Fradrag for tab på fordringer i K/S [virksomhed1] – konkurs og manglende inddrivelse

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på fradrag for en ideel andel af tab på fordringer, der opstod i forbindelse med klagerens deltagelse i ejendomsinvesteringsprojektet K/S [virksomhed1]. Virksomheden, et tysk ejendomsprojekt, solgte sin ejendom i 2013 og trådte i frivillig likvidation. I den forbindelse opstod der tre fordringer mod medkommanditister, som følge af tvangsindløsning eller overdragelsesaftale af deres anparter. Disse fordringer bestod af skyldige investorindskud og negativ egenkapital.

SKAT havde ikke godkendt fradraget på 1.414.785 kr. for klagerens andel af det samlede tab på 8.672.446 kr. SKATs begrundelse var, at tabet blev anset for et formuetab, jf. Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a, og dermed ikke omfattet af Kursgevinstloven. SKAT mente desuden, at tabene vedrørende de to fysiske personer ([person1] og [person2]) ikke var realiseret i 2013, da der ikke forelå forældelse, akkord eller eftergivelse. Tabet vedrørende [virksomhed4] ApS blev dog anset for realiseret i 2013 i forbindelse med konkursboets afslutning.

Klageren påstod, at tabene var omfattet af Kursgevinstloven § 14, da der var tale om tab på pengefordringer, som var konstateret i 2013. Klageren argumenterede for, at tabet på [virksomhed4] ApS var konstateret ved konkursboets afslutning i 2013. For [person2] og [person1] argumenterede klageren, at fordringerne var forældet i 2013, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, stk. 1, og at tabene var konstateret som følge af debitorernes dokumenterede insolvens og udsigtsløse inddrivelsesmuligheder, selvom der ikke var foretaget retsforfølgelse. Klageren henviste til, at Kursgevinstloven § 14 burde anvendes som en generel regel, hvis Kursgevinstloven § 17 ikke fandt anvendelse, og at det var urimeligt, hvis erhvervsdrivende skulle have dårligere fradragsadgang end ikke-erhvervsdrivende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede klagen over SKATs afslag på fradrag for tab på fordringer, der i K/S [virksomhed1] var fratrukket med i alt 8.672.446 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 1.414.785 kr. Tabet var opstået i 2010 ved tvangsindløsning eller overdragelsesaftale af tre investorer (to fysiske personer og et selskab, [virksomhed4] ApS).

Juridisk grundlag

Retten henviste til Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 1, der omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer. Kursgevinstloven § 14, stk. 1 fastslår, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med forbehold for andre paragraffer. Kursgevinstloven § 17 angiver, at for tab på fordringer erhvervet i næring eller i tilknytning til erhvervsmæssig drift, finder reglerne i Statsskatteloven § 6a anvendelse. For fysiske personer medregnes tab i det indkomstår, hvor tabet realiseres, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1 og Kursgevinstloven § 3.

Landsskatteretten henviste til tidligere afgørelser, herunder SKM2016.459.LSR, hvor det blev fastslået, at en misligholdt fordring omfattet af Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a overgår til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven ved misligholdelsestidspunktet. Endvidere henviste retten til SKM2017.522.LSR, der fastslog, at fradrag efter Kursgevinstloven § 14 for tab på fordringer relateret til driften af en virksomhed ikke er udelukket, blot fordi betingelserne i Kursgevinstloven § 17 ikke er opfyldt.

Retten fandt, at betingelserne for fradrag efter Kursgevinstloven § 17 ikke var opfyldt, da fordringerne ikke kunne anses for erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift. Eventuelle tab var derfor omfattet af Kursgevinstloven § 14.

Vurdering af fordringerne

Det er en forudsætning for realiseret fradragsberettiget tab, at det er godtgjort, at kravet mod debitor er endeligt tabt. Retten henviste til SKM2012.31.ØLR, hvoraf fremgår, at tabet som hovedregel skal være konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, med mulighed for fravigelse under særlige omstændigheder. Endvidere henvistes til SKM2020.36.BR, hvor fradrag for tab på fordring ikke blev godkendt, da fordringshaveren ikke havde forfulgt kravet effektivt inden forældelse. Bevisbyrden for et fradragsberettiget tab påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

• Fordringer vedrørende [person2] og [person1]: Landsskatteretten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at der i indkomståret 2013 var konstateret et fradragsberettiget tab. Retten lagde vægt på, at kommanditselskabet ikke på effektiv vis, f.eks. ved retsforfølgelse, havde forfulgt kravene, inden de forældede. Selvom gælden var betydelig, fandt retten ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der fravigede kravet om effektive inddrivelsesskridt. For [person2] blev der lagt vægt på oplysninger om hans ønske om at skaffe indtægtsgrundlag og starte konsulentvirksomhed, hvilket indikerede evne og vilje til at nedbringe gælden. For [person1] blev der lagt vægt på oplysninger om tilbagebetaling af restskat, forventet indtægtsstigning og bortfald af hæftelse, samt at han i en e-mail angav, at han ikke kunne påbegynde tilbagebetaling "endnu". Retten fandt, at der fortsat måtte anses at være evne og vilje til at nedbringe gælden for begge.

• Fordring vedrørende [virksomhed4] ApS: Retten fandt, at tabet var realiseret i 2013 i forbindelse med konkursboets afslutning. Da der ifølge Statstidende blev afholdt skiftesamling den 16. december 2013, og der ingen dividende blev til K/S [virksomhed1], godkendte retten fradrag for kurstab efter Kursgevinstloven § 14. SKAT/Skattestyrelsen havde ikke erklæret sig uenig i, at tabet udgjorde 2.088.242 kr.

Landsskatterettens konklusion

Landsskatteretten godkendte fradrag for klagerens ideelle andel af tabet på fordringen vedrørende [virksomhed4] ApS. Dette udgjorde 77/472 af 2.088.242 kr., svarende til 340.667 kr. Den samlede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.