Arbejdsudleje vs. Entreprise: Indeholdelsespligt for arbejdsudlejeskat ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandler, hvorvidt et dansk selskabs benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i 2015 skulle anses for arbejdsudleje eller entreprise, og om selskabet var pligtigt til at indeholde og angive arbejdsudlejeskat fra 2016. SKAT havde anset forholdet for arbejdsudleje og pålagt selskabet at indeholde AM-bidrag og A-skat af vederlag på 1.913.412 kr. for 2015, samt indeholdelsespligt fra 2016.

Selskabet, [virksomhed1] A/S (nu [virksomhed2] A/S), beskæftiger sig med køb og salg af ejendomme og vedligeholder/renoverer egne ejendomme. Selskabet er en del af en koncern, der ejer en stor ejendomsportefølje. Selskabet har seks ansatte, herunder bygningskonstruktør [person3], hvis opgaver primært er administrative og byggestyring for koncernens ejendomme. Selskabet anvender udenlandske virksomheder, [virksomhed6] UAB og UAB [virksomhed7] fra Litauen, til renoverings- og ombygningsarbejde. Disse virksomheder er registreret i RUT.

SKATs argumentation

SKAT konkluderede, at samarbejdet med de udenlandske entreprenører skattemæssigt var arbejdsudleje, ikke entreprise. Dette skyldtes, at arbejdet blev anset for en integreret del af selskabets forretningsområde, som også omfattede byggearbejder og vedligeholdelse af egne ejendomme. SKAT lagde vægt på, at selskabets bygningskonstruktør, [person3], førte tilsyn med arbejdet og gav instruktioner via arbejdsformændene. Desuden mente SKAT, at de udenlandske virksomheder ikke bar den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko, da:

• Kontrakterne ikke krævede sikkerhedsstillelse eller nævnte erstatningsansvar for fejl og mangler (selvom AB92 var nævnt).
• Selskabet bar omkostningerne til større maskiner og stillads samt leverede materialer.
• Arbejdsopgaverne var ikke tilstrækkeligt udskilt eller specificeret i kontrakterne, og der var overlap mellem kontrakter.
• De udenlandske virksomheder primært leverede arbejdskraft (arme og ben).

Da selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for lønudgifter til de udenlandske arbejdere, beregnede SKAT AM-bidrag og A-skat på grundlag af de samlede fakturerede beløb for 2015, som udgjorde 1.913.412 kr. SKAT pålagde selskabet hæftelse for den manglende indeholdelse i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, da selskabet burde have kendt til reglerne.

Selskabets argumentation

Selskabet påstod, at der var tale om entrepriseforhold og ikke arbejdsudleje, og at opkrævningerne derfor skulle bortfalde. Subsidiært hæftede selskabet ikke, og mere subsidiært skulle beløbet nedsættes. Selskabet anførte, at SKATs afgørelse byggede på et forkert grundlag ved at sammenblande selskabets forhold med et koncernforbundet selskabs. Selskabet argumenterede for entrepriseforhold ud fra følgende punkter:

• Ikke integreret i forretningsområdet: Selskabets formål er ejendomsinvestering, ikke håndværksarbejde. Selskabet har ingen ansatte håndværkere, og alt arbejde udføres af tredjepart. Selvom arbejdet var inden for samme branche, var det ikke integreret på en måde, der gjorde selskabet til den reelle arbejdsgiver.
• Økonomisk risiko og ansvar: Kontrakterne henviste til AB92, som regulerer entreprenørens hæftelse ved forsinkelse, afhjælpningspligt, reklamationsfrist og erstatningsansvar. De udenlandske virksomheder påtog sig en økonomisk risiko ved at afgive fast pris og kunne pålægges dagbøder. Det var forretningsmæssigt begrundet, at selskabet indkøbte materialer og lejede større maskiner, da det kunne opnå bedre priser og sikre overholdelse af danske standarder.
• Udskilt opgave: Opgaverne var klart udskilt og afgrænset, da selskabet ikke selv udførte håndværksarbejde. [person3]s rolle var udelukkende byggetilsyn, ikke løbende instruktion af de enkelte medarbejdere. De udenlandske virksomheder havde andre kunder og bestemte selv antal og kvalifikationer af medarbejdere, arbejdstider og ferier.
• Vederlagets sammensætning: Selskabet sandsynliggjorde, at ikke hele det fakturerede beløb vedrørte lønomkostninger, da de udenlandske virksomheders regnskaber viste overskud og andre omkostninger udover løn.

Selskabet mente, at der ikke var udvist forsømmelighed, da der var så mange forhold, der talte for entrepriseforhold, og at der derfor ikke var grundlag for hæftelse. Hvis arbejdsudleje blev fastholdt, skulle beløbet nedsættes skønsmæssigt til højest 387.772 kr. baseret på en omkostningsfordeling af lønudgifter fra de udenlandske virksomheders regnskaber.

Finansiel oversigt

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten vurderede sagen ud fra Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, som fastslår skattepligt for personer, der erhverver indkomst for personligt arbejde udført i Danmark, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomhed. En forudsætning for integration er, at den danske virksomhed reelt kan anses for arbejdsgiver. Vurderingen omfatter, hvem der bærer ansvaret og den økonomiske risiko, samt om ydelserne kan afgrænses.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at der var tale om arbejdsudleje. Deres afgørelse var baseret på følgende hovedpunkter:

• Arbejdet udført af de udenlandske arbejdere blev anset for en integreret del af koncernens aktivitet, da den ultimative ejer af koncernen havde valgt at placere byggeopgaverne i selskabet.
• Arbejdet blev ikke anset for udskilt fra koncernen, herunder selskabet, da selskabets bygningskonstruktør, [person3], havde instruktionsbeføjelse over de udenlandske arbejdere og førte tilsyn med arbejdet.
• Selskabet leverede materialer til byggeriet/renoveringsarbejdet.
• Selskabet tilrettelagde arbejdet ved løbende at købe de nødvendige ydelser, og kontrakterne var ikke særligt specificerede.
• Betalingen efter kontrakterne faldt i rater.
• Koncernen tilrettelagde sine aktiviteter inden for en bred formålsbeskrivelse, og nybyggeri faldt ikke uden for aktivitetsrammerne.

Hæftelse og beregning

Retsmedlemmerne fandt, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. De vurderede, at selskabet havde udvist forsømmelighed, og at der ikke forelå en sådan uklarhed om indeholdelsespligten, der kunne fritage selskabet for hæftelsesansvar. Da der ikke forelå dokumentation for udgifter til materialer, blev beregningen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fastholdt på grundlag af de fakturerede beløb på 1.913.412 kr. for 2015. Selskabet blev endvidere forpligtet til at indeholde og angive arbejdsudlejeskat i udbetalinger til udenlandske arbejdere fra den 1. januar 2016.

Dissenting opinion

Ét retsmedlem fandt, at der skulle lægges vægt på de fremlagte entreprisekontrakter mellem selskabet og de udenlandske virksomheder, som blandt andet henviste til AB92. Dette retsmedlem fandt derfor ikke grundlag for at statuere arbejdsudleje.

Landsskatterettens afgørelse blev truffet efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.