Manglende Regnskab: Landsskatteretten Nægtede Skønsmæssigt Momsfradrag for Udokumenterede Køb

Sagen omhandler en dækservicevirksomhed, der ikke havde fremlagt regnskabsmateriale for 2013 og 2014. Som følge heraf foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar. Virksomhedens indehaver anførte, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, men blot hjælp til venner og familie, og at regnskabsmaterialet var utilgængeligt hos en forsvundet revisor.

SKATs skønsmæssige ansættelse

SKAT ansatte virksomhedens omsætning skønsmæssigt baseret på oplysninger om varekøb fra en leverandør ([virksomhed2]) samt diverse hævninger på bankkonti, som blev anset for at være varekøb. Til disse omkostninger blev der tillagt en skønnet bruttoavance på 20%. På samme grundlag indrømmede SKAT et skønsmæssigt fradrag for købsmoms.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den momspligtige omsætning, da virksomheden ikke havde opfyldt sin pligt til at føre et regnskab, jf. Momsloven § 55 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten underkendte dog SKATs metode for beregning af fradrag for købsmoms. Med henvisning til EU-retlig praksis (bl.a. sagerne C-516/14 Barlis og C-664/16 Vadan) og tidligere praksis fra Landsskatteretten (SKM2021.456.LSR), fastslog retten, at et skønsmæssigt fradrag for købsmoms kræver objektive beviser for, at der er sket levering af momsbelagte varer eller ydelser. Bankkontoudtog alene blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.

Derfor blev fradraget for købsmoms i henhold til Momsloven § 37 nedsat til kun at omfatte de køb, der var dokumenteret via en specifik opgørelse fra leverandøren [virksomhed2]. Konsekvensen var, at virksomhedens samlede momstilsvar blev forhøjet yderligere i forhold til SKATs oprindelige afgørelse, da fradragsretten blev begrænset markant, mens den skønnede omsætning blev fastholdt.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse. Retten stadfæstede SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedens salgsmoms, men underkendte størstedelen af det skønsmæssige fradrag for købsmoms på grund af manglende dokumentation.

Fradrag for købsmoms blev kun godkendt for udgifter, der var dokumenteret via en specifik opgørelse fra en tredjepartsleverandør. Fradrag baseret alene på bankkontoudtog blev afvist. Dette medførte en samlet skærpelse af momstilsvaret i forhold til SKATs oprindelige afgørelse.

Endelig fastsættelse af momstilsvar: