Nettotab på valutaterminskontrakter i tyrkiske lira (TRY) ikke fradragsberettiget grundet manglende erhvervsmæssig tilknytning

Vedrørende den subsidiære påstand om opgørelse af tabsfradrag i kapitalindkomsten, fandt de tre retsmedlemmer, at Kursgevinstloven § 32, stk. 2 og Kursgevinstloven § 32, stk. 4 indeholder en prioriteringsrækkefølge for modregning af tab. Tab skal udnyttes i det tidligst mulige indkomstår. Ved opgørelsen af den akkumulerede saldo skal både erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige gevinster og tab medregnes, jf. SKM2001.412.LSR. De erhvervsmæssige tab fra 2005 og 2006 skulle derfor medtages i opgørelsen af den akkumulerede nettogevinst, hvilket resulterede i en beskattet nettogevinst på 6.010 kr. for perioden 2002-2012. Fradragsbegrænsningen i Kursgevinstloven § 32, stk. 2 vedrører alene tab på ikke-erhvervsmæssige kontrakter og indebærer ikke en genbeskatning af fradrag på erhvervsmæssige kontrakter.

Et retsmedlem fandt derimod, at klageren havde godtgjort, at valutaterminskontrakterne havde erhvervsmæssig tilknytning, idet de var indgået med henblik på at reducere låneomkostningerne, hvilket er i overensstemmelse med SKM2016.587.HR. Dette retsmedlem ville derfor have tiltrådt klagerens principale påstand.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse.

Betalingspligt og Opgørelse

Betalingspligtige producenter: Producenter, der anvender følgende energikilder, er omfattet af loven:

• Vindkraft
• Solenergi (solvarme og solceller)
• Geotermisk energi
• Vandkraft uden reservoir
• Biomassebrændsel (undtagen biomethan)
• Affald
• Atomkraft
• Brunkul
• Råolieprodukter
• Tørv

Beregning af betaling: Betalingspligtige producenter skal indbetale 90% af de realiserede markedsindtægter, der overstiger et loft på 180 euro pr. MWh produceret elektricitet. Dette beregnes for hver kalendermåned.

Betalingsgrundlag: Betalingsgrundlaget er summen af de positive månedlige beregningsgrundlag inden for en afregningsperiode. Et negativt beregningsgrundlag i en måned kan ikke modregnes i en anden måneds positive grundlag.

• Realiserede markedsindtægter: Opgøres som de samlede bruttoindtægter (ekskl. moms og offentlig støtte). For koncernforbundne selskaber anvendes prisen ved salg ud af koncernen.
• Prissikringsaftaler: Nettoresultatet (gevinst eller tab) fra prissikringsaftaler (f.eks. forwards, futures) skal medregnes i de realiserede markedsindtægter.
• Kraftvarmeanlæg: Indtægter, der anvendes til at reducere varmeprisen eller affaldstaksten, kan fratrækkes.

Særlige regler og undtagelser

Forhøjet indtægtsloft: Produktionsanlæg, der anvender fast biomassebrændsel eller råolieprodukter, kan anvende et forhøjet indtægtsloft. Dette beregnes ud fra en specifik formel i lovens bilag 2, som tager højde for brændselspriser, CO2-kvotepriser og andre omkostninger.

Undtagelser fra betalingspligten: Følgende anlæg er undtaget fra indtægtsloftet:

• Produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MW.
• Visse kraftvarmeanlæg og affaldsforbrændingsanlæg, hvor indtægterne allerede kommer forbrugerne til gode.
• Produktionsanlæg i spildevands- og vandforsyningsselskaber.
• Demonstrationsprojekter.
• Visse hybridanlæg, der kan anvende både biomasse og konventionelle brændsler.
• Anlæg omfattet af støtteordninger med fast afregningspris.

Administration og Tidsfrister

Afregningsperioder: Loven opererer med to afregningsperioder:

1. 1. december 2022 – 28. februar 2023
2. 1. marts 2023 – 30. juni 2023

Angivelse og betaling:

Betaling sker til Skatteforvaltningen, typisk via Skattekontoen.

Myndighedsansvar: Administrationen er delt:

• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (ved Energistyrelsen) afgør, om en producent er betalingspligtig, om et anlæg er undtaget, og fastsætter det forhøjede fradrag for biomasse- og olieanlæg.
• Skatteforvaltningen varetager opgørelse, opkrævning, kontrol af betalinger og sagsbehandling i øvrigt.

Kontrol og Sanktioner

Både Skatteforvaltningen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har kontrolbeføjelser og kan kræve materiale udleveret fra producenter og tredjeparter. Manglende eller forkert angivelse kan medføre daglige tvangsbøder. Forsætlig eller groft uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder.