Genoptagelse af klage over afvist færgeoverfart og vurdering af legitimation i forhold til etnisk ligebehandling

Sagen omhandler en mand med iransk oprindelse, der i august 2017 blev afvist fra at rejse med en færge fra Danmark til Sverige. Klageren havde købt billet til sig selv og to venner, men ved ombordstigning opstod der problemer med hans identifikation.

De faktiske omstændigheder ved afvisningen

Klageren fremviste sit pas, som var blevet manuelt forlænget og stemplet af det danske politi. Rederiets medarbejder afviste at godtage passet som gyldig legitimation med henvisning til, at rederiets regler på det pågældende tidspunkt ikke accepterede manuelle forlængelser. Klageren fremviste efterfølgende sit opholdstilladelseskort (opholdskort) med billede, sygesikringskort og bankkort, men medarbejderen fastholdt afvisningen og oplyste, at der krævedes enten et gyldigt pas eller et kørekort.

Parternes argumenter og korrespondance

Klageren rettede efterfølgende henvendelse til rederiet via sin bostøtte for at klage over behandlingen, som han beskrev som nedgørende. Han anførte blandt andet:

• At han havde fået forsikring fra politiet om, at passet var gyldigt til rejsebrug.
• At han forsøgte at få medarbejderen til at kontakte politiet for bekræftelse.
• At han ønskede en undskyldning og dækning af tabte udgifter til hotel og transport.

Rederiet svarede, at afvisningen beroede på interne regler om gyldig legitimation, og at opholdstilladelser ikke blev accepteret som ID. De refunderede billetprisen som en service, men afviste yderligere erstatningskrav.

Sagshistorik og genoptagelse

Klagen blev oprindeligt indbragt for Ligebehandlingsnævnet i juli 2019. Nævnet afviste i september 2019 at give klageren medhold med den begrundelse, at han havde udvist retsfortabende passivitet ved at vente knap to år med at klage. I 2023 ændrede nævnet imidlertid sin principielle praksis, hvorefter passivitet ikke længere kan afskære en klager fra at få prøvet selve spørgsmålet om ulovlig forskelsbehandling. På den baggrund anmodede klageren om at få sin sag genoptaget.

Ligebehandlingsnævnet traf beslutning om at genoptage sagen og efterfølgende afvise at give klageren medhold i spørgsmålet om forskelsbehandling.

Begrundelse for genoptagelse

Nævnet besluttede at genoptage sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10. Begrundelsen var, at nævnet havde ændret praksis, således at en eventuel passivitet ikke længere er til hinder for en realitetsbehandling af, om der er sket ulovlig forskelsbehandling. Nævnet fandt derfor, at der forelå særlige grunde til genoptagelse.