Landsskatteretten: Maskeret udlodning, rentefiksering og udlejning af bolig - [Ligningsloven § 16 A](/ref/ligningsloven_§_16_a), [Ligningsloven § 2](/ref/ligningsloven_§_2)

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2010-2013, hvor SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst og kapitalindkomst. De centrale klagepunkter vedrørte hævninger på en mellemregningskonto/selskabets bankkonto, der af SKAT blev anset for maskeret udbytte, fiksering af renter på et anpartshaverlån, samt beskatning af lejeindtægter fra udlejning af en del af klagerens privatbolig til selskabet.

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, som drev restaurant [virksomhed2]. Selskabet blev stiftet af klageren i 2002 og gik konkurs i 2013. Klagerens samlever var også direktør og havde ifølge klageren den reelle styring af selskabets økonomi. Der var en betydelig sammenblanding af selskabets og klagerens/samleverens økonomi, herunder store kontante hævninger og indsætninger, samt spilaktiviteter.

Ifølge årsrapporten for 2009 havde [virksomhed1] ApS et ulovligt aktionærlån på 4,9 mio. kr. Dette beløb blev i 2010 efterposteret som et gældsbrev, men der blev ikke afdraget eller beregnet renter heraf. Klagerens revisor havde forklaret, at der skulle have været udstedt et pantebrev med pant i klagerens ejendom, men dette blev aldrig gennemført. For 2012 og 2013 eksisterede der ingen årsrapporter, bogføring eller bilag, og SKAT baserede sine opgørelser på bankkontoudskrifter.

Klageren havde ikke selvangivet lejeindtægter fra udlejning af kontorlokaler i sin privatbolig til selskabet. Selskabet havde fratrukket huslejeudgifter i sine regnskaber.

SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst med betydelige beløb for alle fire indkomstår, idet hævningerne blev anset for maskeret udbytte. Derudover blev der fikseret renter af anpartshaverlånet for 2010-2012, og klagerens kapitalindkomst blev forhøjet med lejeindtægterne. SKAT argumenterede, at klageren ikke havde tilstrækkelig tilbagebetalingsevne for lånene, og at hævningerne, selvom de måtte være tilgået samleveren, ansås for at have passeret klagerens økonomi som eneanpartshaver. SKAT afviste klagerens argumenter om revisors fejl og samleverens spilproblemer som årsag til hævningerne, og fastholdt, at ledelsen (klageren) var ansvarlig for selskabets regnskaber og dispositioner. SKAT accepterede dog fradrag for en del af udgifterne vedrørende udlejningen af privatboligen.

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af alle forhøjelser. Klageren anførte, at hun reelt ikke havde ageret som direktør, at alle økonomiske forhold var forestået af samleveren, og at hævningerne primært var gået til betaling af leverandører, der krævede kontant betaling, eller til samleverens spilproblemer. Klageren fremførte, at hendes privatforbrug var normalt, og at SKATs beregninger af et ekstremt højt privatforbrug var urealistiske. Klageren henviste til en lignende sag vedrørende et andet selskab, hvor SKAT havde beskattet samleveren som lønmodtager, og argumenterede for, at hævningerne i denne sag også burde beskattes hos samleveren som yderligere vederlag, da realiteterne var identiske.

Landsskatterettens afgørelse

Hævninger på mellemregning for indkomstårene 2010 og 2011

Landsskatteretten fandt, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1. Før ikrafttrædelsen af Ligningsloven § 16e (lån ydet fra og med 14. august 2012) anerkendtes lån til hovedaktionærer, hvis aktionæren var solvent. Hvis aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, beskattedes hævningerne som løn eller maskeret udbytte.

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. SKATs opgørelse af nettohævninger på mellemregningen til henholdsvis 1.090.483 kr. for 2010 og 1.882.446 kr. for 2011 blev tiltrådt. Henset til klagerens negative formue i disse år (-4.223.359 kr. i 2010 og -5.013.501 kr. i 2011), ansås hun ikke for at have været solvent eller i stand til at indfri gælden. Lånebeløbene blev derfor anset for udlodning efter Ligningsloven § 16a og beskattet som udbytte, da klageren modtog passende løn. Hævninger tilgået klagerens samlever ansås for at have passeret klagerens økonomi.

SKATs afgørelse vedrørende hævninger på mellemregningen for 2010 og 2011 blev stadfæstet.

Hævninger på bankkonti for indkomstårene 2012 og 2013

Da selskabet ikke havde aflagt årsrapport for 2012 og 2013, havde SKAT opgjort samlede hævninger på selskabets bankkonti til henholdsvis 1.092.403 kr. og 1.011.700 kr. Klageren var eneaktionær og direktør, og hævningerne blev anset for at være foretaget af klageren eller hendes samlever, der havde rådighed over selskabets bankkonto. Hævningerne ansås for at have passeret klagerens økonomi og udgjorde maskerede udlodninger til hende på hævetidspunkterne, jf. Ligningsloven § 16a. Dette skyldtes, at det ikke var dokumenteret, at hævningerne var i selskabets interesse, at parterne var nærtstående, og at klageren havde overladt dispositionsretten til sin samlever. Det forhold, at SKAT i en anden sag havde beskattet samleveren under lignende omstændigheder, kunne ikke føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Rentefiksering

I henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1 skal handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter ske på markedsvilkår. En uafhængig långiver vil kun give afkald på løbende forrentning, hvis låntageren er åbenbart insolvent, jf. SKM2008.9.HR. Klageren havde en skærpet bevisbyrde for, at selskabet var åbenbart insolvent på tidspunktet for renteafkaldet, jf. LSR2011.10-01595 og LSR2012.11-02316.

Det var ikke godtgjort, at de aftalte vilkår for forrentning af lånet på 4,9 mio. kr. var i overensstemmelse med markedsvilkår. SKATs fastsættelse af en rente på 4% blev tiltrådt, da den ikke var anfægtet, og der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en anden rente. Klagerens eller samleverens overførsler til selskabet på 682.427 kr. i 2012 og 693.581 kr. i 2013 blev anset for afdrag på lånet.

SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Udlejning af [adresse1]

Klageren havde i indkomstårene 2010-2013 modtaget lejeindtægter på henholdsvis 216.000 kr., 65.500 kr., 82.500 kr. og 54.420 kr. for delvis udlejning af sin bolig til [virksomhed1] ApS. Udlejning til et selskab anses for erhvervsmæssig udlejning, og beskatningen skal gennemføres som kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6.

SKAT havde godkendt skønsmæssige fradrag for enkelte udgifter, hvilket resulterede i overskud på 197.590 kr., 47.319 kr., 63.415 kr. og 48.220 kr. Det var ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var afholdt yderligere erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med udlejningsvirksomheden.

SKATs afgørelse blev stadfæstet.