Fuld skattepligt anset for bevaret trods fraflytning til Dubai

Sagen omhandler en klager, der anmodede om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for 2009. Klageren mente, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte, da han og hans familie flyttede til Dubai den 3. september 2009. Han gjorde gældende, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, blandt andet ved at udleje sin helårsbolig.

Klageren fremlagde dokumentation for familiens flytning og etablering i Dubai, herunder vaccinationer, udmeldelse af daginstitution i Danmark, leje af bolig og bil i Dubai. Han forklarede, at den danske bolig var udlejet, men at lejekontrakten måtte ophæves kort tid efter på grund af lejerens misligholdelse, herunder manglende betaling og tyveri. Ejendommen stod herefter tom i en længere periode, før den blev udlejet igen.

SKAT fastholdt, at klageren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, da han ikke havde godtgjort, at han havde opgivet rådigheden over sin helårsbolig. SKAT lagde vægt på, at der ikke blev fremlagt en uopsigelig 3-årig lejekontrakt, og at ejendommen stod til hans rådighed efter den kortvarige udlejning. SKAT imødekom dog delvist genoptagelsesanmodningen vedrørende en anden del af sagen, som omhandlede indsætninger på en anden bankkonto, der blev anset for at være klageren uvedkommende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. En forudsætning herfor er, at klageren kan fremlægge oplysninger, der kan begrunde en ændring af den oprindelige skatteansættelse.

Kernen i sagen var, om klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark og dermed sin fulde skattepligt, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. I praksis lægges der afgørende vægt på, om en person har bevaret rådigheden over en helårsbolig i Danmark. Rådigheden anses kun for opgivet, hvis boligen er udlejet uopsigeligt i mindst tre år.

Bevisbyrden for, at bopælen og skattepligten er opgivet, påhviler klageren. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Selvom klageren forklarede, at boligen var udlejet, blev der ikke fremlagt en lejekontrakt eller anden dokumentation, der kunne bevise, at der var tale om et uopsigeligt lejemål på mindst tre år. Oplysninger på flyttemeddelelsen og en politianmeldelse mod lejeren blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.

Retten vurderede herefter, om klageren på anden vis objektivt havde godtgjort en hensigt om at forlade Danmark permanent. Her lagde retten vægt på følgende:

• Fraflytningen var ikke begrundet i en fast ansættelse i udlandet.
• Familien boede i korterevarende lejemål i Dubai.
• Familien flyttede videre til Malta efter kun 1,5 år og returnerede til Danmark inden for tre år.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort, at den fulde skattepligt til Danmark var ophørt den 3. september 2009. Da den materielle påstand om skattepligtens ophør ikke blev imødekommet, var der heller ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.