Momspligt for firmapensionskasse ved køb af investeringsydelser fra udlandet

Sagen omhandler en firmapensionskasses momsmæssige status og momsfritagelse af forskellige finansielle ydelser indkøbt fra udlandet. Skatterådet havde svaret nej til alle fem spørgsmål, hvilket Landsskatteretten stadfæstede. De centrale spørgsmål var, om fonden var en afgiftspligtig person, og om ydelserne Currency Investment Management, Overlay Management, Investment Consultancy og Global Custody Services var momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11.

Fonden, en ydelsesdefineret pensionskasse, modtager bidrag fra en tilknyttet virksomhed og har til formål at yde alders- og invalidepension. Fondens indtægter består af bidrag, særlige indskud, renter og udbytte af aktiver. Hvis der opstår overskud, kan den tilknyttede virksomhed nedsætte eller suspendere bidrag, og et eventuelt overskud ved opløsning tilfalder virksomheden. Fonden køber ydelser fra udlandet, herunder risikoafdækning (Currency Investment Management og Overlay Management), investeringsrådgivning (Investment Consultancy) og depotbankydelser (Global Custody Services).

Fonden argumenterede for, at den ikke var en afgiftspligtig person, da den ikke drev økonomisk virksomhed i relation til investeringerne, idet medlemmerne ikke bar investeringsrisikoen. Fonden mente, at dens investeringsaktiviteter var passive og primært havde til formål at stabilisere solvensniveauet, ikke at opnå profit. Subsidiært gjorde fonden gældende, at de indkøbte ydelser var momsfrie finansielle ydelser, da de primært vedrørte risikoafdækning og konkrete handler, og ikke traditionel porteføljeforvaltning med profit for øje. Fonden henviste til, at leverandørernes fuldmagt til at handle på fondens vegne understøttede momsfritagelsen, og at formålet med ydelserne var afgørende for momsbehandlingen. For Global Custody Services argumenterede fonden for, at kun opbevaringsdelen var momspligtig, mens køb/salg af værdipapirer og collateral management var momsfrie hovedydelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse og svarede nej til alle fem spørgsmål. Dette indebar, at fonden blev anset for en afgiftspligtig person, og at de omhandlede ydelser ikke var momsfritaget.

Spørgsmål 1: Afgiftspligtig person

Landsskatteretten fandt, at fonden var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Begrundelsen var, at fonden driver pensionskassevirksomhed mod vederlag i form af bidrag fra den tilknyttede virksomhed. Fondens investeringsaktiviteter blev anset for økonomisk virksomhed, da de lå i direkte og nødvendig forlængelse af pensionskassevirksomheden og havde til formål at opnå indtægter af varig karakter, hvilket gik videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, jf. principperne i EU-Domstolens dom i sag C-306-94, Régie Dauphionise. Det forhold, at fonden var ydelsesdefineret og modtog underskudsgaranti fra den tilknyttede virksomhed, ændrede ikke ved vurderingen af selvstændig økonomisk virksomhed. Domme som C-155/94, Wellcome Trust, C-80/95, Harnas & Helm, og C-08/03, BBL blev anset for ikke at være sammenlignelige med nærværende sag.

Spørgsmål 2 og 3: Currency Investment Management og Overlay Management

Landsskatteretten fandt, at ydelserne Currency Investment Management og Overlay Management var momspligtige. Retten henviste til EU-Domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank, hvor det blev fastslået, at en sammensat ydelse, der objektivt set udgør en enkelt, udelelig økonomisk ydelse, skal behandles som én. I disse tilfælde bestod ydelserne af en kombination af analyse, overvågning og selvstændig beslutning om køb/salg af valuta, futures, renteswaps og andre derivater uden forudgående samtykke fra fonden. Det blev understreget, at ydelsens indhold og art var afgørende for kvalifikationen, ikke formålet med investeringen (risikoafdækning frem for profit). Praksisændringen som følge af C-44/11, Deutsche Bank fra 1. juli 2013 blev fremhævet som relevant.

Spørgsmål 4: Investment Consultancy

Landsskatteretten fandt, at ydelserne i form af Investment Consultancy ikke var momsfritaget. Retten henviste til den indskrænkende fortolkning af momsfritagelserne i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-2/95, SDC. De leverede ydelser, som omfattede søgning efter investeringsforvaltere, rådgivning om investeringspolitik og support til fondens bestyrelse, kunne ikke henføres til de specifikke fritagelser i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-e. Desuden blev fonden ikke anset for en investeringsforening i momsmæssig henseende, da medlemmerne ikke bar den økonomiske risiko, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-424/11, Wheels, hvorfor fritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f ikke fandt anvendelse.

Spørgsmål 5: Global Custody Services

Landsskatteretten fandt, at Global Custody Services var momspligtige. Selvom ydelsen var sammensat af flere elementer (depotbankfunktion, midlertidig investering af frie midler, udlån/overtræk, valutaforvaltning og collateral management), blev deponering og forvaltning af værdipapirer anset for hovedydelsen, som er momspligtig. De øvrige ydelser blev betragtet som biydelser til den momspligtige hovedydelse, jf. principperne i EU-Domstolens afgørelse i sagen C-349/96, Card Protection Plan. Retten afviste fondens argument om, at praksis i UK, hvor Global Custody-aftaler i deres helhed er momsfritaget, skulle tillægges betydning i den danske kontekst.