Arbejdsudleje: Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandlede, hvorvidt anvendelse af udenlandsk arbejdskraft af [virksomhed1] A/S i perioden 1. juni 2014 til 30. september 2015 skulle anses for arbejdsudleje, og om selskabet dermed var pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag. SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige beløb med 590.158 kr. i manglende A-skat og AM-bidrag.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S, en leverandør af integrerede tjenester inden for energi, marine, industri og byggeri, anvendte udenlandsk arbejdskraft til skibsaptering. Efter en anmeldelse til RUT-registeret foretog SKAT et uanmeldt besøg. Der blev fremlagt seks kontrakter med estiske virksomheder ([virksomhed2] OÜ/OÜ [virksomhed3]) og fakturaer fra en engelsk virksomhed ([virksomhed4]). Kontrakterne beskrev specifikke arbejdsopgaver til en samlet pris, med angivelse af tidsrammer og kvalitetskontrol fra [virksomhed1] A/S. En projektleder fra [virksomhed1] A/S oplyste, at de udenlandske arbejdere blev ansat på grund af mangel på dansk arbejdskraft, og at de arbejdede på lige fod med danske ansatte under daglig ledelse af [person1] fra [virksomhed1] A/S. Selskabet havde internt noteret "mangler arbejdsudlejeskat" ved flere bilag og tilkendegav over for SKAT, at man var indstillet på at afregne arbejdsudlejeskat for disse beløb.

SKATs afgørelse

SKAT anså aftalerne for arbejdsudleje og forhøjede selskabets skattepligtige beløb med 590.158 kr. (A-skat og AM-bidrag). SKAT lagde vægt på, at [virksomhed1] A/S var økonomisk ansvarlig, at arbejdet var en integreret del af selskabets aktiviteter, at de udenlandske arbejdere arbejdede på samme vilkår som danske ansatte og blev instrueret af [person1], samt at selskabet leverede materialer og maskiner. SKAT fremhævede også, at entreprisesummen var fastsat i forhold til antal arbejdstimer.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om, at kontrakterne skatteretligt skulle kvalificeres som gyldige entreprisekontrakter, og at der derfor ikke var pligt til indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Selskabet argumenterede for, at det påhvilede SKAT at bevise, at der ikke var tale om en entrepriseaftale, hvilket SKAT ifølge selskabet ikke havde løftet. Selskabet bestred SKATs vurdering af kriterierne for arbejdsudleje, herunder instruktionsbeføjelsen, kontrol over arbejdssted, vederlag, arbejdsredskaber, antal og kvalifikationer af personale, udvælgelse/opsigelse, sanktioner samt arbejdstider og ferier. Selskabet anførte, at instruktionsbeføjelsen lå hos underentreprenøren, og at [virksomhed1] A/S kun varetog kvalitetskontrol og godkendelse af det leverede arbejde. Endvidere kritiserede selskabet SKATs sagsbehandling og interview af de udenlandske medarbejdere, idet det blev hævdet, at medarbejderne ikke fuldt ud forstod spørgsmålene, hvilket gjorde interviewskemaernes bevisværdi tvivlsom. Selskabet mente desuden, at der ikke var grundlag for at statuere hæftelsesansvar i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da selskabet ikke havde handlet forsømmeligt og havde en berettiget overbevisning om, at der var tale om en civilretligt gyldig entrepriseaftale udarbejdet i samarbejde med Dansk Industri.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og at SKAT havde overholdt officialmaksimen. Dette blev især begrundet med, at selskabets rådgiver over for SKAT havde tilkendegivet, at selskabet ved en fejl ikke havde tilbageholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat, og at selskabet var indstillet på at afregne dette i overensstemmelse med den talmæssige opgørelse på 1.799.236 kr. for 2014 og 2015.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der forelå arbejdsudleje for arbejde udført af de udenlandske virksomheder. Afgørelsen byggede på følgende hovedpunkter:

• Selskabets egen tilkendegivelse i brev af 12. november 2015 om, at der ved en fejl ikke var tilbageholdt arbejdsudlejeskat og AM-bidrag, og at selskabet var indstillet på at afregne dette.
• De udenlandske virksomheders arbejdsopgaver for selskabet blev anset for en sædvanlig, integreret og ikke udskilt del af selskabets arbejdsområde, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Hæftelsesansvar

Selskabet blev fundet hæftelsesansvarligt for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Retten vurderede, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde de pågældende beløb. Der forelå ikke en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kunne fritages for hæftelsesansvar.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.