Landsskatteretten: Nægtet fradrag for virksomhedsunderskud - manglende erhvervsmæssig drift

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], oprindeligt med handel af ædelmetaller fra april 2012. Denne aktivitet ophørte dog med udgangen af 2012 grundet manglende økonomi. Fra den 1. januar 2013 overtog klageren sin brors virksomhed, [virksomhed2], som importerede og solgte softguns og tilbehør. Klageren fortsatte denne aktivitet under navnet [virksomhed1]. Overdragelsessummen var 260.519 kr., primært bestående af varelager, driftsmidler og indretning af lejede lokaler, og klageren overtog gæld på 84.743 kr. til en finansiel institution og 175.776 kr. til sig selv.

Klageren oplyste, at han havde drevet [virksomhed2] sammen med sin bror siden 2009 og derfor havde indgående kendskab til virksomheden. Regnskaber for [virksomhed2] viste følgende resultater:

I påsken 2014 blev hele varelageret i [virksomhed1] stjålet under et indbrud. Lageret var ikke forsikret, og da klageren ikke havde midler til at genopbygge det, lukkede han aktiviteten. Klageren havde sideløbende fuldtidsarbejde som lønmodtager. For [virksomhed1] selvangav klageren følgende skattemæssige resultater:

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradrag for virksomhedsunderskud på 185.297 kr. for indkomståret 2013 og 169.874 kr. for indkomståret 2014. Begrundelsen var, at klagerens virksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT lagde vægt på, at klageren over en længere årrække havde drevet skiftende aktiviteter uden overskud, og at virksomheden ikke var rentabel eller kunne generere driftsherrevederlag. SKAT fremhævede også det korte tidsrum fra overtagelse til ophør og manglende undersøgelse af varelagerets værdi ved overtagelsen.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at han var berettiget til fradragene. Han argumenterede for, at den overtagede virksomhed ([virksomhed2]) var overskudsgivende i 2012, og at han havde indgående kendskab til branchen og driften. Klageren fremhævede, at underskuddene i 2013 og 2014 primært skyldtes tyveriet af varelageret i 2014, som var en udefrakommende og upåregnelig begivenhed, og ikke manglende rentabilitet eller intensitet. Han henviste til retspraksis, herunder TfS 1999.863 H og SKM 2012.51 BR, der ifølge klageren indikerer, at en virksomhed først kan anses for ikke-erhvervsmæssig efter mindst fem års underskud, og at vurderingen kun kan have fremadrettet virkning. Klageren fastholdt, at virksomheden havde den fornødne intensitet og seriøsitet, hvilket fremgik af omsætningstallene og det faktum, at den havde en salgsværdi ved overtagelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for virksomhedsunderskud for indkomstårene 2013 og 2014. Retten fandt, at klagerens virksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Retten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Udgifter til indkomsterhvervelse kan fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.
• For ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.
• Vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
• En virksomhed skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatterettens konkrete vurdering

• Virksomheden blev ikke anset for at være i en etableringsfase i perioden 2013-2014, da klageren havde indgående kendskab til driften af den overtagede virksomhed ([virksomhed2]) fra 2009.
• Efter det oplyste om den overtagne virksomhed, herunder de forelagte regnskaber, har der alene været et overskud i 2012, som kunne dække en driftsherreløn til den tidligere ejer samt klageren som medhjælp. Efter lønudgift til ansat(-te) i 2010 på 37.125 kr. udgør overskud til driftsherren 1.888 kr. Retten fandt, at et overskud på 1.888 kr. ikke levnede plads til en passende driftsherreløn.
• Med de foreliggende oplysninger var der i de påklagede indkomstår således ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
• Tyveriet af varelageret i 2014 kunne ikke føre til et andet resultat. Retten vurderede, at regnskaberne ikke gav grundlag for at antage, at virksomheden ville have udviklet sig rentabelt, selv uden tyveriet, henset til det beskedne dækningsbidrag i 2013 og resultaterne i tidligere år for den overtagne virksomhed. Retten fandt således, at der ikke var fremlagt oplysninger, som kunne sandsynliggøre, at driften ville have udviklet sig rentabelt, såfremt driften af virksomheden var blevet fortsat.
• Da virksomheden ikke har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, kan virksomhedsordningen heller ikke anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.