Beskatning af kompensationsbeløb for tab på investeringsbeviser - henførelse til retserhvervelsesåret

Sagen omhandler beskatning af et kompensationsbeløb på 114.450 kr., som klageren modtog i 2013 for tab på investeringsbeviser, der blev solgt i 2008. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst for 2008 med dette beløb, idet de anså kompensationsbeløbet som en regulering af afståelsessummen for investeringsbeviserne i 2008. Klageren bestred dette og argumenterede for, at beløbet skulle beskattes i 2013, da det var her, retten til beløbet blev erhvervet.

SKATs afgørelse var baseret på, at kompensationsbeløbet skulle medregnes i indkomståret 2008, da det var en regulering af afståelsessummen. SKAT mente desuden, at klageren havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive beløbet, og at ansættelsesændringen derfor var omfattet af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT fastholdt også, at varslingsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da kundskabstidspunktet for SKAT var den 14. marts 2016, og varslingen skete den 22. juni 2016.

Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2008 skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende aktindsigt, manglende opfyldelse af betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 for 2008, og manglende overholdelse af fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren argumenterede for, at han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at kompensationen, der kun dækkede 80% af tabet, ikke udgjorde en gevinst. Desuden blev kompensationen ydet i 2013, ikke 2008. Klageren mente, at 6-måneders fristen skulle regnes fra indgåelsen af forliget, og at SKAT allerede havde tilstrækkelige oplysninger i december 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i 2013 modtog et kompensationsbeløb på 114.450 kr. fra [finans2] for tab på investeringsbeviser. Det blev også lagt til grund, at klageren ikke selvangav beløbet i 2013, selvom [finans2] havde oplyst, at beløbet skulle selvangives i dette indkomstår. Retten fastslog, at ansvaret for selvangivelsen påhviler klageren, og at den manglende selvangivelse medførte, at SKAT ikke kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Landsskatteretten fandt, at SKAT først primo 2016 havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en ændring af klagerens skatteansættelse. SKATs varsling og ændring af skatteansættelsen for 2008 blev derfor anset for at være foretaget inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, hvorfor SKATs afgørelse ikke var ugyldig på grund af forældelse.

Det afgørende for Landsskatteretten var dog, at beskatningen af kompensationsbeløbet skulle henføres til indkomståret 2013, og ikke til indkomståret 2008. Da klageren ikke i 2008 havde erhvervet ret til kompensationsbeløbet, nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen af klagerens indkomst i 2008 med 112.950 kr. til 0 kr. i overensstemmelse med den nedlagte påstand. På grund af denne afgørelse tog Landsskatteretten ikke stilling til de øvrige grunde, som klageren havde påberåbt sig for afgørelsens ugyldighed, herunder spørgsmålet om grov uagtsomhed efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 eller manglende aktindsigt.