Manglende selvangivelse af tysk løn og fri bil: Vurdering af grov uagtsomhed og reaktionsfrist

Sagen omhandlede en skatteyder, der var ansat i et tysk selskab, og som over en tiårig periode (2005-2014) kun havde selvangivet en del af sin lønindkomst. Derudover havde han ikke selvangivet værdi af fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren. SKAT forhøjede hans indkomst for alle årene og foretog ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2005-2011.

Klageren argumenterede for, at han ikke havde handlet groft uagtsomt, og at SKAT havde overskredet reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. For så vidt angik den frie bil, mente han kun, at han skulle beskattes i de måneder, bilen blev brugt privat, og bestred værdiansættelsen.

Landsskatteretten gav SKAT medhold vedrørende den manglende selvangivelse af løn. Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved systematisk at undlade at selvangive den fulde løn, som fremgik af årlige lønopgørelser fra arbejdsgiveren. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, og reaktionsfristen var overholdt.

Vedrørende fri bil nåede Landsskatteretten til et andet resultat. For årene 2006-2011 fandt retten, at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt, og forhøjelserne for disse år blev derfor annulleret. For årene 2012-2014 blev beskatningen af fri bil opretholdt, da det er rådigheden og ikke den faktiske brug, der beskattes, jf. Ligningsloven § 16. Værdiansættelsen blev stadfæstet, men beregningen blev korrigeret til at inkludere et miljøtillæg.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog indledningsvist, at klageren som fuldt skattepligtig til Danmark er skattepligtig af al sin indkomst, uanset om den stammer fra Danmark eller udlandet, jf. Statsskatteloven § 4. Der er pligt til at selvangive al indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1.

Yderligere lønindkomst (2005-2014)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med den ikke-selvangivne løn for alle årene.

For indkomstårene 2012-2014 var forhøjelsen sket inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For indkomstårene 2005-2011, som var uden for den ordinære frist, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt:

• Grov uagtsomhed: Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved systematisk kun at selvangive en del af sin løn over en lang årrække. Retten lagde vægt på, at klageren årligt modtog en ”Einkommensbescheinigung” (lønopgørelse) fra sin tyske arbejdsgiver, som viste den fulde indkomst. Der var tale om betydelige beløb, og klagerens ansættelseskontrakt pålagde ham selv ansvaret for at betale skat i Danmark. Betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.

• Reaktionsfrist: Retten fandt, at SKAT havde overholdt 6-måneders reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Fristen løb tidligst fra den 13. november 2015, hvor SKAT modtog de nødvendige ”Einkommensbescheinigung” fra klagerens repræsentant, og ikke fra tidspunktet for modtagelsen af rådata fra pengeinstitutter. Da SKATs forslag blev sendt den 2. februar 2016, var det sket rettidigt.

Fri bil (2006-2014)

Landsskatteretten traf en delt afgørelse vedrørende beskatningen af fri bil.

• Ekstraordinær genoptagelse (2006-2011): Retten fandt, at SKAT ikke havde godtgjort, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive fri bil. Der blev lagt vægt på, at det var en udbredt opfattelse blandt klagerens kolleger og ledelse, at der ikke skulle ske beskatning i Danmark, at den tyske kontrakt indikerede, at arbejdsgiver håndterede skatten, og at SKAT selv havde kendskab til bilen via R75-registret og tilladelse til afdragsvis betaling af registreringsafgift. Da betingelsen om grov uagtsomhed ikke var opfyldt, blev SKATs forhøjelser for disse år annulleret.

• Ordinær ansættelse (2012-2014): For disse år, der var inden for den ordinære frist, blev beskatningen af fri bil opretholdt. Retten fastslog, at det er rådigheden over bilen, der beskattes, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1, og ikke den faktiske private brug. Klagerens anmodning om kun at blive beskattet i de måneder, bilen blev brugt privat, blev afvist.

• Værdiansættelse og beregning: Retten stadfæstede SKATs metode til værdiansættelse, hvor grundlaget er prisen for en tilsvarende bil i Danmark, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Dog korrigerede retten SKATs beregning for 2012-2014, da der skulle tillægges et miljøtillæg, som SKAT havde undladt.

Samlet resultat