Landsskatteretten: Anpartshaverlån, fri bil og A-skat - Indkomstårene 2012-2015

Klageren, der var eneanpartshaver og direktør i flere selskaber, herunder [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, blev mødt med forhøjelser af aktieindkomst og personlig indkomst samt et krav om manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2012-2015. Sagen omhandlede primært tre klagepunkter: anpartshaverlån fra selskaberne, værdi af fri bil og hæftelse for manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Anpartshaverlån – [virksomhed3] ApS

SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med 459.805 kr. Beløbet bestod af et tilgodehavende på 81.305 kr. for salg af varer og tjenesteydelser samt 378.500 kr. i moms af en ubetalt faktura for lønudgifter. SKAT anså beløbene for ulovlige anpartshaverlån, der skulle beskattes efter Ligningsloven § 16 E, da de ikke var ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Klageren argumenterede for, at fakturaen vedrørte sædvanlig levering af arbejdskraft.

Anpartshaverlån – [virksomhed1] ApS

For indkomstårene 2012, 2013 og 2014 forhøjede SKAT klagerens aktieindkomst med henholdsvis 142.138 kr., 589.332 kr. og 650.712 kr. Disse forhøjelser vedrørte hævninger på forskellige mellemregningskonti mellem klageren og [virksomhed1] ApS, som SKAT anså for ulovlige anpartshaverlån efter Ligningsloven § 16 E. Klageren gjorde gældende, at der var foretaget betydelige indskud i selskaberne, som burde modregnes, og at bogføringen var ukorrekt.

Værdi af fri bil

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med værdien af fri bil for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 33.872 kr., 40.081 kr. og 40.081 kr. Forhøjelsen vedrørte en Toyota RAV4, som klagerens virksomhed havde til rådighed. SKAT mente, at den selvangivne private andel var for lav. Klageren anførte, at bilen primært var erhvervsmæssig, og at han havde en privatbil til rådighed.

A-skat og AM-bidrag

For indkomståret 2015 forhøjede SKAT klagerens skattepligtige indkomst med manglende A-skat på 363.623 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 114.043 kr. Dette skyldtes, at SKAT anså klagerens enkeltmandsvirksomhed for at være den rette omkostningsbærer af lønudgiften, efter at en overdragelsesaftale med [virksomhed3] ApS var misligholdt. Klageren hæftede derfor for de manglende beløb. Klageren bestred dette og fremhævede, at selskabet havde indberettet og betalt beløbene, og at SKAT forsøgte at indkræve de samme penge to gange.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende anpartshaverlån fra [virksomhed3] ApS. Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at tilgodehavendet på 81.305 kr. og momsen på 378.500 kr. udgjorde en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Beløbene blev derfor anset for lån omfattet af Ligningsloven § 16 E og beskattet som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Vedrørende anpartshaverlån fra [virksomhed1] ApS fandt Landsskatteretten, at selskabets mellemværender med klageren var opdelt i flere konti og skulle behandles som selvstændige låneforhold. Enhver postering, der øgede lånet til klageren, blev anset for et lån omfattet af Ligningsloven § 16 E. Retten henviste til egen praksis, herunder SKM2018.10.LSR, SKM2019.40.LSR, SKM2019.49.LSR, SKM2018.23.LSR og SKM2018.364.LSR.

Landsskatteretten opgjorde klagerens lån for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 som følger:

Renter tilskrevet på mellemregningskonti, som ikke var betalt inden selvangivelsesfristen, blev anset for nye lån i henhold til Ligningsloven § 16 E, stk. 1. Dette medførte yderligere forhøjelser af aktieindkomsten med 58.303 kr. for 2012, 15.893 kr. for 2013 og 66.068 kr. for 2014.

Vedrørende værdi af fri bil stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at bilen var registreret til privat og erhvervsmæssigt brug, og at der var betalt privatbenyttelsesafgift, hvilket vendte bevisbyrden. Da der ikke var fremlagt kørselsregnskab eller anden dokumentation for, at bilen ikke var til rådighed for privat anvendelse, blev klageren beskattet af den skematiske værdi i henhold til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3 og Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4. Retten henviste til SKM2018.337.VLR.

Endelig stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt, at klagerens enkeltmandsvirksomhed var den rette omkostningsbærer af lønudgiften fra den 1. januar 2015, og at indeholdelsespligten derfor påhvilede klageren i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Klageren blev anset for at have udvist forsømmelighed og hæftede derfor for de manglende beløb på 363.623 kr. i A-skat og 114.043 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1. Landsskatteretten fandt ikke, at klagerens argumenter om, at selskabet havde betalt beløbene, kunne føre til et andet resultat.