Forskudsopgørelse - Underskud af hestestutteri – Ikke-erhvervsmæssig virksomhed – Stadfæstelse

Sagen omhandlede en klager, der siden 1997 havde drevet et hestestutteri. SKAT havde tidligere anset virksomheden for ikke-erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2005-2007 og 2009-2015, hvilket for 2005-2007 var stadfæstet af Skatteankenævnet. Klageren havde påklaget disse afgørelser til Landsskatteretten, og behandlingen af sagerne for 2005-2011 var stillet i bero på syn og skøn.

For indkomståret 2016 havde klageren via TastSelv indtastet et forventet underskud af virksomheden på 450.000 kr. i sin forskudsopgørelse. Klageren anmodede desuden om, at et selvangivet skattepligtigt underskud på 972.052 kr. fra 2015 til fremførsel blev medregnet i forskudsopgørelsen for 2016.

SKAT ændrede klagerens forskudsopgørelse for 2016, således at både det forventede underskud for 2016 og det selvangivne underskud til fremførsel fra 2015 blev fastsat til 0 kr. SKAT begrundede dette med, at virksomheden fortsat blev anset for ikke-erhvervsmæssig, og at der ikke var fremlagt oplysninger, der sandsynliggjorde en ændret vurdering. SKAT henviste til Kildeskatteloven § 53, stk. 2 og Kildeskatteloven § 53, stk. 6, jf. Kildeskatteloven § 52, stk. 5, samt Statsskatteloven § 6a vedrørende fradrag for underskud i erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren fastholdt, at virksomheden var erhvervsmæssig og anførte, at SKATs tidligere vurderinger ikke automatisk gjaldt for 2016. Klageren mente, at SKAT skulle foretage en selvstændig prøvelse for 2016 og ikke se bort fra det selvangivne underskud for 2015, da dette ikke var tilsidesat af SKAT på tidspunktet for ændringen af forskudsopgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ændring af klagerens forskudsopgørelse for 2016.

Forventet underskud for 2016

Landsskatteretten anså klagerens indtastning af forventet underskud på 450.000 kr. som en anmodning efter Kildeskatteloven § 53, stk. 1. SKATs efterfølgende ændring til 0 kr. blev anset for en fastsættelse efter Kildeskatteloven § 53, stk. 3, jf. Kildeskatteloven § 53, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde set bort fra det selvangivne underskud. Begrundelsen var:

• SKAT havde anset virksomheden for ikke-erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2005-2007 (stadfæstet af skatteankenævnet) og 2009-2015.
• Der forelå ingen oplysninger om omlægninger af driften, der dokumenterede eller sandsynliggjorde en ændret vurdering af erhvervsmæssighed for 2016.
• Det forhold, at behandlingen af de materielle klagesager for tidligere år afventede syn og skøn, ændrede ikke resultatet, jf. også Landsskatterettens afgørelse i LSR 13-5722971.

Selvangivet underskud til fremførsel for 2015

Landsskatteretten anså anmodningen om underskudsfremførsel fra 2015 som en anmodning om ændring af forskudsskatten efter Kildeskatteloven § 53, stk. 3, jf. Kildeskatteloven § 53, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet at medtage det selvangivne underskud for 2015 til fremførsel i forskudsskatten for 2016. Begrundelsen var:

• SKAT havde anset virksomheden for ikke-erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2005-2007 (stadfæstet af skatteankenævnet) og 2009-2015.
• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for den påståede erhvervsmæssighed i forbindelse med anmodningen om ændring af forskudsopgørelsen.
• Der forelå ingen oplysninger, der tilstrækkeligt sandsynliggjorde en ændret vurdering i forhold til SKATs afgørelse vedrørende 2015.
• Det forhold, at behandlingen af de materielle klagesager var berostillet, ændrede ikke resultatet, jf. også Landsskatterettens afgørelse i LSR 13-5722971.