Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af salgsmoms grundet manglende dokumentation for fradrag

Dato

29. oktober 2021

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Salgsmoms, Driftsmidler, Momsfrit salg, Bogføringsmateriale, Bevisbyrde, Skønsmæssig ansættelse, Momsgrundlag

Sagen omhandlede en virksomheds momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014. SKAT havde konstateret en difference på 69.162 kr. mellem den fakturerede omsætning i årsregnskabet (934.957 kr.) og den angivne salgsmoms (164.577 kr.). SKAT forhøjede derfor virksomhedens salgsmoms med den manglende difference.

TekstBeløb ex. momsMoms
Salg driftsmidler106.000 kr.26.500 kr.
Momsfrit salg170.650 kr.42.662 kr.
I alt276.650 kr.69.162 kr.

SKATs forhøjelse var baseret på, at virksomhedens revisor havde oplyst, at differencen skyldtes salg af driftsmidler, som tidligere var udtaget til privat brug, samt omsætning, hvoraf der ikke var opkrævet moms. SKAT fastholdt, at salg af driftsmidler var momspligtigt efter Momsloven § 8, stk. 1, og at den øvrige indkomst var momspligtig efter Momsloven § 4, stk. 1, uanset manglende fakturering. SKAT påpegede desuden, at virksomheden ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af bogføringsmateriale, da revisorens computer var gået i stykker, hvilket påhvilede virksomheden at bære risikoen for, jf. Momsloven § 55 og Momsbekendtgørelsen § 72 og Momsbekendtgørelsen § 73.

Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelsen til 0 kr. Principalt anførte repræsentanten, at årsregnskabet for 2014 positivt tilkendegav indtægternes sammensætning, og at SKATs beregning var baseret på et ulovhjemlet grundlag. Repræsentanten argumenterede for, at salget af driftsmidler for 106.000 kr. var salg af privat indbo, som var udtaget af virksomheden til en skattemæssig værdi på 0 kr. i 2011, og derfor ikke momspligtigt efter Statsskatteloven § 5. Vedrørende den øvrige indkomst på 170.650 kr. hævdede repræsentanten, at den var momsfri, og at SKATs beregning af momsen (25% af omsætningen) var forkert, idet momsen i stedet skulle udgøre 20% af den modtagne betaling, da denne var inklusiv moms. Repræsentanten henviste til, at virksomheden havde selvangivet merindtægten, og at der ikke var holdt noget skjult.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at salget af driftsmidler var privat, eller at den øvrige omsætning var momsfri. Virksomhedens manglende bogføringsmateriale betød, at forklaringerne om momsfri omsætning og privat salg af driftsmidler ikke kunne dokumenteres. Retten henviste til, at virksomhedens eget regnskab angav, at nettoomsætning indregnes ekskl. moms, og at private indkomstforhold ikke påvirker resultatopgørelsen. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, herunder beregningen af momsen med 25% af den selvangivne omsætning, jf. Momsloven § 27, stk. 1. Den subsidiære påstand om genoptagelse af skatteansættelsen kunne ikke behandles af Landsskatteretten, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, da SKAT ikke havde truffet afgørelse om indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens salgsmoms med 69.162 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende hovedpunkter:

Bortkommet regnskabsmateriale og bevisbyrde

Landsskatteretten fastslog, at risikoen for bortkommet regnskabsmateriale bæres af skatteyderen, jf. praksis, herunder SKM2013.572.VLR og SKM2007.96.HR. Da virksomhedens bogføringsmateriale var bortkommet, tillagdes det virksomheden skadevirkning, at dette ikke kunne fremlægges. Dette betød, at virksomheden havde en skærpet bevisbyrde for sine påstande, som ikke blev anset for løftet.

Salg af driftsmidler (106.000 kr.)

  • Manglende dokumentation: Der var ikke fremlagt dokumentation for eksistensen af de solgte driftsmidler, hverken fakturaer, kontospecifikationer eller uspecificerede salgsbilag.
  • Regnskabets indhold: Virksomhedens årsregnskab for 2014 angav, at nettoomsætning ved salg af ydelser indregnes ekskl. moms, og at private indkomstforhold ikke påvirker resultatopgørelsen. Dette modsagde repræsentantens forklaring om, at salg af private driftsmidler fejlagtigt var medregnet i virksomhedens fakturerede omsætning.
  • Momspligt: Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at salget af driftsmidler for 106.000 kr. var et salg af private aktiver. Salg af virksomhedens aktiver er momspligtigt i henhold til Momsloven § 8, stk. 1, når der har været fradragsret ved indkøb. Da det ikke var dokumenteret, at aktiverne var udtaget til privat brug efter Momsloven § 8, stk. 2, blev salget anset for momspligtigt. SKATs forhøjelse af salgsmomsen med 26.500 kr. (25% af 106.000 kr.) blev derfor stadfæstet.

Momsfrit salg (170.650 kr.)

  • Manglende dokumentation: Virksomhedens forklaring om mundtlige tilbud og indtægtsføring af momsfri omsætning uden fakturaer blev tilsidesat som udokumenteret, da bogføringsmaterialet var bortkommet.
  • Momspligt: Virksomheden havde ikke dokumenteret, at den påståede momsfrie omsætning var fritaget for moms efter Momsloven § 13, stk. 1 eller uden for momslovens anvendelsesområde. Da virksomhedens primære aktiviteter (gulvafslibning og rengøring) er fuldt ud momspligtige efter Momsloven § 4, stk. 1, og regnskabet angav, at nettoomsætning indregnes ekskl. moms, blev beløbet anset for momspligtigt.
  • Beregningsmetode: Repræsentantens argument om, at momsen skulle beregnes som 20% af den modtagne betaling (inkl. moms), blev afvist. Da omsætningen ikke kunne afstemmes med bankkontoudtog, og virksomheden ikke havde dokumenteret, at beløbet var bogført inkl. moms, fandt Landsskatteretten det korrekt, at SKAT havde beregnet momsen med 25% af den selvangivne omsætning, jf. Momsloven § 27, stk. 1 og praksis i henhold til EU-domstolens afgørelse i sagsnr. C-249/12 og C-250/12 (Tulica-Plavocin). SKATs forhøjelse af salgsmomsen med 42.662 kr. blev derfor stadfæstet.

Subsidiær påstand

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til virksomhedens subsidiære påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, da SKAT ikke havde truffet afgørelse om indkomsten. Virksomheden blev henvist til at søge genoptagelse hos Skattestyrelsen som første instans.

Lignende afgørelser