Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om fradrag for nettotab på valutaterminskontrakter i en landbrugsvirksomhed. Klageren ønskede at fratrække et tab på 477.323 kr. i 2013, idet kontrakterne ifølge klageren havde erhvervsmæssig tilknytning. Subsidiært ønskede klageren et forhøjet fradrag i kapitalindkomsten på 406.673 kr., baseret på en anden opgørelse af tidligere års skattepligtige nettogevinster.
Klageren driver et landbrug med en betydelig omsætning og erhvervsmæssige aktiver. Virksomheden havde gældsforpligtelser i danske kroner (DKK) og euro (EUR), herunder et realkreditlån i EUR og renteswapaftaler, som SKAT havde godkendt som erhvervsmæssige. De omstridte valutaterminskontrakter var indgået i tyrkiske lira (TRY) mod henholdsvis DKK og EUR.
SKAT afviste, at valutaterminskontrakterne havde erhvervsmæssig tilknytning, da de ikke afdækkede en reel risiko på klagerens underliggende lån, som ikke var i tyrkiske lira. SKAT henviste til, at inddragelse af en tredje valuta (TRY) i stedet for den danske krone eller lånets valuta (EUR) ikke udgjorde kurssikring, men snarere en ny finansiel kontrakt med yderligere risiko. SKAT godkendte et fradrag i kapitalindkomsten på 170.482 kr. baseret på en akkumuleret nettogevinst på 6.010 kr. fra 2002-2012, og et fremførbart tab på 306.841 kr. i henhold til Kursgevinstloven § 32, stk. 2 og Kursgevinstloven § 32, stk. 4.
Klageren argumenterede for, at formålet med kontrakterne var at reducere låneomkostningerne og opnå fordele svarende til optagelse af lån i TRY, og at kontrakterne opfyldte kriterierne for erhvervsmæssig tilknytning, da de tog udgangspunkt i valutaerne i klagerens erhvervsmæssige lån (DKK og EUR). Subsidiært anførte klageren, at tidligere års tab ikke skulle reducere den akkumulerede nettogevinst, der kunne modregnes, da disse tab allerede var fratrukket som erhvervsmæssige udgifter. Klageren henviste til lovforarbejder og tidligere praksis, herunder SKM2001.412.LSR, for at understøtte, at tab på erhvervsmæssige kontrakter ikke skulle indgå i opgørelsen af den såkaldte ”nettotabskonto” for ikke-erhvervsmæssige kontrakter.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at nettotab på valutaterminskontrakter ikke kunne fratrækkes som erhvervsmæssigt tab, og at opgørelsen af forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster var korrekt.
Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at der var en tæt forbindelse mellem klagerens underliggende gæld og indgåelsen af valutaterminskontrakterne. Kontrakterne var i tyrkiske lira, mens klagerens gæld var i euro og danske kroner. Da kontrakterne ikke afdækkede en reel risiko på de underliggende lån, blev det ikke anset for at have tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed. Dette var i overensstemmelse med praksis, herunder , som kræver en tæt sammenhæng mellem kontrakten og lånet for at anerkende erhvervsmæssig tilknytning.
Vedrørende den subsidiære påstand om opgørelse af tabsfradrag i kapitalindkomsten, fandt de tre retsmedlemmer, at Kursgevinstloven § 32, stk. 2 og Kursgevinstloven § 32, stk. 4 indeholder en prioriteringsrækkefølge for modregning af tab. Tab skal udnyttes i det tidligst mulige indkomstår. Ved opgørelsen af den akkumulerede saldo skal både erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige gevinster og tab medregnes, jf. SKM2001.412.LSR. De erhvervsmæssige tab fra 2005 og 2006 skulle derfor medtages i opgørelsen af den akkumulerede nettogevinst, hvilket resulterede i en beskattet nettogevinst på 6.010 kr. for perioden 2002-2012. Fradragsbegrænsningen i Kursgevinstloven § 32, stk. 2 vedrører alene tab på ikke-erhvervsmæssige kontrakter og indebærer ikke en genbeskatning af fradrag på erhvervsmæssige kontrakter.
Et retsmedlem fandt derimod, at klageren havde godtgjort, at valutaterminskontrakterne havde erhvervsmæssig tilknytning, idet de var indgået med henblik på at reducere låneomkostningerne, hvilket er i overensstemmelse med SKM2016.587.HR. Dette retsmedlem ville derfor have tiltrådt klagerens principale påstand.
Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.


Dette lovforslag implementerer EU's nødindgrebsforordning (EU) 2022/1854, som har til formål at håndtere de høje energipriser ved at indføre et midlertidigt loft over indtægter fra elproduktion. Loven gælder for perioden fra 1. december 2022 til og med 30. juni 2023.
Lovens primære formål er at indføre et midlertidigt loft over de markedsindtægter, som visse elproducenter opnår. Dette skal bidrage til at omfordele de ekstraordinære overskud, der er opstået som følge af de høje elpriser, til gavn for elforbrugerne. Loven omfatter producenter af elektricitet i Danmark, herunder i den eksklusive økonomiske zone, som anvender specifikke energikilder.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Oversigt over de regulerede beløbsgrænser, indskudskrav og afgifter for iværksættere i de kommende to indkomstår.
Betalingspligtige producenter: Producenter, der anvender følgende energikilder, er omfattet af loven:
Beregning af betaling: Betalingspligtige producenter skal indbetale 90% af de realiserede markedsindtægter, der overstiger et loft på 180 euro pr. MWh produceret elektricitet. Dette beregnes for hver kalendermåned.
Betalingsgrundlag: Betalingsgrundlaget er summen af de positive månedlige beregningsgrundlag inden for en afregningsperiode. Et negativt beregningsgrundlag i en måned kan ikke modregnes i en anden måneds positive grundlag.
Forhøjet indtægtsloft: Produktionsanlæg, der anvender fast biomassebrændsel eller råolieprodukter, kan anvende et forhøjet indtægtsloft. Dette beregnes ud fra en specifik formel i lovens bilag 2, som tager højde for brændselspriser, CO2-kvotepriser og andre omkostninger.
Undtagelser fra betalingspligten: Følgende anlæg er undtaget fra indtægtsloftet:
Afregningsperioder: Loven opererer med to afregningsperioder:
Angivelse og betaling:
| Afregningsperiode | Angivelsesfrist | Betalingsfrist |
|---|---|---|
| 1. dec 2022 - 28. feb 2023 | 1. juni 2023 | 1. juli 2023 |
| 1. mar 2023 - 30. jun 2023 | 1. oktober 2023 | 1. november 2023 |
Betaling sker til Skatteforvaltningen, typisk via Skattekontoen.
Myndighedsansvar: Administrationen er delt:
Både Skatteforvaltningen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har kontrolbeføjelser og kan kræve materiale udleveret fra producenter og tredjeparter. Manglende eller forkert angivelse kan medføre daglige tvangsbøder. Forsætlig eller groft uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder.
Lovforslaget har til formål at udmønte dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024, primært ved at lempe beskat...
Læs mereLovforslaget har til formål at justere den danske selskabsskattelovgivning på flere centrale områder for at sikre overen...
Læs mereL 171: Lempelse af Beskatning af Aktionærlån og Ændring af Regler for Løbende Ydelser
Afslag på årsbaseret nettoafregning da ejer af solcelleanlæg ikke var registreret som elforbruger