Gebyrer for offentlig kontrol: Medlemsstater må ikke opkræve grunduddannelsesomkostninger for officielle medhjælpere fra fødevarevirksomheder

Domstolen fastslog, at artikel 27, stk. 4, litra a), i og bilag VI, punkt 1 og 2, til forordning nr. 882/2004 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af det gebyr, der opkræves hos virksomhederne i fødevaresektoren, medregner udgifter, der er forbundet med den obligatoriske grunduddannelse for officielle medhjælpere.

Domstolen understregede, at forordningens artikel 27 og bilag VI er udtømmende med hensyn til, hvilke omkostninger der kan dækkes af de gebyrer, der opkræves hos fødevarevirksomhederne. Disse gebyrer er specifikt beregnet til at dække de omkostninger, der faktisk følger af gennemførelsen af kontrol i virksomhederne.

Domstolens ræsonnement

• Udtømmende beregningskriterier: Bilag VI omhandler udelukkende lønninger og udgifter til personale, der faktisk deltager i udførelsen af offentlig kontrol (præmis 40). Selvom den danske regering argumenterede for en bredere fortolkning baseret på visse sprogversioner, afviste Domstolen dette og henviste til formålet med ordningen.
• Skelnen mellem grund- og efteruddannelse: Bilag VI, punkt 2, nævner »efteruddannelse« (videreuddannelse) som en dækningsberettiget udgift. Denne term omfatter dog ikke den obligatoriske grunduddannelse, der er nødvendig for, at personalet overhovedet opnår kvalifikation til at udføre kontrol.
• Manglende sammenhæng med kontroludførelse: Personer, der gennemfører den obligatoriske grunduddannelse, deltager typisk ikke i den faktiske offentlige kontrol. Da gebyrerne udelukkende kan dække omkostninger »i forbindelse med offentlig kontrol« (Artikel 27, stk. 1), kan grunduddannelsen ikke overvæltes på erhvervslivet.

Gebyrerne [...] har ikke til formål at vælte udgifterne til dette personales grunduddannelse over på virksomhederne i den berørte sektor (præmis 39).

• Ordninger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
• Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
• Handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.
• Nationalt finansieret statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren samt landdistrikter.
• Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter, der vedrører udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.

Bemyndigelser til at fastsætte regler

Lovforslaget giver vidtgående bemyndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt ministeren for landdistrikter til at fastsætte de nødvendige regler for implementering af EU's landbrugspolitik.

• Støtteordninger (§ 2-3): Ministrene kan fastsætte regler for både obligatoriske og frivillige EU-støtteordninger. Dette omfatter alt fra ansøgningsprocedurer, betingelser for støtte, støtteniveauer, beregningsmetoder og modtagerkreds. Loven skaber også en generel hjemmel til at etablere nationale statsstøtteordninger, hvilket tidligere ofte krævede specifikke tekstanmærkninger på finansloven.
• Administrative sanktioner (§ 4): Der kan fastsættes regler om administrative foranstaltninger ved overtrædelse af reglerne. Dette inkluderer reduktion, suspension, bortfald og tilbagebetaling af støtte, samt udelukkelse fra at søge støtte i fremtidige perioder.
• Tinglyste servitutter (§ 5): Støtte kan betinges af, at forpligtelser vedrørende klima, natur og miljø fastlægges i en tinglyst servitut på ejendommen for at sikre varige effekter.
• Fritagelse fra tilbudsloven (§ 6): For private bygge- og anlægsprojekter, hvor støtten er baseret på standardomkostninger, kan ministeren fastsætte, at lov om indhentning af tilbud ikke finder anvendelse.

Klima-lavbundsprojekter

Loven indeholder en specifik hjemmel (§ 7) for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at gennemføre projekter for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Dette kan ske ved køb af projektarealer, jordfordeling og afholdelse af nødvendige anlægsudgifter for at genoprette den naturlige hydrologi.

Oplysningspligt, kontrol og håndhævelse

Lovforslaget samler og styrker reglerne for tilsyn og kontrol.

• Oplysningspligter (§ 8-10): Støttemodtagere skal på forlangende erklære, om støttebetingelserne er opfyldt, og har pligt til at underrette myndighederne, hvis betingelserne ikke længere opfyldes. Der indføres en ny pligt for kommuner til at indberette oplysninger om visse miljørelaterede aftaler og påbud. Virksomheder kan pålægges at indberette data, der er nødvendige for Danmarks rapportering til EU.
• Kontrolbeføjelser (§ 13-17): Myndighederne får adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler uden retskendelse for at føre kontrol. Dette inkluderer adgang til regnskaber og elektronisk data. Politiet kan yde bistand, og repræsentanter fra EU-institutioner kan deltage i kontrollen. Myndighederne kan desuden indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, f.eks. til registersamkøring.
• Offentliggørelse af kontrolresultater (§ 18): Ministeren kan med navns nævnelse offentliggøre kontrolresultater og sanktioner, f.eks. under Smiley-ordningen. Der kan fastsættes regler om, at virksomheder selv skal offentliggøre resultaterne.
• Straf (§ 28): Der kan idømmes bødestraf for at afgive urigtige oplysninger, overtræde vilkår eller undlade at efterkomme oplysningspligter eller påbud.

Finansielle bestemmelser

• Betaling for kontrol (§ 11): Ministeren kan fastsætte regler om brugerbetaling for visse kontrolopgaver og særlige tjenesteydelser.
• Tilbagebetaling og renter (§ 12): Der fastsættes regler for forrentning af uberettiget modtaget støtte, som ikke tilbagebetales rettidigt. For ulovlig statsstøtte anvendes en særlig rentesats fastsat af EU-Kommissionen. Forældelsesreglerne for tilbagebetalingskrav, der er medfinansieret af EU, følger EU's regler.

Administration, digitalisering og klageadgang

• Digitalisering (§ 19-20): Loven cementerer overgangen til obligatorisk digital kommunikation. Al skriftlig kommunikation til og fra ministerierne skal som udgangspunkt foregå digitalt via bestemte it-systemer. Der indføres også hjemmel til, at kortværk kan kundgøres autoritativt digitalt i stedet for i Lovtidende.
• Lokale aktionsgrupper og udvalg (§ 21-23): Loven viderefører rammerne for lokale aktionsgrupper (LAG'er), et rådgivende udvalg for landbrugspolitikken og en overvågningskomité for den strategiske plan.
• Klageadgang (§ 27): Afgørelser truffet i henhold til loven kan som hovedregel påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ikrafttrædelse og ændringer i anden lovgivning

Loven træder i kraft den 30. juni 2023 (§ 30) og ophæver den tidligere midlertidige lov. Lovforslaget medfører en række konsekvensændringer i anden lovgivning (§§ 31-37) for at sikre sammenhæng. Dette gælder bl.a. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om drift af landbrugsjorder (hvor definitionen af småbiotoper justeres), fødevareloven og lov om jordbrugets anvendelse af gødning.