Manglende beskatning af renteindtægter grundet sandsynliggørelse af manglende modtagelse, men intet fradrag for renteudgifter grundet henstand og manglende dokumentation for indkrævning

Sagen omhandler den skattemæssige behandling af en lånekonstruktion for klageren, der var direktør i en koncern. Konstruktionen involverede et udlån fra klageren til [virksomhed1] A/S (senere [virksomhed2] A/S) på 10 mio. kr. med en rente på 24 % p.a., samt et lån fra [virksomhed4] ApS til klageren på 10 mio. kr. med en rente på 12 % p.a., hvor renterne skulle tillægges hovedstolen ved årets udgang. Klageren havde transporteret sine rettigheder til lånet med [virksomhed2] A/S til [virksomhed4] ApS.

SKAT havde oprindeligt beskattet klageren af renteindtægter på 2.400.000 kr. fra udlånet til [virksomhed1] A/S, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e og Personskatteloven § 4, da disse ikke var selvangivet. Samtidig nægtede SKAT fradrag for renteudgifter på 1.200.000 kr. vedrørende lånet fra [virksomhed4] ApS, med henvisning til at renterne ikke var forfaldne, da de tillagdes hovedstolen, jf. Ligningsloven § 5, stk. 1.

Klageren påstod principalt hjemvisning af sagen grundet manglende begrundelse fra SKAT, jf. Forvaltningsloven § 20, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Subsidiært påstod klageren fradrag for renteudgifterne og mere subsidiært, at den skattepligtige indkomst skulle fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne. Klageren argumenterede for, at renteindtægterne fra [virksomhed2] A/S skulle nedskrives til 0 kr. i medfør af Ligningsloven § 5A, da selskabet var i økonomiske vanskeligheder og senere gik konkurs, og renterne aldrig var modtaget. Vedrørende renteudgifterne gjorde klageren gældende, at misligholdelse fra [virksomhed2] A/S' side medførte, at klagerens renter til [virksomhed4] ApS forfaldt til betaling, uanset at de tillagdes hovedstolen. Klageren bestred også SKATs argument om forældelse af kravet om rentefradrag, jf. [Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2].

SKAT frafaldt senere beskatningen af renteindtægterne, da det blev anset for sandsynligt, at [virksomhed2] A/S, der var under rekonstruktion, ikke havde udbetalt renterne. SKAT fastholdt dog nægtelsen af rentefradragene med henvisning til henstand og forældelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var skattepligtig af renteindtægter fra udlånet til [virksomhed1] A/S (senere [virksomhed2] A/S). Det blev anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke havde modtaget renteindtægterne, og at betingelserne i Ligningsloven § 5A, stk. 1 for nedskrivning af renteindtægterne var opfyldt. Selskabet var ikke i stand til at betale renterne, og forhøjelsen af klagerens kapitalindkomst med 2.400.000 kr. blev derfor nedsat til 0 kr.

Vedrørende renteudgifterne fra lånet af [virksomhed4] ApS fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var berettiget til fradrag for 1.200.000 kr. i renteudgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. Dette skyldtes, at der var givet henstand med betalingen af renterne. Retten bemærkede, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at [virksomhed4] ApS som långiver havde forsøgt at indkræve de tilgodehavende renter. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.