Momstilsvar - Faktura og kreditnota - Manglende momsangivelse

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar med 1.485.000 kr. for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2015. Forhøjelsen skyldtes, at selskabet ikke havde angivet moms af fakturanr. 2015/057, som var udstedt til en entreprenør, idet selskabet henviste til en efterfølgende udstedt kreditnota.

Selskabet, der er registreret under branchekoderne "Opførelse af bygninger" og "Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr", indgik en aftale med entreprenøren om nedrivning og genopbygning af en ejendom. I løbet af projektet fakturerede selskabet løbende aconto-beløb til entreprenøren, som i alt udgjorde 2.960.000 kr.

Fakturering og kreditering

Da projektet nærmede sig sin afslutning, udstedte selskabet fakturanr. 2015/057 til entreprenøren den 18. december 2015. Fakturaen lød på 7.425.000 kr. inkl. moms (1.485.000 kr. i moms) og beskrev "AFSLUTNING AF PROJEKT". Ifølge selskabet var det aftalt, at entreprenøren samtidig skulle fakturere selskabet for 5.500.000 kr. ekskl. moms for eget udført arbejde. Da entreprenøren ikke fremsendte den aftalte modfaktura, udstedte selskabet den 28. december 2015 kreditnota nr. 2015/1001 på 7.425.000 kr. til udligning af faktura 2015/057.

Entreprenøren indberettede momsfradrag på 1.485.000 kr. vedrørende faktura 2015/057, mens selskabet ikke angav salgsmomsen, idet de henviste til den udstedte kreditnota.

SKATs afgørelse og selskabets indsigelser

SKAT forhøjede selskabets momstilsvar med 1.485.000 kr. SKAT anførte, at når en faktura med moms er udstedt, skal momsen afregnes i den periode, den er dateret, uanset om den er betalt. SKAT mente, at levering havde fundet sted, og at den fremlagte kreditnota ikke kunne godkendes, da den ikke skyldtes returnering af varer eller afslag i prisen, men et modkrav mellem parterne. SKAT henviste til Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 23, stk. 1.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af momstilsvaret. Repræsentanten argumenterede for, at kreditnotaen var reel, da faktureringen udgjorde en forudbetaling for arbejde, som hverken helt eller delvis blev udført af selskabet. Det blev fremhævet, at entreprenøren selv ønskede at forestå de resterende arbejder, hvilket var baggrunden for kreditnotaen. Selskabet henviste til, at leveringstidspunktet er afgørende for momspligten, og at fakturaen blev udstedt inden levering fandt sted. Selskabet fremlagde desuden to erklæringer fra entreprenøren (dateret 30. marts 2016 og 3. maj 2016), der bekræftede modtagelsen af kreditnotaen og det aftalte mellemværende. Selskabet henviste også til EU Domstolens sag C-107/13 og en momsmæssig vurdering fra en momsrevisor, der støttede, at momsen ikke skulle betales, da transaktionen ikke blev gennemført som oprindeligt faktureret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar med 1.485.000 kr. for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2015.

Retten fandt, at selskabet skulle angive og afregne moms af fakturanr. 2015/057 i oktober kvartal 2015. Dette blev begrundet med, at selskabet efter ordlyden af fakturaen havde foretaget en afgiftspligtig transaktion, og at afgiftspligten var indtrådt ved udstedelsen af fakturaen med angivelse af moms, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 23, stk. 2, uanset om betaling var sket.

Den af selskabet fremlagte kreditnota af den 28. december 2015 (nr. 2015/1001) og de efterfølgende udarbejdede erklæringer og redegørelser fra selskabet og entreprenøren kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at selskabet havde givet afslag i prisen, jf. Momsloven § 52a, stk. 5.