Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af overskud af virksomhed grundet manglende dokumentation for indtægter

Sagen omhandler klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014, hvor SKAT har forhøjet overskuddet af virksomhed på grund af udeklareret omsætning og manglende regnskabsmateriale. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed med skiftende navne og branchekoder, herunder reklamevirksomhed, virksomhedsrådgivning og rengøring. Virksomheden var momsregistreret i perioder, men aldrig som arbejdsgiver, og klageren selvangav 0 kr. i overskud for de omhandlede år.

SKAT modtog oplysninger fra politiet om store indsætninger på klagerens bankkonto og anmodede om regnskabsmateriale, som ikke blev fremsendt. SKAT indhentede derfor bankkontoudtog og konstaterede betydelige udokumenterede indsætninger, som blev anset for omsætning i virksomheden. For 2013 udgjorde indsætningerne 1.863.738,50 kr., og for 2014 udgjorde de 4.217.220,27 kr. Heraf var en stor del fakturabetalinger fra forskellige virksomheder.

SKAT beregnede virksomhedens omsætning eksklusive moms til 1.490.991 kr. for 2013 og 3.373.776 kr. for 2014. På grund af manglende oplysninger om driftsomkostninger godkendte SKAT skønsmæssigt 10% af omsætningen eksklusive moms som driftsudgifter. Dette resulterede i en bruttoavance på 1.341.891,72 kr. for 2013 og 3.036.398,60 kr. for 2014.

SKAT fandt de opgjorte overskud urealistisk høje for en enkeltperson og ansatte derfor klagerens personlige overskud skønsmæssigt til 360.000 kr. for hvert af indkomstårene 2013 og 2014, svarende til 30.000 kr. pr. måned. Forskellen mellem den opgjorte bruttoavance og det skønnede overskud blev anset for løn til uregistreret arbejdskraft, baseret på en beregning af 41 fakturerede timer pr. døgn, 7 dage om ugen, hvilket blev anset for urealistisk for én person.

Klageren erkendte forkert indberetning og manglende regnskab, men bestred SKATs opgørelse af omsætningen, idet han mente, at beløb vedrørende gaver og lån var medtaget. Han fastholdt desuden, at han ikke havde haft ansatte i virksomheden. Klageren oplyste, at han var i gang med at udarbejde korrekte regnskaber for at understøtte sine påstande, men disse blev ikke fremlagt under sagsbehandlingen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at de af SKAT opgjorte beløb på henholdsvis 1.863.738,50 kr. for 2013 og 4.217.220,27 kr. for 2014 var indsat på klagerens bankkonto. Retten henviste til, at det påhviler klageren at godtgøre, at indsatte beløb stammer fra beskattede midler, jf. SKM2008.905.HR.

Landsskatteretten fandt, at indsætningerne rettelig skulle anses for omsætning i klagerens virksomhed. Dette blev begrundet med, at størstedelen af indsætningerne var fakturarelaterede og/eller fra virksomheder, samt at klagerens forklaring om, at beløbene ikke vedrørte virksomheden, ikke var understøttet af objektivt konstaterbare forhold eller fremlagte regnskaber. Klageren havde heller ikke dokumenteret, at beløbene allerede var beskattet eller ikke skulle beskattes hos ham.

Retten tiltrådte SKATs skøn om en driftsudgift på 10% af den opgjorte omsætning eksklusive moms, idet der var tale om en rengøringsvirksomhed med lave driftsomkostninger udover løn. Dette resulterede i en bruttoavance på 1.341.891,72 kr. for 2013 og 3.036.398,60 kr. for 2014.

Landsskatteretten fandt det berettiget, at SKAT havde anset dele af omsætningen for anvendt til betaling af uregistreret arbejdskraft. Dette blev begrundet med det urealistisk høje timetal (41 timer pr. døgn, 7 dage om ugen) baseret på den fakturerede omsætning og en skønnet timepris på 205 kr., samt de store kontanthævninger. Klagerens påstand om at have drevet virksomheden alene blev ikke anset for objektivt understøttet.

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde anlagt et rimeligt skøn ved at ansætte klagerens overskud af virksomheden til 360.000 kr. for både 2013 og 2014. Afgørelsen blev stadfæstet med henvisning til Statsskatteloven § 4 om skattepligtig indkomst, Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradragsberettigede udgifter, og Skattekontrolloven § 5, stk. 3 om skønsmæssig ansættelse, samt Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1 om selvangivelsespligt og oplysningspligt om formue, og Skattekontrolloven § 3 om regnskabspligt.