Unionsborgernes øgede beskyttelse mod udsendelse: Vurdering af 10 års uafbrudt ophold og betydningen af fængselsstraf (Direktiv 2004/38/EF, artikel 28, stk. 3)

Denne dom fra Domstolens Store Afdeling vedrører fortolkningen af artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold. Sagerne (C-316/16, B mod Land Baden-Württemberg, Tyskland, og C-424/16, Secretary of State mod Franco Vomero, Det Forenede Kongerige) drejer sig om de betingelser, der gælder for at opnå den øgede beskyttelse mod udsendelse for unionsborgere, som har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år.

Begge sagskomplekser involverede unionsborgere – en græsk statsborger (B), der flyttede til Tyskland som 3-årig og boede der i 20 år, og en italiensk statsborger (Vomero), der boede i Storbritannien siden 1985 – som blev idømt lange fængselsstraffe for alvorlig kriminalitet (væbnet røveri og manddrab henholdsvis). Efter domfældelsen forsøgte værtsmedlemsstaterne at udsende dem, hvilket rejste spørgsmålet om, hvorvidt fængselsstraffen brød det nødvendige tiårige ophold og dermed annullerede den øgede beskyttelse.

Centrale præjudicielle spørgsmål

De forelæggende retter (tyske Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg og britiske Supreme Court) søgte vejledning om flere kritiske fortolkninger af direktivets artikel 28:

• Om den øgede beskyttelse i art. 28, stk. 3, litra a), er betinget af, at unionsborgeren allerede har opnået ret til tidsubegrænset ophold (permanent ophold) jf. art. 16 og 28, stk. 2.
• Hvorvidt en periode med fængsling automatisk afbryder kravet om 10 års uafbrudt ophold og dermed bryder den integrationsmæssige tilknytning til værtsmedlemsstaten.
• De kriterier, der skal indgå i den "samlede vurdering" af integrationen.
• Tidspunktet for vurderingen af det tiårige ophold i forhold til afgørelsen om udsendelse.

Domstolen afgjorde de forenede sager med en præcisering af beskyttelsesniveauerne i direktiv 2004/38/EF og fastslog principperne for, hvordan fængslingsperioder skal behandles i relation til tiårigt ophold.

Betingelse om tidsubegrænset ophold (Permanent Ophold)

Domstolen fastslog, at det stærkest øgede beskyttelsesniveau i artikel 28, stk. 3, litra a) – som kun tillader udsendelse, hvis den er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed – er betinget af, at unionsborgeren forinden har opnået ret til tidsubegrænset ophold (permanent ophold) i henhold til direktivets artikel 16 og artikel 28, stk. 2.

»Det følger således af ordlyden og opbygningen af artikel 28 i direktiv 2004/38, at den heri fastsatte beskyttelse mod udsendelse styrkes gradvist i forhold til graden af den pågældende unionsborgers integration i værtsmedlemsstaten.« (præmis 48)