Momspligt for mobildiskotek - manglende kunstnerisk karakter

Sagen omhandler et interessentskab, der drev et mobildiskotek og udlejede lyd- og lysanlæg. SKAT havde i 2012 meddelt interessentskabet, at mobildiskotekets aktivitet var momsfritaget, hvilket interessentskabet havde ageret efter. På fakturaer var ydelsen angivet som "Mobildiskotek (ej momspligtig)".

SKAT traf den 20. april 2016 afgørelse om, at interessentskabets drift af mobildiskoteket fra den 1. april 2016 og fremefter skulle anses for at være en momspligtig ydelse i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. SKAT begrundede dette med, at momsfritagelsen for disc-jockeys, baseret på en Momsnævnsafgørelse fra 1979, forudsatte "underholdning af konferencier-lignende karakter" mellem musiknumrene. SKAT definerede dette som et egentligt show eller en forestilling, og ikke blot introduktion af kunstnernavne. SKAT fandt ikke, at interessentskabets mobildiskotek opfyldte dette krav, og henviste desuden til en Vestre Landsrets dom af 05.03.1996, der fastslog, at disc-jockeyers indsats ikke kunne anses for at være af kunstnerisk karakter.

Interessentskabets repræsentant nedlagde påstand om, at mobildiskoteket var momsfritaget som "anden kunstnerisk virksomhed" efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7. Repræsentanten argumenterede med, at Momsnævnets afgørelse fra 1979 ikke stillede krav til omfanget af den konferencier-lignende underholdning, og at SKATs hidtidige landsdækkende praksis med afslag på momsregistrering for DJs og mobildiskoteker understøttede momsfritagelsen. Repræsentanten kritiserede desuden Vestre Landsrets dom af 05.03.1996 for at være forkert begrundet og for ikke at have inddraget Momsnævnets afgørelse fra 1979 i sine overvejelser. Ifølge repræsentanten tolkede Landsretten "kunstner" i betydningen "selvstændig erhvervsdrivende" og ikke i relation til momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at interessentskabets drift af et mobildiskotek fra den 1. april 2016 og fremefter er en momspligtig ydelse.

Baggrund for afgørelsen

Landsskatteretten henviste til:

• Momsloven § 4, stk. 1, som fastslår, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.
• Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7, som fritager forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed for afgift.
• Momssystemsdirektivets artikel 371 og bilag X, del B, nr. 2, som tillader medlemsstater at fortsætte med at fritage visse transaktioner.
• EU-Domstolens praksis, herunder sag C-169/00, Kommissionen mod Finland, der fastslår, at momsfritagelser skal fortolkes strengt som undtagelser fra det almindelige afgiftspligtige princip.
• Momsnævnets afgørelse af 1979 nr. 632, som fritog en disc-jockeyvirksomhed, der benyttede pauserne mellem pladerne til underholdning af konferencier-lignende karakter.

Landsskatterettens vurdering

Efter en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at de ydelser, interessentskabet leverede i forbindelse med driften af mobildiskoteket, kunne karakteriseres som anden kunstnerisk virksomhed i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 7.

Retten lagde særligt vægt på, at disc-jockeyernes indsats – bestående i at afspille musik og mellem musiknumrene at introducere den næste kunstner og det næste musiknummer – ikke blev anset for at være udtryk for en selvstændig individuel skabende indsats med en vis originalitet. Derfor kunne ydelsen ikke kvalificeres som anden kunstnerisk virksomhed.

Det blev således fastslået, at SKAT med rette havde anset interessentskabets aktivitet med drift af mobildiskoteket for at være en momspligtig ydelse fra den 1. april 2016 og fremefter, hvilket medfører, at interessentskabet herefter skal fakturere med moms.