Beskatning af bonus fra forsikringsselskab: Grov uagtsomhed og ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandlede en klagers beskatning af bonusudbetalinger fra [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2009-2013. Bonusserne blev udbetalt i forbindelse med klagerens aftaler om tegning af forsikringer hos [finans1]. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med disse bonusser, idet de anså dem for skattepligtige og henviste til Statsskatteloven § 4 samt en tidligere Landsskatteretsafgørelse (SKM2010.416).

Klageren, der drev konsulentvirksomheden [virksomhed2], gjorde gældende, at bonusserne var skattefrie, da de udgjorde en reduktion af omkostninger. Klageren henviste til et tilbud fra [virksomhed3] fra 2012, der angav bonusser som skattefrie. Klageren anførte desuden, at bonusserne for 2009 og 2010 allerede var indtægtsført som henvisningsprovision i virksomhedens regnskaber og dermed beskattet. For 2011 hævdede klageren, at beløbet var indtægtsført i 2010.

SKATs argumenter

• Bonusbeløbene var skattepligtige efter Statsskatteloven § 4.
• Afholdte omkostninger i forbindelse med oprettelse af pensionsordninger var ikke fradragsberettigede, jf. Ligningsloven § 8, stk. 3, litra c.
• Forældelse af de ændrede år 2009-2012 blev afvist med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da klageren ansås for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten.

Klageren bestred SKATs ret til ekstraordinær genoptagelse, idet klageren mente ikke at have handlet groft uagtsomt, og at de almindelige frister for genoptagelse var udløbet. Klageren var desuden ubekendt med de bindende svar og afgørelser, som SKAT henviste til, før SKATs forslag til afgørelse blev fremsendt i september 2016.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at bonusudbetalingerne fra [virksomhed1] ApS var skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten henviste desuden til sin egen tidligere afgørelse, SKM2010.416, som fastslog skattepligten for lignende bonusser.

Materiel afgørelse

• Indkomstårene 2009 og 2010: Landsskatteretten fandt det godtgjort, at klageren allerede havde medregnet de modtagne bonusser i regnskaberne for sin virksomhed, [virksomhed2], og dermed var blevet beskattet af beløbene. SKATs forhøjelse for disse år blev derfor nedsat til 0 kr.
• Indkomståret 2011: Det blev ikke anset for godtgjort, at bonussen var medregnet i virksomhedens regnskaber for 2010. Dette skyldtes manglende specifikation af honoraret i regnskabet for 2010, samt at beløbet blev udbetalt til klageren efter den 11. marts 2011.

Formel afgørelse (Genoptagelse)

• Indkomståret 2013: SKATs varsel om ansættelsesændring blev anset for at være inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• Indkomstårene 2011 og 2012: Den ordinære frist for genoptagelse var udløbet. Landsskatteretten vurderede dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.
• Retten lagde vægt på, at klageren i indkomstårene 2009 og 2010 havde selvangivet honorar fra [virksomhed1]. Dette burde have gjort klageren opmærksom på, at de senere bonusbeløb i 2011, 2012 og 2013 ligeledes var skattepligtige, uanset modtaget rådgivning om skattefrihed. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at klageren alene kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt, jf. SKM2001.575.LSR.
• Klageren blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive bonusserne for 2011, 2012 og 2013. Det forhold, at [virksomhed1] ikke havde informeret klageren om Landsskatterettens afgørelse i SKM2010.416, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten nedsatte herefter SKATs forhøjelse for indkomstårene 2009 og 2010 til 0 kr. og stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.