Skattepligt af gave - hævninger fra afdødes konto
Dato
19. december 2017
Hoved Emner
Arv og gaver
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Gavebeskatning, Kontanthævninger, Fuldmagt, Bevisbyrde, Privatforbrug, Lejlighedsgaver, Låneforhold
Sagen omhandlede en klagers skatteansættelse for indkomståret 2015, hvor SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 120.000 kr. som følge af påståede gaver fra en afdød person. Klageren havde fuldmagt til afdødes bankkonto og havde i 2015 hævet i alt 220.400 kr. kontant. Klagerens ægtefælle var enearving efter afdøde.
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
---|---|---|---|
Indkomstskattepligtig gave | 120.000 kr. | 0 kr. | 93.000 kr. |
SKAT begrundede sin afgørelse med, at klageren ikke havde dokumenteret, at de hævede beløb var anvendt til afdødes formål, og at afdødes privatforbrug var steget markant i 2015. SKAT anså kun 1.000 kr. pr. person som skattefri lejlighedsgaver.
Klageren fastholdt, at han og hans ægtefælle kun havde modtaget 2 x 5.000 kr. i julegave. Han forklarede, at de øvrige hævninger var foretaget efter afdødes ønske til dækning af hendes udgifter, herunder dagligvarer, plejehjemsophold, istandsættelse af lejlighed og begravelse. Klageren henviste til, at afdøde var åndsfrisk og foretrak kontanter, og at han selv var alvorligt syg i perioden. Han anførte, at SKATs skøn over afdødes privatforbrug var urealistisk og henviste til retspraksis (SKM2016.348.BR og SKM2016.414.BR). Klageren anerkendte dog, at 25.000 kr. til begravelse og 8.000 kr. af julegaverne (efter SKATs godkendte 2.000 kr.) samt en difference på 259 kr. vedrørende et indskud, kunne beskattes.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6b. Det blev fastslået, at klageren ikke var omfattet af afdødes gavekreds efter Boafgiftsloven § 22, hvilket betyder, at gaver ikke var skattefri under denne bestemmelse.
Retsgrundlag og bevisbyrde
Det blev lagt til grund, at klageren i 2015 hævede 220.400 kr. kontant fra afdødes konto, som han havde fuldmagt til. Hertil kom yderligere 70.500 kr. i hævninger til betaling af udgifter. Landsskatteretten bemærkede, at afdødes privatforbrug i 2015 var 251.626 kr., hvilket var omtrent 141.000 kr. højere end gennemsnittet for de foregående år (110.000 kr.).
På baggrund af klagerens fuldmagt til kontoen, den markante stigning i afdødes privatforbrug, og at klagerens ægtefælle var enearving, fandt Landsskatteretten, at bevisbyrden påhvilede klageren for at godtgøre, at de hævede beløb ikke var tilgået hans egen formuesfære.
Vurdering af hævninger
- Dokumenterede udgifter: Klageren fremlagde bilag for udgifter afholdt for afdøde på i alt 78.497,53 kr. Disse beløb var ikke fragået afdødes konto, og klagerens forklaring herom blev lagt til grund.
- Køb af fjernsyn, stol og mobiltelefon: Klagerens forklaring om, at 15.000 kr. hævet den 1. juni 2015 var anvendt til disse anskaffelser, blev ikke fundet tilstrækkeligt sandsynliggjort på grund af manglende dokumentation i form af kvitteringer.
- Lån til istandsættelse af lejlighed: Klagerens forklaring om, at 50.000 kr. hævet den 4. november 2015 var tilbagebetaling af et lån til afdøde til lejlighedsistandsættelse, blev ikke fundet tilstrækkeligt sandsynliggjort. Landsskatteretten henviste til praksis om dokumentation af låneforhold, herunder den skærpede bevisbedømmelse ved lån mellem familiemedlemmer, jf. SKM2013.363.BR. Manglende lånedokumenter og kvitteringer for istandsættelsesarbejder, samt det usædvanlige i kontant betaling af så store beløb, blev tillagt vægt.
- Hævet til begravelse: Klageren vedkendte sig beskatningen af 25.000 kr., som skulle have indgået i boopgørelsen.
- Øvrige udgiftsposter: De øvrige af klageren oplistede udgiftsposter blev ikke anset for dokumenterede.
Justering af privatforbrug og lejlighedsgaver
Landsskatteretten fandt, at SKATs skøn over afdødes privatforbrug på 100.400 kr. var for lavt. Da afdødes privatforbrug i 2015 var omtrent 21.000 kr. højere end i tidligere år, og alene indskuddet til den nye lejlighed udgjorde 17.854 kr., nedsatte Landsskatteretten SKATs afgørelse med yderligere 18.000 kr. (afrundet 17.854 kr.). Dette skøn på i alt ca. 39.000 kr. i forhøjelse af privatforbruget blev anset for at rumme ekstraudgifter i forbindelse med flytning, flyttefirma, indskud mv.
Vedrørende julegaverne på 2 x 5.000 kr. (i alt 10.000 kr.) fandt Landsskatteretten, at 5.000 kr. pr. person var et passende niveau for lejlighedsgaver, henset til klagerens og ægtefællens tilknytning til afdøde. Disse beløb skulle derfor ikke beskattes, jf. praksis som SKM2014.410.ØLR.
Samlet afgørelse
Landsskatteretten nedsatte SKATs afgørelse med 27.000 kr. (18.000 kr. for yderligere privatforbrug og 9.000 kr. for lejlighedsgaver, da SKAT allerede havde godkendt 2.000 kr. som skattefri). Klagerens skatteansættelse for 2015 blev herefter forhøjet med 93.000 kr.
Lignende afgørelser