Afslag på genoptagelse af klagesag om vejvedligeholdelse: Faktisk forvaltningsvirksomhed vs. afgørelse

En borger anmodede Vejdirektoratet om at genoptage en klagesag vedrørende den dårlige stand af Hellerupvej i Nyborg Kommune. Borgeren mente, at kommunens håndtering af sagen udgjorde en formel afgørelse, som kunne påklages, i modsætning til Vejdirektoratets oprindelige vurdering, der betegnede det som faktisk forvaltningsvirksomhed.

Klagerens Argumenter

Borgeren argumenterede for, at kommunens udtalelse var en afgørelse, fordi den:

• Kom fra en offentlig myndighed på et offentligretligt grundlag.
• Ensidigt fastslog, hvad der var gældende ret.
• Var rettet mod en ekstern part (en landmand).
• Var forudgået af partshøring og indeholdt klagevejledning, hvilket er karakteristisk for afgørelser.

Vejdirektoratets Vurdering og Begrundelse

Vejdirektoratet fastholdt, at der var tale om faktisk forvaltningsvirksomhed og uddybede sin begrundelse:

• Vejens brug: Offentlige veje er åbne for almindelig færdsel, herunder landbrugskøretøjer, medmindre der er skiltet med begrænsninger i henhold til Færdselslovens § 92. Dette var ikke tilfældet for Hellerupvej.
• Oprydning og vedligeholdelse: Ifølge Vejlovens § 70 kan vejmyndigheden fjerne efterladt affald for den ansvarliges regning. Kommunen havde dog vurderet, at vejen var tilstrækkeligt rengjort.
• Reparationspligt: Ansvaret for reparation af en kommunevej påhviler kommunen som vejmyndighed, jf. Vejlovens § 8. Loven giver ikke hjemmel til at påbyde en trafikant at reparere en beskadiget vej.
• Erstatningsansvar: Et eventuelt erstatningskrav mod en skadevolder er et civilretligt anliggende, som skal afgøres ved domstolene og ikke er reguleret i vejloven.

Sagsbehandlingens Betydning

Vejdirektoratet præciserede, at hverken meddelelse af klagevejledning eller afholdelse af en høring i sig selv ændrer en udtalelse til en formel afgørelse. En høring, der går ud over den lovpligtige partshøring i Forvaltningslovens § 19, gør heller ikke de hørte til parter i sagen.

På baggrund af ovenstående fandt Vejdirektoratet ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgørelsen kunne indbringes for domstolene inden for 6 måneder, jf. Vejlovens § 132, stk. 5.

Vejdirektoratet afslog anmodningen om at genoptage klagesagen. Direktoratet fastholdt sin oprindelige vurdering af, at Nyborg Kommunes håndtering af sagen om Hellerupvejs dårlige stand var udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed og ikke en formel afgørelse, der kunne påklages. De nye oplysninger fra klageren ændrede ikke ved denne vurdering.