Straf for grov mandatsvig og omfattende hvidvask af virksomhedsmidler

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom i sin helhed og fandt tiltalte A skyldig i både grov mandatsvig og hvidvask af udbyttet, som beskrevet i anklageskriftet. Landsretten lagde vægt på, at beviserne i sagen, herunder den omfattende dokumentation for de falske fakturaer og de komplekse transaktioner, understøttede anklagemyndighedens påstand om forsæt til uberettiget berigelse.

Retten fastslog, at der var tale om systematisk og særdeles grov økonomisk kriminalitet, hvor A havde udnyttet sin nøgleposition. Derfor fandtes der skærpende omstændigheder, som berettigede en lang ubetinget fængselsstraf.

Landsrettens afgørelse og konsekvenser

Landsretten fandt, at straffen passende skulle udmåles til fængsel i 3 år og 6 måneder. Ved strafudmålingen blev der taget hensyn til, at tiltalte havde misbrugt en betydelig tillidsposition i strid med Straffeloven § 280 og efterfølgende søgt at dække over sine handlinger ved hvidvask efter Straffeloven § 290a, stk. 1.

Landsretten traf endvidere afgørelse om følgende konsekvenser:

• Tiltalte A blev idømt ubetinget fængsel i 3 år og 6 måneder.
• Tiltalte blev frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvortil kræves en offentlig registrering, i fem år.
• Tiltalte blev dømt til at betale erstatning til virksomheden X A/S på 12.345.000 kr. i henhold til erstatningskravet.
• De 12,3 millioner kroner blev konfiskeret som udbytte fra kriminalitet.

Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.

Anklagemyndighedens argumenter

Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.

Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.

Sagsforløb i tidligere instanser