskud efter renter på henholdsvis -68.337 kr. (2013), -74.786 kr. (2014) og -81.444 kr. (2015). Disse resultater levnede ikke plads til en driftsherreløn.
• Selvom virksomheden i perioden 2016-2019 viste overskud (10.304 kr. i 2016, 2.586 kr. i 2017, 24.191 kr. i 2018 og 25.810 kr. i 2019), fandt Landsskatteretten, at disse overskud ikke var tilstrækkelige til at dække en rimelig driftsherreløn, især set i lyset af det betydelige antal timer, klageren angav at have brugt på virksomheden (20-35 timer/uge frem til 2015, 10-15 timer/uge fra 2016).
• På baggrund af de foreliggende oplysninger var der i de påklagede indkomstår 2013-2015 ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give en fortjeneste, der kunne dække en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Landsskatteretten fandt, at klagerens virksomhed ikke kunne anses for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015. Den af klagerens repræsentant nævnte byretsdom (TfS2010.486) kunne ikke føre til et andet resultat, da den ikke omhandlede spørgsmålet om erhvervsmæssig drift, men fradrag for udgiftsposter.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud på 61.895 kr. i 2013, 67.416 kr. i 2014 og 74.767 kr. i 2015.