Skatteansættelse for 2012 - Forlænget ansættelsesfrist - Bestemmende indflydelse

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2012, som SKAT havde forhøjet på baggrund af oplysninger fra kurator i konkursboet efter [virksomhed2] ApS. Klageren var medejer af [virksomhed2] ApS, som blev taget under tvangsopløsning og senere konkursbehandling. Klageren og en anden anpartshaver stiftede efterfølgende interessentskabet [virksomhed1] I/S, hvortil [virksomhed2] ApS's webshop og domænenavne blev overdraget uden vederlag.

SKAT forhøjede klagerens indkomst med flere poster, som blev anset for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3. De påklagede punkter og SKATs afgørelse var som følger:

SKAT begrundede forhøjelserne med, at overdragelsen af webshoppen uden vederlag udgjorde en gave fra selskabet til anpartshaverne, og at hævninger samt fakturabetalinger til private konti var skattepligtig løn. SKAT henviste til, at ændringen af skatteansættelsen skete i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om transaktioner med et kontrolleret selskab, hvilket forlængede fristen for ansættelsesændring.

Klageren gjorde gældende, at der var indgået et forlig med kurator, som burde binde SKAT, og at kravene var forældede. Klageren bestred også værdien af webshoppen og anførte, at den havde været usælgelig i årevis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt SKATs ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 var rettidig. SKAT havde foretaget ændringen efter udløbet af den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 med henvisning til den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 finder anvendelse for skattepligtige omfattet af den dagældende Skattekontrolloven § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner. Bestemmende indflydelse defineres i Skattekontrolloven § 3 B, stk. 2 som ejerskab eller rådighed over mere end 50 % af aktiekapitalen eller stemmerne.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren og den anden anpartshaver hver ejede 50 % af [virksomhed2] ApS. Retten fandt, at en ejerandel på 50 % ikke udgør en bestemmende indflydelse i henhold til Skattekontrolloven § 3 B, stk. 2. Klageren var derfor ikke omfattet af personkredsen i Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 2.

Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ikke fandt anvendelse. SKATs ændrede ansættelse for indkomståret 2012 blev derfor anset for ikke rettidig.

Landsskatteretten nedsatte ansættelsen for indkomståret 2012 til det selvangivne på alle de påklagede punkter.