Højesteretsdom om groft bedrageri, mandatsvig og hvidvask for over 45 millioner kr.

Højesteret stadfæstede Landsrettens afgørelse om skyld i alle tiltaleforhold, herunder groft bedrageri, mandatsvig og hvidvask af et beløb på omkring 45 mio. kr.

Retten lagde til grund, at T1's handlinger var præget af en høj grad af planlægning og systematik. Misbruget af T1's betroede stilling som direktør blev anset for en skærpende omstændighed, ligesom det forhold, at kriminaliteten var begået i forbindelse med T1’s erhvervsvirksomhed og over en længere periode.

Strafudmåling

Højesteret fastsatte straffen til fængsel i 6 år.

Retten anførte, at skønt T1 var tidligere ustraffet, nødvendiggjorde det meget store beløb og handlingernes grovhed en markant fængselsstraf. Ved fastsættelsen af strafperioden blev der taget hensyn til principperne for strafskærpelse ved erhvervskriminalitet jf. Straffeloven § 88.

"Retten finder, at omfanget af bedrageriet og den dertil knyttede hvidvask, samt det professionelle og vedvarende forløb, berettiger en straf, der ligger i den øvre ende af strafferammen for denne type alvorlig økonomisk kriminalitet."

• T1 blev dømt til at betale erstatning på det fulde tabte beløb til de forurettede finansielle institutioner og private investorer.
• Retten fandt, at hvidvasken i henhold til Straffeloven § 290a var tæt forbundet med bedrageriet, men bidrog stadig til at øge den samlede straflængde.

Byretten havde oprindeligt idømt T1 fængsel i 5 år og 6 måneder, en dom som Landsretten havde skærpet til 6 års fængsel. Højesteret tiltrådte Landsrettens vurdering og strafudmåling.

Tiltalte var desuden anklaget for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed (Straffeloven § 279 og Straffeloven § 279 a, jf. § 286, stk. 2) mod private virksomheder, herunder lån, leasingaftaler og oprettelse af abonnementer i ofrenes navne. Det samlede formuetab i disse forhold udgjorde ikke under 8,3 millioner kr. Endelig var T tiltalt for groft skattesvig og momssvig for i alt 6,3 millioner kr. i relation til hans eget selskab, Selskab 1 (Straffeloven § 289).

Tiltaltes rolle

T, som var uddannet revisor, indtrådte i organisationen i juni 2014 og beskrev sin rolle som ”problemknuser/nøddeknækkeren”. Hans særlige viden om skat, selskabsoprettelse og myndighedsprocedurer blev brugt til at udvikle og forfine bedragerimetoderne.

• Han bibragte organisationen know-how om, hvordan man oprettede og solgte avancerede bedrageripakketer, såsom ”rumæner plus-pakken” og ”diamant-tripel rumænerpakken”.
• Han stod for kontakten til myndighederne og udlejere, da han talte dansk, og han bistod med at skaffe fiktive lønsedler og arbejdsgivererklæringer for at sikre ofrene CPR-numre og EU-opholdsbeviser.
• Han var medvirkende til at generere uberettigede skattekrav og unddragelser for SKAT, både gennem ofrenes identiteter og gennem hans eget selskab.

Tiltalte erkendte sig skyldig i samtlige forhold, men bestred erstatningskravets størrelse og sin erstatningspligt over for SKAT i relation til de unddragne skattebeløb.