Manglende uopsigelig 3-årig udlejning medførte fortsat fuld skattepligt

Sagen omhandler, hvorvidt en klager, der var fraflyttet Danmark, fortsat var fuldt skattepligtig i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Klageren ejede en bolig og lejede en lejlighed i Danmark, som han hævdede var udlejet, efter han flyttede til USA og senere Polen.

SKAT anså klageren for fuldt skattepligtig i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da han havde bevaret rådigheden over sine boliger i Danmark. SKAT lagde vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for en reel og uopsigelig udlejning i mindst tre år. Desuden var klageren i perioden registreret som herboende repræsentant for selskaber i Danmark, og en politiransagning på en af adresserne indikerede, at han boede der.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at skattepligten var ophørt ved fraflytningen i 2011, da klageren havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Repræsentanten anførte, at begge boliger var udlejet til et selskab, og at klageren ikke havde rådighed over dem. Registreringen som herboende repræsentant blev forklaret som en fejl, som den nye ledelse i selskabet skulle have rettet.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren havde bevaret en sådan rådighed over boligerne, at bopælen i Danmark ikke kunne anses for opgivet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at pligten til at betale indkomstskat til Danmark for personer med bopæl her i landet følger af Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Ved fraflytning er det afgørende, om personen har bevaret rådigheden over en bolig i Danmark. Bevisbyrden for, at skattepligten er ophørt, påhviler skatteyderen, jf. Højesterets dom i SKM2001.388.HR.

Retten fandt, at klageren i de pågældende indkomstår havde bevaret rådigheden over boliger i Danmark og derfor fortsat var fuldt skattepligtig. Afgørelsen blev baseret på følgende punkter:

• Manglende uopsigelig udlejning: Klagerens ejerbolig og lejebolig var ikke udlejet eller fremlejet uopsigeligt i mindst 3 år, hvilket er et centralt kriterium for at anse rådigheden for opgivet.
• Opsigelsesvarsel: I henhold til lejekontrakten kunne klageren selv opsige lejemålet med kun 2 måneders varsel, hvilket bekræftede hans fortsatte rådighed.
• Ingen særlige omstændigheder: Der forelå ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at klageren havde opgivet sin bopæl trods den bevarede rådighed.
• Subjektiv hensigt ikke afgørende: Klagerens rådighed over boligerne blev ikke anset for at være delvis, atypisk eller diffus. Derfor kunne hans eventuelle hensigt om at bosætte sig varigt i udlandet ikke tillægges afgørende betydning.

På baggrund af disse betragtninger stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.