Landsskatteretten nægtede skønsmæssigt fradrag for købsmoms til uregistreret virksomhed og forhøjede momstilsvaret

Sagen omhandler en klager, der i årene 2012-2014 drev uregistreret virksomhed med betydelige indtægter indsat på sin private bankkonto. Klageren var tidligere blevet nægtet momsregistrering, da han ikke stillede den krævede sikkerhed.

SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens momstilsvar baseret på bankindsætningerne. SKAT beregnede salgsmomsen ud fra indtægterne og indrømmede et skønsmæssigt fradrag for købsmoms baseret på en branchestandard for bruttoavance på 40,6%.

Klageren bestred SKATs afgørelse og argumenterede for, at SKAT sammenblandede ham som privatperson med selskabsdrift, og at skønnet var urimeligt. Desuden mente klageren ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for 2012 var opfyldt.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige opgørelse af salgsmomsen. Retten fandt det dog ikke berettiget at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da klageren ikke havde fremlagt nogen form for dokumentation for afholdte udgifter. Med henvisning til EU-retlig praksis fastslog retten, at fradragsret forudsætter objektive beviser, og at Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ikke giver hjemmel til et udokumenteret skøn. Konsekvensen blev, at Landsskatteretten forhøjede momstilsvaret markant i forhold til SKATs afgørelse, da hele det skønnede købsmomsfradrag blev annulleret.

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar, da der ikke forelå et regnskab. Retten tilsluttede sig SKATs opgørelse af salgsmomsen, som var baseret på de betydelige indtægter, der var indsat på klagerens private bankkonto.

I modsætning til SKAT fandt Landsskatteretten imidlertid, at der ikke var grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Retten henviste til EU-Domstolens praksis (bl.a. sagerne C-516/14 og C-664/16) og egen praksis (SKM2021.456.LSR), som fastslår, at fradragsret for købsmoms i henhold til Momsloven § 37 er betinget af, at der fremlægges objektiv dokumentation for de afholdte udgifter. En skønsmæssig ansættelse baseret på en branchestandard er ikke tilstrækkelig.

Da klageren ikke havde fremlagt nogen form for dokumentation for afholdte udgifter, blev det af SKAT skønnede fradrag for købsmoms nedsat til 0 kr. Dette medførte, at Landsskatteretten forhøjede det samlede momstilsvar i forhold til SKATs afgørelse.

For afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2012, som lå uden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Klagerens undladelse af at registrere virksomheden og angive den betydelige omsætning blev anset for groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatterettens endelige afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse ved at fjerne det skønnede fradrag for købsmoms, hvilket resulterede i en samlet forhøjelse af momstilsvaret.

Landsskatteretten stadfæstede dermed princippet om skønsmæssig ansættelse af salgsmomsen, men underkendte muligheden for et tilsvarende skønsmæssigt fradrag for købsmoms uden dokumentation.