Skattepligtig kursgevinst ved frigørelse fra gæld i fremmed valuta – K/S [virksomhed1]

Sagen omhandler en klager, der i 2006 erhvervede anparter i K/S [virksomhed1], et kommanditselskab med formål at udleje en ejendom i England. I 2010 steg klagerens ejerandel til 13,34 %. Kommanditselskabet blev finansieret via stamkapital og lån, herunder et 1. prioritetslån i GBP fra [finans1] (senere [finans2]), som var et non-recourse lån med sikkerhed alene i ejendommen. Klageren indbetalte sin fulde resthæftelse på 2.829.819,40 kr. i november 2011. I marts 2014 solgte klageren sine anparter i kommanditselskabet og komplementarselskabet til kommanditselskabet under konkurs for 13.334 kr.

SKAT afviste klagerens selvangivne fradrag for kurstab på 55.643 kr. og ansatte i stedet en skattepligtig kursgevinst på 4.110.638 kr. SKAT argumenterede for, at ved afståelse af anparter i et kommanditselskab, skal den ideelle andel af kommanditselskabets gæld medregnes i salgssummen, uanset non-recourse vilkår. SKAT mente, at klageren havde opnået en gevinst ved frigørelse fra gæld i fremmed valuta, da gælden blev overdraget til en lavere kursværdi end den oprindelige låneoptagelse. Denne gevinst var skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23, som ifølge SKAT omfatter enhver kursgevinst i fremmed valuta, uanset årsag eller fordringens værdi for kreditor. SKAT henviste til SKM2010.42.BR og den efterfølgende dom fra Vestre Landsret af 11. april 2016 (SKM2016.325.VLR), som støttede deres opfattelse, selvom sidstnævnte var anket til Højesteret.

SKATs beregning af den skattepligtige kursgevinst var som følger:

Klageren påstod, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende partshøring efter Skatteforvaltningsloven § 19, da SKAT indarbejdede Vestre Landsrets dom i afgørelsen uden fornyet høring. Materielt argumenterede klageren for, at der ikke var sket nogen frigørelse af gæld, da klageren allerede havde indfriet sin fulde hæftelse over for K/S [virksomhed1] inden overdragelsen af anparterne. Klageren fremhævede, at kommanditister kun hæfter for deres tegnede kapital og ikke for kommanditselskabets gæld, især når lånet var et non-recourse lån. Klageren henviste til Landsskatterettens praksis, herunder SKM2007.896.LSR og afgørelser fra 5. februar 2015, som støttede, at der ikke skulle ske beskatning, hvis kommanditisten ikke længere hæftede. Endvidere gjorde klageren gældende, at beskatningen efter Kursgevinstloven § 23 var i strid med EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed, da den forskelsbehandlede lån i fremmed valuta i forhold til lån i danske kroner.

Vurdering af om SKATs afgørelse er ugyldig

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde pligt til at udsende en sagsfremstilling efter Skatteforvaltningsloven § 19, men derimod en agterskrivelse efter Skatteforvaltningsloven § 20. Det blev konstateret, at SKAT havde sendt to sagsfremstillinger og en agterskrivelse, og at klagerens repræsentant var informeret om Vestre Landsrets dom af 11. april 2016 og dens anke til Højesteret. Landsskatteretten bemærkede, at SKAT ikke var forpligtet til at partshøre klageren om Vestre Landsrets dom efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da der ikke var tale om faktiske oplysninger eller en ekstern faglig vurdering. Repræsentanten havde desuden haft mulighed for at kommentere på dommen. Landsskatteretten fandt derfor, at SKATs afgørelse var gyldig.

Skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta

Landsskatteretten fastslog, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig i henhold til Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 2. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter Kursgevinstloven § 23, stk. 1, og opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen, jf. Kursgevinstloven § 26, stk. 3.

Det blev anerkendt, at lånet fra [finans2] var et non-recourse lån, hvor hæftelsen var begrænset til ejendommen. Landsskatteretten henviste til Højesterets dom af 11. november 2019, offentliggjort som SKM2019.627.HR, som fastslog, at:

• En låneaftale med betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, uanset non-recourse vilkår, medfører at tab eller gevinst ved frigørelse for gælden er omfattet af kursgevinstloven.
• Differencen mellem restgælden og salgsprovenuet af det pantsatte aktiv, som ikke dækkes af salgsprovenuet, udgør en skattepligtig kursgevinst efter Kursgevinstloven § 23.
• TEUF artikel 63 var ikke til hinder for beskatning af kommanditistens andel af kursgevinsten opnået ved afvikling af non-recourse lånet.

Landsskatteretten tilsluttede sig SKATs opgørelse af kursgevinsten og stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter klagerens kursgevinst på 4.110.638 kr. var skattepligtig.