Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en person med nationaliteten 'British overseas citizen', der søgte om opholdsdokument i Danmark i medfør af reglerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.
Ansøgeren indrejste i Danmark i 2004 og fik dengang udstedt et EF/EØS-opholdsbevis som britisk statsborger. På baggrund af dette bevis opnåede ansøgeren i 2009 tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne. Efter Storbritanniens udtræden af EU ansøgte vedkommende om et nyt opholdsdokument baseret på Brexit-aftalen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) udstedte oprindeligt dokumentet i april 2022, men annullerede afgørelsen kort efter med den begrundelse, at ansøgeren som 'British overseas citizen' ikke juridisk set anses for at være britisk statsborger i relation til EU-retten eller udtrædelsesaftalen.
| Tidspunkt | Begivenhed |
|---|---|
| 2004 | Udstedelse af EF/EØS-opholdsbevis (fejlagtigt registreret som britisk statsborger) |
| 2009 | Meddelt tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne |
| April 2022 | SIRI udsteder først Brexit-opholdsdokument |
| Maj 2022 | SIRI annullerer afgørelsen om Brexit-ophold |
| Juni 2022 | Ansøgeren meddeles opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingeloven |
Udlændingenævnet stadfæstede SIRI’s afgørelse om afslag på opholdsdokument efter Brexit-reglerne.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren ikke er britisk statsborger i udtrædelsesaftalens forstand. Da ansøgerens britiske pas angiver nationaliteten som 'British overseas citizen', opfylder vedkommende ikke de grundlæggende betingelser i Bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark § 1, stk. 4.
Udlændingenævnet præciserede flere vigtige juridiske principper i forhold til de tidligere udstedte dokumenter:
Da ansøgeren som 'British overseas citizen' ikke betragtes som unionsborger, kunne vedkommende heller ikke have udøvet en ret til ophold i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb.
Afslutningsvis bemærkede nævnet, at personlige forhold som danskkundskaber og arbejdsmarkedstilknytning er irrelevante for vurderingen af, om en person falder inden for den specifikke personkreds, der er defineret i Udtrædelsesaftalens artikel 10.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af sager om familiesammenføring efter TEUF artikel 20, som har været sat i bero siden august 2022 efter en dom fra EU-Domstolen.
Udlændingenævnet præciserer praksis for opholdstilladelse til forældre fra tredjelande med danske børn efter en dom fra EU-Domstolen og undersøger mulighederne for genoptagelse af sager.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Dette lovforslag er et samlelovforslag, der indeholder en række forskellige ændringer i udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven, lov om dansk indfødsret og andre love. Formålene spænder fra implementering af EU-regler og internationale konventioner til justeringer af nationale regler om hjemrejse og ophævelse af forældede love.
Lovforslaget implementerer Rådets afgørelse om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet. Med virkning fra 1. januar 2023 (land- og søgrænser) og 26. marts 2023 (luftgrænser) er Kroatien et fuldgyldigt Schengenland.
Som følge af en dom fra EU-Domstolen (sag C-718/19) justeres reglerne for varigheden af administrativ frihedsberøvelse med henblik på udsendelse for at skelne mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.
| Persongruppe | Nuværende max. frihedsberøvelse | Foreslået max. frihedsberøvelse | Nuværende max. forlængelse | Foreslået max. forlængelse |
|---|---|---|---|---|
| EU-borgere og deres familie | 6 måneder | 3 måneder | 12 måneder | 6 måneder |
| Andre udlændinge | 6 måneder | 6 måneder (uændret) | 12 måneder | 12 måneder (uændret) |
Der foretages også tekniske justeringer i udlændingelovens § 37 for at præcisere, at tidsbegrænsningen på 6 uger for frihedsberøvelse i Dublin-sager også gælder for frihedsberøvelser efter hjemrejseloven.
Lovforslaget implementerer artikel 7 i Europarådets statsborgerretskonvention ved at tilføje et nyt stykke 4 til § 1 i lov om dansk indfødsret.
Lov nr. 264 af 25. marts 2019, som skulle sikre rettigheder for britiske statsborgere i Danmark i tilfælde af et 'no-deal' Brexit, ophæves. Loven blev aldrig sat i kraft, da EU og Storbritannien indgik en udtrædelsesaftale, der sikrede disse rettigheder.
Lovforslaget opfylder en forpligtelse til at revidere loven fra 2021, der skabte grundlaget for at kunne overføre asylansøgere til tredjelande. Da der endnu ikke er indgået en aftale med et tredjeland, er loven ikke trådt i kraft, og en egentlig revision af dens virkning er ikke mulig. Regeringen vurderer, at der fortsat er behov for lovgrundlaget. Derfor bibeholdes loven, og forpligtelsen til at revidere den (revisionsklausulen) ophæves.
Loven foreslås at træde i kraft den 15. maj 2023. Som nævnt har ændringen i lov om dansk indfødsret virkning for forhold konstateret efter 24. juli 2002. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men visse dele kan sættes i kraft ved kongelig anordning.

Denne sag vedrører en russisk statsborger, som i en årrække opholdt sig i Danmark på et fejlagtigt grundlag, og som efte...
Læs mere
Sagen vedrører en statsborger fra Tyrkiet, som ansøgte om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det centrale spørg...
Læs mereLov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine